Hjemmefødsel eller ej?

Hjemmefødsel kan være et godt valg for mange – men er det nu også helt sikkert?hjemmefødsel

Sekundet efter man står med en positiv graviditetstest hos lægen, bliver man stillet det store spørgsmål “Nåmen, hvor vil du så føde?” Føde?! Fuck, skal man også dét!? De fleste er, ved allerførste graviditetsundersøgelse hos lægen, stadig slået lidt ud af kurs med både træthed, kvalme og måske tanken om at være gravid, hvadenten det føles godt eller skidt. Og altså slet, slet ikke parate til at forholde sig til at skulle føde. Måske derfor, bliver knap 98% af alle fødende visiteret til at føde på hospital.

De sidste par procent visiteres til at føde hjemme. For det kan man faktisk godt. Det er ovenikøbet ikke spor mere farligt, end at føde på hospital, som mange fejlagtigt tror.

Og hvis ikke du tror mig, så lad mig bare lige fortælle dig, at raten for hjemmefødsel var temmeligt meget højere end landsgennemsnittet, da jeg spurgte 9 andre jordemødre (som forøvrigt udleverede deres egne pinlige fødsels-eskapader, som du kan finde lige HER) under et sommerhusophold for nogle år tilbage. Intet mindre end 8 ud af 10 havde planlagt hjemmefødsel. Altså firs procent! FIRS. Dét havde næppe været tilfældet, hvis det havde været bare så meget som et lille my farligere for enten mor eller baby at føde hjemme, frem for på hospitalet.

Da jeg, som jeg engang for lææænge siden har skrevet om HER, fødte mit første barn hjemme, blev jeg mødt af virkelig mange forskellige reaktioner. “Tør du virkelig godt det?” Ja, det tør jeg godt. Ærligt talt, så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke skulle turde, når nu faktum er, at det ikke er mere farligt at føde hjemme end på hospital.  “Det må være fordi du er jordemoder og ved hvordan en fødsel er, at du gør det”. Ja, jeg ved virkelig, virkelig meget om fødsler. Andres fødsler. Jeg ved hvor forskellige de er og jeg ved både hvor godt og hvor skidt de kan gå. Jeg kendte ikke min egen. Overhovedet ikke på forhånd. Man kan ikke ane, hvordan éns fødsel kommer til at forløbe. For eksempel, var jeg (næsten) sikker på, at jeg ville få en laaang opstartsfase, så jeg havde besluttet, at jeg ville slå en bolledej sammen undervejs, som jordemoderen lige kunne smide i ovnen, når fødslen var overstået. Som jeg i mit arbejde har oplevet det så mange gange før. Én af de helt store bonusser ved hjemmefødsel, synes jeg. Nybagte boller med ost og nutella. Sådan blev det ikke. Ingen opstartsfase til mig, men 3 minutter imellem veerne og fuld skrald fremad.

En fødsel er i udgangspunktet ikke farlig. Fødslen er i udgangspunktet den naturlige afslutning på en graviditet. Den kan derfor, per definition, heller ikke fravælges. Den kommer, som en del af naturens gang, når vi forplanter os. Til gengæld er den igennem årene blevet tiltagende medikaliseret. I mange tilfælde unødvendigt, mener jeg.

Det vigtigste, for at en fødsel kan forløbe ukompliceret, er, at oxytocinen – “kærlighedshormonet” – kan flyde frit og have gunstige vilkår. Det er dét hormon man med et vedrop – på en ganske ukærlig måde – forsøger at efterligne. Kroppen kan i langt de fleste tilfælde producere nok oxytocin, for at fødslen forløber normalt, så længe kvinden føler sig tryg. Og lige netop dér, tror jeg rigtig mange går galt i byen i forhold til at vælge fødested. “Jamen jeg føler mig mest tryg på hospitalet”. Det er selvfølgelig rigtig fint, at nogen – eller måske mange – føler sig mest trygge på hospitalet, men jeg vil alligevel vove den påstand, at de færreste har gode forudsætninger for tårnhøjt niveau af kærlighedshormon, når de nervøst og forpint kører mod fødeafdelingen, hvor de bliver mødt af et venteværelse. Lysstofrør i loftet, skrigende kvinder på stuen inde ved siden af, døre der klapper, alarmer der bipper og bælter om maven. Jeg tror simpelthen ikke på det. Ofte ser jordemødrene at veerne går i stå, når kvinden kommer på hospitalet. Ja, det tror sgu da pokker. Al ro, nærhed og tryghed bliver blæst omkuld i det store hvide hospitalsunivers. Hos de fleste, vender veerne typisk tilbage af sig selv. Hos andre, formentlig for mange, skal de hjælpes på vej med et ve-drop.

Personligt magtede jeg ikke turen til hospitalet. Eller værre, turen hjem igen, hvis jeg kom og slet ikke var parat til at føde. Jeg magtede ikke den utryghed det ville være for mig. Jeg magtede ikke at min krops niveau af kærlighedshormon, skulle have så dårlige vilkår.

Derfor fødte jeg hjemme. Jeg ringede til jordemoderen, som kom, når jeg kaldte og var lige dér, hvor jeg havde brug for hende. Hun havde ikke andre opgaver, end at være min helt egen jordemoder. Hun observerede alt og kunne opspore alle små tegn på komplikationer, hvis de skulle opstå.

Når man føder hjemme, slipper man selvklart for turen til hospitalet. Man slipper for at dele jordemoder med andre. Man slipper for at blive sendt hjem. Man kan være i sit eget hjem, i vante, rolige, afdæmpede omgivelser, med en jordemoder ved sin side. Det kan fandeme noget, synes jeg. Men jeg kan godt forstå, at det er svært at tage stilling til, når man sidder dér, forkvalmet og træt, i begyndelsen af graviditeten, hvor fødslen synes så usandsynligt langt ude i fremtiden. Jeg håber dog, at jeg med mit indlæg, kan sætte et par frø til spiring, hos kvinder rundt om i landet. For helt ærligt, vi fortjener alle en god fødselsoplevelse og jeg tror, at mange flere, ville få positive fødselsoplevelser hvis de fødte hjemme, hvor tid, nærvær, omsorg og ro er i højsædet. Hvor den fødende sætter dagsordenen og hvor manden ikke føler sig som en gæst. For dét er nemlig en helt anden, men næsten ligeså relevant, side af sagen, som jeg vil komme ind på i et andet indlæg engang.

For nu, god aften til jer der læste med hele vejen.


Indlægget er et blogindlægs-tilpasset uddrag af min første bog, 40 Uger Efter. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (41)

  1. Jeg kan kun anbefale at føde hjemme. Det behøver overhovedet ikke at være sådan noget klid-moster-hippie-duftlys-noget. Jeg valgte det fordi der simpelhen var for langt til hospitalet og det var den bedste, roligste og tryggeste fødsel… I region Sjælland er det også formaliseret så også jordemoderbesøg er hjemme hos dig eller i en gruppe. Så skal man heller ikke afsted i de tilfælde.

  2. Det er da dejligt, at du og dine jordemødre venner har haft fornøjelsen af en hjemmefødsel. Men behøver vi tale om hospitalsfødsler som noget frygteligt noget med lystofrør og fraværende jordemødre?
    Den eneste grund til at hjemmefødsler ikke er ‘farligere’ er jo, at man ikke bliver godkendt til det, hvis der er komplikationer og hvis der opstår noget undervejs, så bliver man hastet på hospitalet. Så det er jo ikke så overraskende, at børn der bliver født der hjemme har haft lette fødsler.
    Der er jo en grund til, at mange kvinder døde i barselssengen i de gode gamle dage og at det begyndte at gå bedre, da man fik udviklet nogle forskellige ting, der kunne hjælpe til.
    Derfor synes jeg også, at man måske bør have en vis respekt for, at vi er mange kvinder som finder tryghed i hospitalets rammer og måske ikke lige orker at have alle de spændende kropsvæsker, som kroppen skiller sig af med undervejs ved en fødsel rodende rundt i stuen. Så er det heller ikke værre at køre i bil.
    Kh Johanne

    1. Kære Johanne,
      Allerførst har du helt ret i – som jeg også skriver i indlægget – at der er mange føler sig mest trygge på hospitalet og at dét selvfølgelig er helt fint 🙂 Intet ondt i det.

      Hertil har du også ret i, at hjemmefødsler (helst) kun er for de kvinder som forventes at føde ukompliceret. Men med dét sagt, så er de kvinder som overflyttes til hospitalet undervejs altså MED i statistikken for hjemmefødsler, således der selvfølgelig ikke er nogen skævvridning der 😉
      Når man udregner statistik for hjemmefødsler, gør man det altid ud fra “planlagt til at føde hjemme” – hvoraf en del altså overflyttes til hospital, men stadig tæller med som “planlagt tl at føde hjemme”.

      Det er ikke farligere at føde hjemme, når bare man er korrekt visiteret og jeg synes helt ærligt ikke, at der er noget forgjort i, at oplyse om det på lige vilkår med alt muligt andet.

      Der er frit valg – for både at føde på hospital og hjemme 🙂

  3. Jeg ville rigtig gerne have haft en hjemmefødsel, men min mand var lidt utryg ved det. Derfor valgte vi sammen, at jeg skulle føde på Hillerød og så måske en hjemmefødsel med næste barn, hvis alt gik godt. Jeg endte dog med en aktiv fase på 22 timer og et blodtab på 1 liter, så nu tør jeg ikke rigtig føde hjemme. Øv, jeg ville ellers også gerne bare være hjemme i vante rammer og med friskbagte boller.

    1. Åh ja, det forstår jeg så godt! Men fordi du har blødt 1 liter første gang, vil du faktisk blive anbefalet at føde på hospitalet næste gang også, fordi du er i en let forhøjet risiko for at få en blødning over de almindelige 500 ml igen. Heldigvis kan hospitalsfødsler også være fantastiske!

  4. Jeg havde faktisk håbet at fødslen af mit andet barn skulle foregå der hjemme. Min første fødsel gik helt efter bogen, men jeg oplevede at vagtskifte og travlhed – og en relativt hurtig fødsel – medførte, at jordemoderen kun var til stede ganske kort tid inden min søn kom til verden.
    Desværre blev det valg taget fra mig, da jeg under graviditeten fik konstateret GBS, og derfor skulle have antibiotika i drop under fødslen og indlægges til observation efterfølgende. Derfor kom min datter til verden på hospitalet. Heldigvis var det en roligere oplevelse end første gang.

    1. Årh hvor er det dejligt at læse, at din anden fødsel alligevel endte med at blive en bedre oplevelse <3

  5. Kære Cana ❤
    Kan du måske oplyse mig om smertestillende/bedøvelse ved syning efter hjemmefødsel? Har jordemoderen noget med, eller er der fordele ved hospitals fødsel på den front? 😅😆

    Kh en meget ihærdig læser, der elsker din blog!

  6. Så dejlig læsning. Er i planlægning om graviditet men min største frygt er sygehuset. Ikke fødslen eller hvad der ellers hører til, men sygehuse. Og at man så kan vælge hjemmefødsel bed første graviditet viste jeg ikke, så det er helt igennem fantastisk. 🙂
    Oven i det vil det for mig gøre alting lettere da jeg vælger at blive solomor til donorbarn, så har ikke bare lige sådan nogen til at køre mig på sygehuset, så fantastisk at kunne være hjemme og trygge omgivelser. Det skal helt sikkert undersøges mere når graviditetstesten er positiv 🙂 TAK

  7. Hvad ville der ske for de sikkert få, som har en ukompliceret fødsel, men hvor moderkagen ikke løsner sig? Beretninger fortæller om hvordan de bliver kørt i al hast til operation gennem sygehusets gange. Men hvad ville der ske hvis fødslen var foregået hjemme. Det er vel ikke til at forudse om moderkagen løsner sig og tiden til at nå til hospitalet er som bekendt utrolig knap.

    1. I det tilfælde har jordemoderen medicin med som hjælper livmoderen til at trække sig sammen, imens hun manuelt vil holde på livmoderen, så den ikke kan bløde så voldsomt – og så vil der komme en ambulance og hente kvinden til nærmeste hospital. Det er selvfølgelig aldrig ønskværdigt at en kvinde bløder voldsomt efter en fødsel; hverken på en fødestue eller hjemme på stuegulvet.

    2. Jeg fødte mit første barn hjem, og det tog moderkagen en time at løsne sig. Vi prøvede alle knep, og jordmorderen var lige ved at sende mig på hospitalet, men så kom den. Jeg er så taknemmelig for, at hun lod mig ligge i en hel time efter fødslen, så jeg undgik at komme på hospitalet. Jeg blødte næsten heller ikke, så måske derfor hun tog det roligt. Vi planlægge hjemmefødsel igen her til oktober 😊

  8. Tak, hvor er det rigtigt ❤️
    Jeg har tre børn og desværre er det kun den yngste der er født hjemme, men det var klar den bedste fødsel, men ro, de to store på 7 og 3 år var i huset. Ham på 7 var med til at tage imod lillesøster. Det var så hyggeligt og skønt, ingen stress og jag. Jeg anbefaler set til alle. Det er så meget anderledes, end alle går og tror. 🍀

    1. Det kan nemlig være helt vidunderligt at føde hjemme – i hvert fald hvis man er tryg ved at gøre det. Ellers skal man lade være <3

  9. Det er et rigtig fint indlæg men syntes det gør hospitalerne værre end det er. Jeg kan faktisk godt se det fantastiske i en hjemmefødsel, men man skal altså alligevel overveje det…
    Du skriver også at 80% af jordmødre ville vælge hjemmefødsler – ud af lægerne på gyn/obs er det nok henimod 0%, hvilket også er tankevækkende kan man sige…
    Jeg var HELDIGVIS allerede på sygehuset allerede op til min anden fødsel, for en uerkendt UK og meget hurtig fødsel og sectio grad 1, kunne virkelig have gjort det fatalt hvis jeg havde født hjemme.
    Jeg ved hvad statistikken siger omkring sikkerheden i hjemmefødsler, men der er også tilfælde, hvor det vil have følger at være derhjemme.
    Syntes bare man lige skal have det med i betragtningen også 😉

    1. Lad mig lige starte med at kommentere på det med læger versus jordemødre: Jeg synes faktisk ikke det er så underligt, at jordemødre gerne føder hjemme, imens læger ikke gør. Lægerne bliver jo udelukkende lukket ind på fødestuerne når der opstår komplikationer. De ser aldrig én eneste ukompliceret fødsel og med dét i tankerne, forstår jeg godt, at man bliver farvet. At det er ærgeligt og synd, er én ting, men at det forholder sig sådan, forstår jeg godt.
      Dernæst, ja, der er tilfælde hvor det vil have negative følger at føde hjemme – ligeså vel som statistikkerne viser, at det vil have det, når man føder på et hospital 🙂 Det ene er ikke mere sikkert end det andet, men til gengæld er der færre indgreb hos de kvinder som planlægger at føde hjemme (inkl dem som bliver overflyttet undervejs) end hos kvinder i samme ukomplicerede målgruppe, som planlægger at føde på et hospital. Det er også værd at tage med i betragtningen, synes jeg 🙂

  10. Jeg er kæmpe fan af hjemmefødsler! Min yngste datter er født hjemme, og det var simpelthen en kæmpe oplevelse, både for mig men også for min mand. Ved fødslen af vores første datter følte min mand sig til overs og lidt i vejen under fødslen, men derhjemme havde han en aktiv rolle og var tryg ved at han vidste hvor alting var og kunne støtte mig på sin egen måde. Hjemmefødselsordning Sjælland er samtidig et af de bedste tilbud der længe har eksisteret! Sindssygt dygtige jordemødre som formår at skabe ro og tryghed for både den gravide og partneren hele vejen igennem forløbet❤️ Min datter viste sig at ligge skævt med hovedet og havde derfor svært ved at komme ordentligt ned i bækkenet, på sygehuset var det nok endt med sugekop og vestimulerende. Min Jordemoder havde totalt styr på baby og fortalte mig at jeg sagtens kunne klare det hvis jeg ville, men at hvis jeg gerne ville have hjælp så tog hun bare med på fødegangen. Jeg fødte hjemme på stuegulvet og var kæmpe stolt af mig selv og min mand❤️ Den følelse havde jeg bestemt ikke første gang😉

  11. Jeg fødte mit andet barn hjemme, og det var fantastisk. Jordemoder nåede kun knapt frem og var her i ti minutter, men jeg havde helt styr på det hele. Fødslen tog lige omkring et par timer fra første ve. Min første fødsel var en hospitalfødsel, og jeg gik langt over termin, så jeg fik til sidst taget vandet, men det tog kun syv timer, og var også en rigtig god oplevelse med samme jordemoder hele vejen igennem (var heldig at min fødsel tog præcis én vagt). Jeg er egentlig glad for, at jeg har prøvet begge dele, første gang var min mand slet ikke tryg ved hjemmefødsel, og hjemmefødsel er jo ikke for alle. Kan varmt anbefale Carolines gode overvejelser i den forbindelse: http://icarriedawatermelon.dk/hvorfor-jeg-aldrig-kommer-til-at-anbefale-hjemmefoedsel-til-alle/

  12. Super oplæg! Jeg havde en rigtig dårlig oplevelse med min første fødsel. Jeg var igennem hele 3 vagter og altså 3 forskellige jordmødre, plus en under oplæring (ikke at eleven var med til at gøre det til en dårlig oplevelse, hun var faktisk næsten bedre). Jeg fik vedrop igennem hele processen (det var forfærdeligt, med veer uden pause på 10 minutter!), da jeg blev sat igang (fordi jeg gik over tid med GDM) var hverken min krop eller min datter ordentligt klar til det. Hun lå skævt og jeg havde ingen veer. Måske har det også noget med hormonerne at gøre, da jeg var afsted 2 gange inden, hvor vi blev sendt hjem igen.
    Da jeg endelig fik lov at presse var der ikke flere veer, trods drop, så jeg måtte klare den tur selv også, hvilket tog 2 timer. Jeg fik heldigvis lov til at færdiggøre det selv, hvilket var vigtigt for mig, efter den lange fødsel, men det var meget tæt på at blive akut kejsersnit.
    Jeg ved derfor slet ikke om jeg har mod på at få nummer to, (jeg er ikke gravid, men vi snakker jævnligt om det) og har tænkt meget på om en hjemmefødsel vil være en mulighed, da der nok vil give noget mere ro for alle og vores datter kan være med.
    Men jeg ved slet ikke om det vil være en mulighed, når man har haft GDM?
    Jeg har tit tænkt at det hele skyldes den unaturlige igangsættelse og det havde gået fint uden, men det ved man jo ikke.
    Jeg er sund og rask uden alm. sukkersyge, overvægt eller andet der kan skabe komplikationer.

  13. Min første fødsel gik lynende hurtigt, så på den baggrund sagde jordemoderen efterfølgende at jeg måske skulle vælge hjemmefødsel næste gang, fordi jeg måske slet ikke vil nå ind.
    Der er bare det i det, at jeg virkelig ikke føler mig tryg i at skulle føde hjemme. Jeg vil 100 gange hellere på sygehuset, hvor jeg havde en super oplevelse sidst og ikke følte mig sygeliggjort eller oplevede fraværende jordmor (måske fordi jeg skulle bruge hende så kort tid) eller lignende.
    Det ville virkelig stresse mig at det skulle være hjemme. Men det føles lidt som, at det er det der er ved at blive trenden (ved godt stadig flest fødder på hospital) og som om det er det man bliver anbefalet når første fødsel gik hurtigt. Åh jeg synes det er svært!

    1. Du skal selvfølgelig føde der, hvor du er mest tryg, Anne. Skid hul i trends! Med dét sagt, så skal du selvfølgelig overveje – i det tilfælde at du føder endnu hurtigere næste gang – om du vil være parat til at risikere at føde i bilen, hvis I har et stykke vej til sygehuset? I det tilfælde, er det måske alligevel mere trygt at føde derhjemme? Tag en snak med din jordemoder om det og fortæl, at du virkelig ikke er tryg ved at skulle føde derhjemme, så vil hun uden tvivl guide dig bedst muligt.
      Uanset hvad, så pøj pøj.

  14. Personligt tør jeg ikke føde hjemme. Kan sagtens se fordelene i det med den trygge og kendte base. Men jeg skal tage blodfortyndende i enhver graviditet og har nok bare bildt mig selv ind at skulle noget ske i forhold til det ville det være bedst at være på et sygehus.
    Jeg følte mig dog fuldstændig tryg på sygehuset og havde samme jordmoder under hele fødslen, undtaget da damen skulle have aftensmad, det kunne jeg så godt unde hende 😅
    Måske ændrer jeg mening senere hen. Men pt føler jeg heller ikke for at føde i vores rækkehus med tynde vægge 😅 nu er bettepigen så også kun 9 mdr så der går hvertfald lige et stykke tid før snakken om fødsel overhovedet bliver aktuel igen 😂

    1. Med blodfortyndende medicin, er jeg også temmeligt overbevist om, at din jordemoder vil anbefale dig at føde på et hospital 🙂

  15. Jeg fødte vores 3. barn hjemme og det var en rigtig god oplevelse. De to andre fødsler på sygehuset har også været fine, men den helt store forskel var de mange grundig konsultationer ved 3. fødsel. Jeg havde Ca 10 konsultationer af Ca 1 times varighed. Havde du spurgt mig inden forløbet ville jeg syntes at det var alt for meget, men de timer var geniale. Min jordemoder gennemgik mine tidligere fødsler (jeg havde de gamle journaler) og hun forklarede mig grundigt hvorfor der var taget de valg det var undervejs (elektrode, kop osv). Hun viste stor respekt for sygehus jordemødrene. Da jeg skulle føde foregik alt stille og roligt og hun var der fra start til slut. Efter fødslen blev hun 2-3 timer og kom så igen 2-3 gange indenfor den første uge (bla for at tage hælprøve). For mig var det ikke kun det at føde hjemme der var en god oplevelse, men i høj grad hele pakken udenom. Generelt har jeg fået mange spørgsmål omkring hvor meget det roder/sviner og det er altså ret begrænset. Afdækningsplast og et lagen der hurtigt kan samles sammen og kommes i en pose. Jordemoderen tager moderkagen med, så ingen problemer her 🙂 Jeg bor i region Sjælland hvor denne fantastiske ordning findes.

  16. Tak for dit fine skriv!
    Det har virkelig fået mig til – endnu mere, at overveje at gå med en hjemmefødsel med vores kommende (og første) barn her i november.
    Nævnte det endda for min mand, og det er han helt rolig omkring ☺️ Specielt fordi vi kommer til at bo meget længere væk fra sygehuset, så han sagde faktisk at han ville være mere tryg ved at jordemoder kom til os.
    Men hvordan får man hjemmefødsel? Hvornår siger man det? ☺️

    1. Det bedste er at snakke med din jordemoder om det, når du er til konsultation 🙂 Pøj pøj!

  17. Med en moderkage der ikke løsnede sig, 3 liters blodtab, flimren for øjnene og kraftig trykken for brystet, hurtig afgang til operationsbordet og blodtransfusion er jeg godt nok glad for, at jeg ikke valgte at føde hjemme, for så ved jeg ikke om jeg havde været her i dag. Desuden kan jeg på ingen måde genkende billedet af fraværende jordemødre, venteværelser, ubehagelig lysstofrør og de andre “frygtelige” ting ved at føde på hospitalet. Ville være et angstprovokerende mareridt at skulle føde hjemme.

  18. Årh jeg ville sådan ønske at jeg kunne føde hjemme den her gang, men pga kejsersnit ved første fødsel er det ikke en mulighed 🙁 men hvad i forhold til hvis alle valgte hjemme fødsler? Ville der så egentlig være nok jordemødre til at varetage opgaver eller hvordan ville det så blive? Har du et godt bud på det?

    1. Ja, det tror jeg bestemt der ville 🙂 Jordemødre har igennem de seneste år fået pålagt adskillige opgaver, som ligger i gråzoner fra vores uddannelse, så hvis nu de blev overgivet til andre, ville der formentligt være jordemødre nok til kerneopgaven 🙂 Og hvis ikke, så kan der jo uddannes flere, efter behov 😉

  19. Det er dejligt at hjemmefødsel er en mulighed. Men jeg kan ikke lade være med at tænke om vi har ressourcerne til det i Danmark? Er der ikke mangel på jordmødre? Så hvis mange vælger den mulighed med personlig jordemor som er der hele tiden, så er det en luksus som også påvirker fællesskabet, fordi de resterende så må løbe hurtigere og have flere vagter. Ønskescenariet ville være at alle kunne vælge selv, men som (jeg tror) det er nu, er det ikke en god løsning for samfundet som helhed.

    1. Faktisk er hjemmefødsler billigere for samfundet, end hospitalsfødsler 🙂 Fordi der er færre indgreb og fordi den fødende (oftest) ikke bruger en fødestue og dermed heller ikke rengøringsassistent, sosu-assistent, afdelingsjordemoder og des lige 🙂 Så ja, vi har så absolut ressourcerne!

  20. Jeg har mødt en del (flere skriver det også i dette indlæg) der med deres fødselshistorier ikke mener de ville have overlevet en hjemmefødsel. Men ved en hjemmefødsel har jordemoderen kun 1 fødende at holde øje med og kan aflæse alle de signaler kroppen sender, så hvis der opstår den mindste komplikation tager man jo på hospitalet. Og som der også står i indlægget så får man ikke lov at føde hjemme hvis man på forhånd ved at der vil være komplikationer. Det handler meget om kultur. I Holland koster det penge at føde på hospitalet hvis man er sund og rask og man forventer en ukompliceret fødsel.

  21. Åh en hjemmefødsel var mit største ønske. Jeg kom i kendt jordemoderordning og overvejede mulige løsninger i vores lille lejlighed. Drømmen braste, da vi fandt ud af, at vores søn havde gastroschisis.
    Jeg får desværre aldrig lov at få drømmen om hjemmefødsel opfyldt, da jeg efter fødslen ikke kunne få moderkagen ud og tabte 2,5 liter blod.

  22. Kære Cana,
    Tak for super gode input.
    Jeg er nu ikke helt enig med dig i, at hjemmefødsel er lige så sikkert som at føde på hospitalet.
    Til min sidste fødsel (har to skønne unger, som begge er født vaginalt) oplevede jeg desværre, at livmoderen ikke ville trække sig sammen, da der stadig sad en rest tilbage af moderkagen efter fødslen ellers var vel overstået.
    Dette resulterede som bekendt i, at livmoderen blev ved med at bløde, og deraf selvfølgelig et stort blodtab.
    Da diverse medikamentelle forsøg på at stoppe blødningen ikke lykkedes, blev jeg sendt akut til operation. Blev lagt i fuld narkose og fik foretaget en udskrabning. Heldigvis lykkedes det således at få stoppet blødningen, men jeg var meget taknemmelig over at jeg under fødslen befandt mig på et sygehus med operationsstue, for ellers havde det været med fuld udrykning til sygehuset lige efter fødslen, og det tænker jeg absolut heller ikke er optimalt.
    Men igen har man en fødsel uden komplikationer er der absolut mange fordele ved at føde hjemme, men ligesom med alt andet i livet er der ingen garantier for at alt forløber efter bogen, så det er en risiko man ihvertfald skal have overvejet.
    Fortsat rigtig god påske!

    1. Kære Sarah,
      Jeg forstår godt at du, med det forløb du har i bagagen, tænker som du gør mht hjemmefødsler, men sikkerheden omkring dem, er altså ikke noget man kan være enig/uenig i. Det er statistisk signifikant ikke farligere at planlægge at føde hjemme frem for på hospital, hvis man forventes at få en ukompliceret fødsel. Det er ren og skær statistik 🙂