mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En film du SKAL se

Egentlig havde vi snakket om at tage ind og se den meget anmelderroste Dronningen, som jeg, særligt efter at have hørt om den fra et par veninder, sådan glæder mig til at se. Jeg har ovenikøbet et par fribilletter, som jeg fik i forbindelse med et møde jeg var til hos Nordisk Film for nogle uger siden, så det var jo oplagt. Det var der åbenbart bare også rigtigt mange andre Københavnere der syntes, for da vi om eftermiddagen gik på billetjagt, viste det sig, at der nærmest kun var sæder på forreste række tilbage i samtlige biografer… Suk.

Jeg kom i tanker om at jeg også havde læst noget om Danmarks Sønner og efter at have præsenteret ideen for Simon, var han hurtigt med på at sadle om, selvom det selvklart betød at vi måtte gemme fribilletterne til en anden god gang.

… Og gudskelov for dét, for hold nu kæft, for en film altså! Ja, undskyld jeg sådan bander på en solskinsmorgen som denne, men den film var altså for vild. På en god, voldsom og særdeles tankevækkende måde.

Helt kort fortalt, så foregår filmen i Danmark i 2025 (altså om bare seks år), hvor der året forinden har været et terrorattentat på Nørreport Station, som har forårsaget 23 uskyldige menneskers død. I halen på attentatet er der opstået et massivt fremmedhad og det ekstremt nationalistiske parti, National Bevægelsen tordner frem i samme takt som en nationalistisk gruppe Danmarks Sønner gør livet surt for tilfældige mennesker med ikke-vestlig herkomst. Partiformanden for National Bevægelsen siger som en del af sin valgkamp at alle som kommer fra et andet land, bare skal sendes hjem, uagtet om de har dansk statsborgerskab eller ej. “De har været gæster i vores land, men nu er gæstfriheden slut og de skal allesammen tilbage hvor de kommer fra!” siger han (frit fortolket ud fra min hukommelse) og bliver hyldet af mange danskere for det. Så mange, at hans parti i løbet af dét år det har eksisteret, står til at blive Danmarks største, efter det kommende folketingsvalg. Gys!

Samtidig følger man nogle af de indvandrere, som rammes af den til stadighed hårdere retorik de mødes af overalt i samfundet; man ser hvordan familier lever under kummerlige vilkår, imens gruppen Danmarks Sønner chikanerer og truer dem på grusom vis. De føler sig kuede, fordi andre (dem som lavede terrorangrebet) har været nogle idioter og de er efterhånden ved at være trætte af at skulle hades for noget, de intet har med at gøre. De vil bare gerne bo i et trygt land, som de kan være en del af. Men i stedet bliver de udskammet og behandlet som en slags andenrangsmennesker.

De underkuede indvandrere får nok og stabler en modstandsgruppe på benene – og ja, så kan I næsten forestille jer hvor det fører hen, ikke sandt..?

Kløften imellem “os” og “dem” er virkeligt tydelig i filmen her og det skræmmer mig helt vildt, for vi allerede her en snert af grøften herhjemme. Retorikken i forhold til flygtninge og indvandrere kan af og til være temmeligt hård og min fantasi kan altså desværre godt få mig til at tro på, at filmens handling på ét eller andet tidspunkt godt kunne blive realistisk, hvis vi ikke snart får øjnene og ørerne op for hinanden.

“When they go low, we go high!”

Selvfølgelig er terror aldrig okay, men det nytter simpelthen ikke noget at skære hele eller halve befolkningsfærd over én kam. Vi bliver nødt til at møde hinanden med respekt og til at tro på det gode i hinanden, for at vi hver især kan udnytte vores fulde potentiale og indgå i positive fællesskaber som samler os på tværs. På landet, i byerne, nationalt og internationalt, allerhelst.

Filmen viser hvor let det kan være at blive radikaliseret i enten den ene eller den anden retning, hvis man lader sig styre af sin frygt og det er så uhyggeligt! Jeg kan oprigtigt blive bange for hvad der sker – både i vores lille land og i resten af verden – i fremtiden, hvis ikke snart vi vågner op og tør at kigge hinanden i øjnene.

Der er ikke rigtigt nogle gode og onde i filmen og den tager som sådan ikke stilling til, hvem der gør hvad og om de gør gode eller onde gerninger, men den sætter en hulens masse tanker igang.

Jeg var i hvert fald fuldkommen overvældet af alle mulige følelser da jeg gik ud af biografen, hvor jeg de sidste 10 minutter havde siddet med tårerne trillende ned ad kinderne og en knude af håbløshed i maven.

Danmarks Sønner er tankevækkende, voldsom og vigtig og jeg håber inderligt, at alle i hele Danmark kommer til at se den.

… Også dem, som måske synes at den lyder ret fjollet. Ja, måske særligt dem, faktisk.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Ingen tvivl om at den film skal ses. Jeg har en del syriske venner (+ en kæreste fra Syrien) og de er alle i vildrede og går i konstant frygt for hvad regeringen finder på næste gang. De har bolig i Dk. Deres børn går i skole i Dk. De arbejder og betaler skat i Dk. De ønsker at forblive en del af Dk. Men de går i en konstant frygt for hvornår Dk sender dem hjem til, for flere af dem, den sikre død i Syrien. Og alt de ønsker er at leve i fred og ikke blive sammenlignet med de ekstremister som begår terror.

  2. Det er nemlig den mest tankevækkende og også så for sindssygt relevante film jeg nogensinde har set. Alt går i stå og da vi så den var hele salen stille da den var slut.. det burde være obligatorisk at alle burde se den… puha! Den ville jeg ikke have været foruden! TAK fordi du skaber opmærksomhed omkring den! Så vigtig en film! Taaaak ulaa!!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven