Solskin, blomsterkranse og et hav af komplimenter

Det kan altså for alvor noget, at holde sig en uges ferie i solskin og pure afslapning (så godt som den slags nu engang lader sig gøre, når man blandt andet er afsted med to mennesker på 4 og 7 år) og så komme hjem til solskin i Danmark 😀

Min dag startede – efter en gudskelov dejlig morgen med kæreste og børn (og hundehvalp) – med en lækker, vegetarisk frokost på GRO (til et event som min søde kollega Mette Marie hold sammen med Nivea) sammen med en masse søde damer og det kunne næsten ikke være bedre. Altså, lige bortset fra det faktum at jeg efter eventet trodsede min lille indre jante, og beholdt dén blomsterkrans jeg fik udleveret til frokosten. Dét viste sig nemlig at gøre dagen en lille my bedre.

Eller altså, det var selvfølgelig ikke blomsterkransen alene der gjorde det. Det var alle de hundredevis af komplimenter jeg fik for den (og for alt muligt andet, lige pludseligt) da jeg efter en vindblæst cykeltur troppede op på Jens’ skole med den på hovedet.

Jeg kom lidt sent afsted fra frokosten og besluttede mig for, fordi der kun var tre kvarter til Jens havde fri og jeg havde lovet ham at hente direkte efter skole, at sætte mig op på hans skole og arbejde lidt indtil han fik fri. At skrive nærværende blogindlæg, faktisk.

… Og så skete der dét, at jeg åbenbart kom lige midt i et frikvarter. Og at børnene var fuldkommen blown away over den der blomsterkrans. Og at de lod mig det vide!

Ude på legepladsen kom de løbende i flok og komplimenterede mig for den. – Og nu hvor jeg har sat mig ind i vinduet på gangen foran Jens’ klasse, lader det til at fortsætte. Alle kigger og rigtigt, rigtigt mange komplimenterer. “Sikke en flot blomsterkrans” siger de fleste. Nogle spørger om jeg selv har lavet den og så var der en dreng, som satte sig hen til mig og fortalte mig at blomsterkransen godt nok var smuk, men at jeg var smukkere og at han synes jeg havde helt vildt god tøjstil.

Arghmen, mit hjerte kan næsten ikke rumme det!

Tænk, hvis vi voksne var lidt mere som børn. Hvis vi, når nogen troppede op i en blomsterkrans, turde fortælle dem, at de var smukke. Hvis vi, i stedet for at tænke at det dog var lidt underligt at troppe op i sådan en mundering (eller hvad vi nu ellers måtte tænke, som ikke er ubetinget pænt) bare ville tage det for hvad det var: en dame med en blomsterkrans, som hun tilsyneladende selv synes er fin. Tænk, hvis vi kastede om os med komplimenter som børn gør og gav al den kærlighed videre, som jeg har oplevet det de seneste tyve minutter.

Kæft, hvor ville verden være et nice sted at være, så.

Blomsterkranse og komplimenter til alle!

Skriv din kommentar

Kommentarer (22)

  1. Arbejder i en børnehave og de komplimenter der bliver smidt rundt er simpelthen så dejlige! Jeg får at vide når mit hår er flot, at min parfume er god og mit tøj er pænt. De ligger mærke til når skilningen ikke er som den plejer. Alt det min kæreste ikke lægger mærke til 😅

    1. Ha ha ha!! Det er da fantastisk, at have sådan nogle søde, små og opmærksomme mennesker i sit liv, når nu kæresten ikke altid ser de små forandringer i hverdagen 😀

  2. Børn er så skønne 😍
    Jeg gør faktisk selv en dyd ud af at komplimentere andre mennesker, for det gir altid en positiv respons og det er bare så lækkert at give og få komplimenter. Jeg tror på at det gir ringe i vandet og spreder god karma, når jeg deler ud af den 😊

    1. Thomas kære Thomas. Måske du skulle en lille tur på min opdragelsesskole. Så kan du også lære at begå dig ude i samfundet, for det kniber sørme lige nu da. Og måske kan jeg lære dig andre ord end hjernedød ,for godt nok er du enormt dygtig til at stave dig igennem det,men det lyder ikke så pænt vel. Jeg synes du skal slukke din iPad en time tidligere end du plejer idag , evt når mor har sagt godnat, for så får du en meget bedre dag i morgen. 😊

    1. Så absolut! Jeg vil i hvert fald øve mig på at være lidt mere ligefrem, når jeg ser noget jeg synes er fint 🙂

  3. Her i Syden i USA, hvor jeg bor, er folk (voksne mennesker) virkelig, virkelig gode til at komplimentere hinanden. Det er simpelthen så skønt! Og jeg har taget det SÅ meget til mig. For et par år siden fortalte jeg en H&M-medarbejder i mit lokale center, at hun havde sindssyg smuk hud, og det tog mig hele køen at arbejde modet op til det, men bagefter var jeg så glad for at have gjort det. Jeg (og andre) komplimenterer folk for deres hårfarve, neglelak, øjenbryn, tøj og alle mulige andre (i sagens natur, når det er mennesker jeg ikke kender) ydre ting, og det fine ved det er, at det jo ikke kun gør min dag bedre, når folk komplimenterer mig, men i den grad også, når det er omvendt – mig, der siger noget rart til andre. Det er så god en ting, og det spreder sgu nogle gode vibes og noget looooooove. ❤️

    1. Tænkte faktisk på USA! De gange jeg har været der har folk simpelthen været så gode til at komplimentere! Jeg var paf alle gange fordi man som dansker bare ikke er vant til det! Vi kunne lære noget af det!

  4. Jeg så dig cykle på Østerbrogade i dag, i modvind, med blomsterkrans og ét stort smil! Det smittede – jeg smilede resten af vejen hjem, på trods af sand og støv i øjnene x) 🌸

  5. Sandheden kommer fra børn og fulde folk er der et ord sprog der siger du er frisk at tage i skolen med blomsterkrans

  6. Thomas
    Diagnosen hjernedød, stilles når de basale reflekser i hjernen er stået af 😉 vi lader den hænge lidt 🤪 udover det tænker jeg du inderst inde er en flink og rar fyr.
    Cana
    Du ser brand godt ud med den blomsterkrans på hovedet, og ville helt klart være en smuk detalje til bryllup

  7. Thomas var den dreng i skolen, der ikke kunne finde ud af at sige til pigen, at han syntes, hun var sød, så han trak hende i håret.
    I dag er Thomas ældre, men kan tilsyneladende STADIG ikke finde ud af at sige, at han syntes, pigen er sød.
    Thomas er dit secret crush 😁