mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Annonce

Skønhedsfavoritter med rabat

Der er mange forskelle på mænd og kvinder, men én af de sjoveste (set med mine øjne) er, at vi kvinder har carte blanche til at gå fuldkommen amokka udi skønhedens fagre verden. Bevares, jeg hylder så absolut også de mænd, som gør det samme, men selvom tiden uden tvivl er under forandring, så er det alligevel min opfattelse, at de fleste badeværelser til stadighed primært er fyldt med produkter til hende. 

Sådan er det i alle tilfælde hjemme hos mig, hvor Simon ikke har mere end én sølle hylde på badeværelset. I skærende kontrast til mig der ikke alene kører dobbelt op på antallet af hylder; jeg har tilmed også fire skuffer, ahem…

Men jeg elsker skønhedsprodukter! Derfor er det heller ingen hemmelighed at jeg elsker at shoppe hos cocopanda.dk, hvor man seriøst kan få alt indenfor hudpleje, hårpleje og make-up. Okay, måske ikke alt, men det er eddermamer tæt på!

… OG så er der altså samtidig også gode penge at spare. Lidt fordi de er billigere end så mange andre steder – og så lidt mere, fordi jeg har en rabatkode det skal stå jer mere end frit for at bruge.


Med koden 10CA får du 10% rabat på hele din indkøbskurv. Hvis du shopper for mere end 399.- er der altid fri fragt og hvis du shopper for mindre, kan jeg anbefale dig at droppe de 10% og i stedet bruge koden FRICA som i stedet giver fri fragt 😀


Siden er egentlig meget godt bygget op, men fordi der er så absurd mange produkter kan den altså godt være en lille smule uoverskuelig, hvis man ikke lige helt ved hvad man går efter. Derfor har jeg herunder udvalgt et par af mine favoritter, som jeg simpelthen ikke kan undvære de næste par måneder hvor sommeren forhåbentligt vinder mere og mere indpas. I kan finde dem allesammen HER. 

Mine skønhedsfavoritter for tiden

M2 Beaute Eyelash Activating SerumMange anser den som en klassiker indenfor vippeserum og uden at skulle gøre mig til ekspert, vil jeg gerne vove den påstand, at det er med meget god grund. Hvis man bare er en lille smule konsekvent med brugen af den, giver den allerede i løbet af en måneds tid synligt længere øjenvipper. For mit eget vedkommende brugte jeg den med stor succes intensivt i en periode for et par år siden for at få mine vipper, som var ret slidte, tilbage i form. Lynhurtigt vendte de tilbage til dét de var engang og jeg kan altså virkelig sende mine varmeste anbefalinger efter denne serum. Det eneste der trækker ned, er prisen. Jeg har tidligere troligt betalt knap 1000 kroner for den hver gang jeg har købt, men nu har jeg opdaget at den faktisk kun koster to tredjedele af normalprisen hos cocopanda, så jeg kan klart anbefale jer at købe den der!

L’Oréal Paris Paradise Mascara. Efterhånden som solen vinder indpas på himlen og det ikke længere er nok med en enkelt omgang solbeskyttelse om morgenen dropper jeg ofte alt andet make-up end min mascara, som så til gengæld gerne må få lidt ekstra knald på. Og til dét er Paradise fra L’oreal altså fuldkommen fantastisk. Sjældent har jeg oplevet en mascara der giver meget volumen og længde med bare ét lag. Den er virkelig, virkelig god. Den er til gengæld – og naturligvis – ikke så drøj i brug, men prisen taget i betragtning, synes jeg det er helt ok at den skal skiftes ud hver anden måned.

NYX Epic Ink Liner. Hvis vi lige bliver ved øjnene, så bliver jeg simpelthen nødt til at fremhæve denne eyeliner. Jeg har sådan lidt tunge øjenlåg og det er derfor ret svært for mig at finde en eyeliner der både er til at lægge og som bliver siddende hele dagen – men det gør denne her altså. Den er virkeligt god og meget, meget nemmere at tegne med end nogen anden eyeliner jeg nogensinde har prøvet. Den er så god og giver en flot ekstra dybde til mascaraen, der bare syner endnu vildere, når den ledsages af eyeliner.

Kérastase Discipline Bain Fuidealiste Smooth-In Motion Shampoo. Det lange navn til trods, så bliver vi nødt til at snakke lidt om denne her shampoo. Og om dens balsam-makker, Kérastase Discipline Cleansing Conditioner Curl Ideal, for den sags skyld også. Jeg er nemlig – ligesom så mange andre – blevet optaget af dét man kalder for “curly girl method”. Lidt til mig selv, men rigtigt meget til mine børn. Det handler i korte træk om at krøllet hår – eller hår der har tendens til at frizze – faktisk kræver en helt særlig behandling, som blandt andet indebærer at de produkter man anvender til håret ikke må indeholde alkohol, sulfat og silikone. Der findes masser af produkter på markedet som lever op til de betingelser, men jeg er altså blevet rigtigt glad for at bruge dem her – både til mig og til børnene. Til drengene bruger jeg kun balsamen (fordi det er en del af curly girl method, når man har så krøllet hår som dem) og til mig selv bruger jeg begge dele. Hvis I vil vide mere om curly girl method, eller se hvilke resultater det kan skabe, så prøv engang at tjekke #curlygirlmethod på instagram. Det er ret vildt. Og så overvej lige at prøve de her shampoo og balsam. Det er en game changer.

Kocostar Foot Peeling og Foot Moisture PackSom den sidste ting vil jeg bare lige nævne fodpleje. Det er jo den tid på året, damer! Sandalerne skal på fødderne liiiige om lidt, så det er altså nu vi skal have gang i den helt store omgang pleje, hvis vi skal den hårde og triste vinterhud til livs. Og ja, jeg siger vi – for jeg nægter simpelthen at tro jeg er den eneste. Jeg kan klart anbefale at starte med en god peelingmaske og så når fødderne – typisk efter nogle uger – er færdige med at skifte hud (som ret beset der dét der sker), så kør på med en fugtmaske efterfølgende og voila!


I kan som sagt finde alle produkterne – og et par andre favoritter, som ikke vandt taletid på bloggen i denne omgang – inde på siden med mine favoritter hos Cocopanda lige HER. Og hvis så I skulle have fået lyst, så kan I lige HER skrive jer op til deres nyhedsbrev og være med i den månedlige konkurrence om et gavekort på 1000.-, hvor vinderen næste gang allerede findes på lørdag d.4.maj 🙂

Og hey, hvis I shopper, så husk rabatkoderne! 10CA eller FRICA

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Hej Cana,
    Jeg dyrker også Curly Girl metoden, og vil lige hjælpe dig lidt på vej, og fortælle dig at de to nævnte produkter fra Kerastase desværre ikke er godkendt i følge metoden, da shampooen indeholder silikone og balsammen indeholder udtørrende alkohol. Jeg kan varmt anbefale Facebook gruppen CurlyGirl DK (Co-wash/Balsamvask) – her er der mapper med alle de godkendte produkter, og man kan få mange gode tips fra andre skønne mennesker 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven