mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Vi har altså ikke købt et hus…

 

Der er simpelthen sket en misforståelse og jeg tænker, at det er min skyld, fordi jeg åbenlyst ikke var helt klar i spyttet, da jeg i sidste uge fortalte på instagram, at Simon og jeg havde været ude og se på et rækkehus. Jeg har sidenhen fået utallige lykønskninger med huset, uden altså nogensinde at have så meget som set en købsaftale.

Vi har nemlig ikke købt hus.

Faktisk, så er vi slet ikke så langt, at vi kigger sådan rigtigt seriøst endnu. Vi ved, fordi vi bor i en tossedyr leje-lejlighed, at vi ikke vil blive hvor vi bor nu for evigt, men vi aner simpelthen ikke hvad vi vil i stedet for. Eller jo, vi ville allerhelst blive i Nordhavn, men med de priser dét sted holder sig, har vi simpelthen ikke råd.

Derfor er vi ude og sondere terræn, for at finde ud af hvilke muligheder vi så egentlig har, med vores økonomi. Og temperament ikke mindst, som vi selvklart skal have afstemt efterhånden, som vi bliver klogere på både os selv, hinanden og selvfølgelig børnenes behov, som naturligvis også tæller ganske højt på prioriteringsskalaen.

Vi kigger nord, syd, midt i og vest for København og både på lejligheder, rækkehuse, bondegårde og alt der imellem og vi ved stadig ikke helt hvad vi gerne vil. (Vi er med andre ord snotforvirrede).

Derfor er vi altså ingenlunde klar til at underskrive nogen købsaftale på noget som helst; heller ikke når vi (i et samarbejde jeg har haft med Danbolig) bliver præsenteret for smukke, nybyggede rækkehuse kun 13 minutter fra Rådhuspladsen, til en pris vi rent faktisk kan være med på, som I kunne se i min seneste video på youtube (hvor I selvføgelig også kan se huset, hvis det skulle have interesse).

Vi var vilde med det, ja, men vi køber det altså ikke lige foreløbigt og vi er således stadig ret langt fra at have købt noget som helst. (Som jeg også siger i videoen, hvis man ser den til ende).

Mit jydehjerte har det svært med at bo til leje, men indtil vi har sporet os lidt bedre ind på, hvot vi egentlig gerne vil (og har råd til at) bo, så bliver vi boede hvor vi bor. Et heldigvis meget dejligt sted – selvom det ikke er vores eget.

Stort ferieknus fra solrige Italien! (som jeg godt tør prale med, fordi jeg har hørt, at i også har helt vidunderligt vejr hjemme i DK – juhuuuu). 

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Jeg synes det fremgik tydeligt at l ikke købte hus men blot var ude og kigge og samle inspiration til når det bliver aktuelt. Dejligt at blive inviteret ud og se boliger man måske ikke selv ville have faldet over. Spændende hvor l ender og l hvilken type bolig.
    Tak for postkort-glimt fra ferien, det ser dejligt ud. Fortsat god ferie 🙂

    1. Mjah, meget kan man vel nok sige om mig, men hjernedød? 😂 God dag til dig, du. Og pøj pøj med det der liv, som jeg sørme håber behandler dig lidt pænere end du behandler fremmede på internettet.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven