mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – med veer til bryllup i kirken

Der var bare én dag hun virkelig ikke måtte – eller i hvert fald helst ikke ville – føde. Og ja, gæt selv på hvilken dag fødslen så rent faktisk gik igang? Jeg tager så meget hatten af for hende her, der har præsteret at stå et helt bryllup igennem, imens hun havde veer!
Jeg ventede barn nummer to. . Graviditeten havde været hård, men alligevel meget normal. Det eneste var udover det ordinære, var at jeg fik rykket min termin, da jeg var 20 uger henne. Gik fra en termin midt i april, til termin midt maj. Jeg var ikke helt enig lægevidenskabens beregning, da jeg selv havde beregnet min termin til slutningen af april.
Jeg havde et besøg hos min jordemoder d 29.4.05. Alt var som det skulle være, baby stod fast med hovedet så intet at panikke over, hvis fødslen gik i gang hen over weekenden. Men hun var nu ikke videre optimistisk på det punkt. Det passede mig også fint. Da min tidligere svigerinde skulle giftes 30.4. – altså dagen efter. I familien gik det som en joke, at jeg bare IKKE måtte føde 30.4. Jeg havde nu heller ikke nogen tegn, der indikerede på, at der var en fødsel i vente meget snart.
30.04.05
Det blev lørdag morgen. Min daværende mand stod meget tidligt op, da han havde lånt et nærliggende bageri til at samle bryllupskage til hans søster og svoger. Jeg valgte at sove videre, nu hvor vores ældste barn blev passet ud af min familie. Da min ex-mand kom hjem igen nogle timer senere for at få lidt søvn inden den store dag, vågnede jeg ved følelsen af “at tisse i bukserne”. Jeg sagde lidt i sjov: “Jeg tror, at vandet er gået!” Jeg fik et retursvar om, at det var en meget dårlig joke. Jeg valgte dog at stå op for at lave trusseindlægs testen. Den var god nok, vandet var gået. Nu skulle der så handles hurtigt. Jeg kontaktede sygehuset efter nogle timer bare for at høre deres vurdering. Så længe jeg ikke havde veer, så skulle vi se tiden an. Og i bedste fald så skulle vi komme ind på fødegangen efter brylluppet til et tjek. Begyndte veerne inden brylluppet, så skulle vi komme.
Kort efter den samtale kom de første veer. Men jeg kontaktede ikke fødegangen, for jeg ønskede altså at deltage ved brylluppet, ikke mindst for min ex-mands skyld. Det var trods alt hans søster, der skulle giftes. Vi kontaktede familien, og satte dem ind i situationen. Bruden panikkede mere end mig, og vi snakkede om, at baby havde en dårlig sans med timing. Omkring middags tid ringede jeg igen til fødegangen. Bare for at aftale nærmere om vores ankomst senere på eftermiddagen. Jeg undlod at nævne noget, om de veer jeg allerede havde på det tidspunkt. Vi gjorde os færdig til kirke. Og deltog i brylluppet af min daværende svigerinde og svoger. Jeg valgte meget stategisk en plads bagerst i kirken, mens min ex-mand sad sammen med hans familie. Ved at sidde bagerst så kunne ingen se om jeg rejste mig op, når det var påkrævet under vielsen. -Jeg lige påpege, at det absolut ikke er sjovt at sidde i en kirke med meget kraftige veer.
Efter vielsen var vi de første der forlod brudeparret og gæsterne. Nu kunne jeg ikke udsætte turen til fødegangen længere. Nu begyndte endnu en udfordring, at køre de 60 km, der var til mit fødested. Jeg havde virkelig nogle kraftige og lede veer. Men jeg frygtede ikke en fødsel midt på landevejen. Imellem mine veer lykkedes det mig at skifte fra flot gallakjole til mere fødevenligt tøj. Vel ankommet på fødegangen midt på eftermiddagen, ca 7 timer efter vandafgang, var jeg “kun” 4 cm åben. Jeg skulle altså blive, da jeg var aktiv fødsel. Nu skulle tiden bare gå. Jeg fik gået nogle kedelige ture rundt på fødestuen. Prøvede at komme i et fødekar først på aftenen, det var sgu alt for varmt. Så det var ikke nogen succes. Så hellere ud under bruseren.
Hen omkring kl 20 skete der fremskidt, jeg var næsten klar til at føde. Jeg manglede dog de sidste cm. Men modsat min første fødsel, så havde jeg denne gang nogle super gode veer at samarbejde med i den afsluttende fase. På nogle gode, men få presseveer fødte jeg mit barn nr. 2. Endnu en søn viste det sig. Jeg havde under graviditeten troet, at jeg ventede en pige. Så jeg var et kort sekund skuffet. Men når man sidder med sit nyfødte barn, så forsvinder den følelse hurtigt. Ca 12 timer efter vandafgang blev jeg mor til mit andet barn.
Jeg skulle være på fødegangen natten over, da jeg havde mistet en del blod i forbindelse med “fødslen” af min moderkage. Min ex-mand blev sendt hjem. Han nåede natmaden med brylluppet. Og kunne stolt berette om fødslen af vores søn, som valgte af komme på fasters bryllupsdag. Lige siden har det været stående joke begge familier, at Basse (min søns kælenavn) er mester i dårlig timing. Men alle kan huske hans fødsel af samme årsag.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Jeg frygter så meget at det bliver mig. Min søster skal giftes 4 dage før min termin, men det vigtigste er at vi kan komme med i kirken.

  2. Det minder egentlig en del om fødslen af min første… Jeg havde bare ikke lige fattet jeg havde veer, så var kørt 120km syd for sygehuset til kæmpestor familiefest.. 🙈

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven