mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Hvor er der en voksen?

I virkeligheden skal der ikke så meget til. Lidt øjenkontakt, anerkendende ord, spejlinger og et kram i ny og næ kommer man langt med, når med har med små børn at gøre. Desværre har vores små børn ikke altid voksne til rådighed til lige akkurat dét. Av, altså.

Vi så det allesammen i DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn?” som i dén grad fik sat gang i debatten hjemme i de danske stuer. Både på mit blogindlæg “Det er jo ikke biler, man parkerer” som jeg skrev som en reaktion på dokumentaren, men så sandelig også alle mulige andre steder.

På facebook især. Her er der nemlig sket det helt vidunderlige, at en handlekraftig kvinde, med et par klik fik plantet frøet til dét der nu er blevet en gruppe med 27.000 medlemmer, som allesammen bakker op om en demonstration, som har til formål at skabe bedre vilkår for børnene (og de voksne for den sags skyld også) i daginstitutionerne. Halle-fucking-lujah, altså! Demonstrationen med sloganet “Hvor er der en voksen?”, som foregår på lørdag d.6.april klokken 13.00, har spredt sig til mere end 50 byer landet over og jeg synes det er så fuldkommen fantastisk at vi har formået at skabe så meget larm omkring en sag, bare ved at stå sammen.

For børnenes og fremtidens skyld.

Der har ikke stået nogle fagforeninger eller politiske partier bag hverken facebookgrupper eller demonstration og alligevel har det kunnet lade sig gøre, på ganske få uger, at stable alt det her på benene. Fordi ildsjæle tager teten og får ting gjort – og fordi sådan nogle som dig og mig bakker op. Det er så mega vigtigt at vi bakker op om det her, for det kan simpelthen ikke gå længere.

I udgangspunktet handlede demonstrationen primært om at få forslaget om minimumsnormeringer tilbage på forhandlingsbordet i Folketinget, som ellers for nyligt har afvist at behandle det. Men efterhånden som tiden er gået og flere er kommet i tale, tror jeg faktisk at den har fået et lidt bredere fokus, som handler om at skabe bedre vilkår for børnene i daginstitutionerne.

Og de trænger! Vi trænger.

Helt personligt tror jeg på ingen måder at vi kan nå i mål med en demonstration, men jeg tror at vi kommer et stykke. Om ikke andet, så får vi i hvert fald vist vores politikerne, lige op mod en valgkamp, at børne- og ungeområdet altså er noget vi gerne ser bliver prioriteret. Vi tager ansvar og beder kontant og kærligt politikerne om at gøre det samme. Vi gør ord til handling og vi kræver at vores børn ikke bare bliver sat til opbevaring imens vi går på arbejde, men at det rent faktisk bliver muligt for alle vores dygtige pædagoger at gøre deres arbejde så godt, at dagligdagen for vores børn igen bliver præget af medmenneskelighed og respekt – både for gruppen og for den enkelte.

Der er brug for det og der er brug for det nu.

Hvis du vil læse mere om demonstrationen, eller tjekke op på detaljerne omkring hvor og hvornår den foregår i din by (eller en by tæt på dig) så kan du gøre det på demonstrationens hjemmeside HER. 

Vi ses derude!

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Sådan!! Jeg glæder mig simpelthen så meget til at være en del af så vigtig en begivenhed.

    1. Ja, vi må håbe at opbakningen bliver så stor, at politikerne ikke kan sidde det overhørig <3

  2. Tak Cana…..
    Flot du siger noget og udtaler dig om et vigtigt område og en endnu vigtigere debat

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven