mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #12

Enten var det fordi sidste uge ligesom var en dag for kort med mandagen som en del af den forudgående helligdag, eller også blev jeg bare lidt for forhippet på at fortælle jer om det der Oslo Skin Lab som jeg reklamerede for i går, at jeg endte med at glemme et af mine nye yndlingsritualer; at skrive mit tid til eftertanke-indlæg.

Det har vist sig endnu bedre end forventet, at samle ugens op- og nedture i et lille skriv hver uge og hvis ikke allerede du gør noget lignende, så kan jeg altså på det varmeste anbefale dig at prøve det. Jeg bliver som oftest mindet om at der har været flere fine oplevelser end jeg ellers har tænkt over og – vigtigst af alt – så bliver de nedture der som oftest også har været sat lidt i perspektiv, således de rent faktisk sjældent føles særligt nedtursagtige. Ej, men det er så godt for mig at skrive de her indlæg og jeg er så glad for, at I gider at læse med og kommentere på dem. Det gør det kun endnu sjovere at dele.

Således kommer her – med en dags forsinkelse – Tid til eftertanke #12.

Ugens højdepunkt var da jeg i forbindelse med mit foredrag om bæredygtighed i hverdagen i Sønderborg i lørdags tilbragte et par timer i min ældste nieces selskab. Hun har altid stået mig meget nær og nu hvor hun efterhånden er en lille næsten-voksen på 14 år, som man rent faktisk kan føre en næsten-voksen-samtale med, er det simpelthen vidunderligt at have hende lidt på egen hånd. Hun – og mine øvrige niecer – kan virkelig få mig til at savne Sønderjylland.

Jeg smilede allermest da min nye taske kom med posten. Ja, det er pisse overfladisk, jeg ved det godt. Men damer – det er en Gucci-taske og jeg har sukket efter den længe!

Lavpunktet var da jeg endte med at opføre mig usædvanligt upassende til en gallapremiere jeg attenderede i torsdags. Ikke-intentionelt, selvfølgelig. Men alligevel. Suk, altså!

Det gode ved det var at jeg filmede til en VLOG lige akkurat dén dag, så om ikke andet, så kan I få lov til at grine lidt af (og med) mig på torsdag når den udkommer på youtube. Min VLOG altså, ikke filmen.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig tasken. Selvklart. Og en glimrende palliettrøje, som jeg et øjeblik prøvede at fortælle mig selv var “for meget” da jeg stod hjemme på min mors gæsteværelse og tog den på. “Hvad tænker folk ikke om mig?” tænkte jeg. “Jeg vil jo helst ikke ligne én der tror jeg er bedre, sjovere, mere festlig, fantastisk eller noget som helst andet mere end nogle andre”, tænkte jeg. Men så mindede jeg mig om, hvad jeg ville have sagt til en veninde, hvis det var hende der sagde de ting om og til sig selv, som jeg gjorde til mig. Selvfølgelig skulle jeg have den trøje på, når det nu var dét jeg havde lyst til og selvfølgelig var jeg ikke “for meget”. Det findes ikke, for det ville i sagens natur jo også kræve, at nogen var “for lidt”. Som man ikke kan være. Allermest kan man bare være sig selv og dét både på gode og dårlige dage, naturligvis. Så jeg tog pallietterne på en lørdag formiddag og jeg elskede hvert sekund!

Det bedste jeg har spist var en burrito fra Zòcalo i Tivoli Food Hall. Manner, hvor smagte den godt! Det var dén der hedder “Mission District Burrito” og så fik jeg “pulled jackfruit” i den som protein. Seriøst, jeg tror det er den bedste burrito jeg nogensinde har smagt. Så nu kan det kun gå for langsomt med at komme derhen igen og smage nogle af de andre ting de har på menuen.

Jeg har set meget lidt fjernsyn i den forgange uge. Til gengæld har jeg set virkeligt mange mennesker i øjnene. Alt lige fra en aftendrink i solnedgangen med én af mine allerbedste veninder, til small-talk med en fremmed, ældre kvinde på toget og et utal af lufteture med Martha (hvor man altid møder mange mennesker) har budt på masser af øjenkontakt og et lille blik ind i andres syn på den verden vi allesammen lever i. Det elsker jeg. 

I næste uge ser jeg frem til en uge næsten uden planer. Og forhåbentlig også at kunne sætte mig i en solstribe på altanen en times tid eller to, hvis vejret ellers kommer til at tillade det. Allerhelst i ledtog med en god bog jeg kan læse højt for drengene. Det er noget af det bedste jeg ved…

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Godt valg med glimmertrøjen! Jeg så dig og sit foredrag i Sønderborg, du var fantastisk og så god til at fastholde publikum. Spændende og inspirerende. Tak for det.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven