mo
Annonce

En damemiddag lidt ud over det sædvanlige

Der kom gudskelov ikke så meget som én eneste klage fra naboerne, da jeg i lørdags havde inviteret en flok af mine bedste damer til overdådig middag hjemme i min lejlighed. Det er første gang vi overhovedet holder noget som helst, der kunne minde om en fest i lejligheden, så jeg var temmeligt nervøs for hvor krakilske mine naboer ville være i forhold til vores husorden, som vistnok bebuder ro efter klokken 22.00. Bevares, det var ingen abefest og så vidt jeg mindes, så holdt vi også musikken på et nogenlunde rimeligt niveau, men altså – 16 damer samlet på ét sted er nok ikke helt støjfrit 😉

Egentlig var det min mening, at holde noget sammenskudsgilde-agtigt, fordi der ikke var anden anledning til middagen end at jeg elsker at samle mine veninder omkring mig, men da ChefMade meldte sig på banen og tilbød at sponsorere middagen mod omtale, slog jeg selvfølgelig til! Jeg havde fra flere fronter allerede hørt meget godt om konceptet, så at få lov til selv at prøve det, var jo helt genialt.

Konceptet er, at man simpelthen får en restaurant ud i sit eget hjem. Det vil sige, at der kommer én eller flere kokke fra dén af ChefMades 51 tilknyttede gourmetrestauranter som du bedst kan lide, hjem til dig og laver mad til jer, imens du holder fest. Det er private dining på luksusmåden, så at sige. Fordi der er så mange forskellige restauranter, er der også meget forskellige priser, og kuvertpriserne svinger altså fra 300 kroner og så helt op til langt over tusinde kroner. Uden at være helt sikker i min sag, så gætter jeg på, at kuvertprisen faktisk nogenlunde matcher det samme niveau som man ville betale for maden på den givne restaurant. Forskellen – hvis vi snakker om pris – ligger i, at man derhjemme selv får lov til at stå for drikkevarer, som ofte ender med at være den største post, når man inviterer på middag og drinks ude i byen.

Vi fik besøg af to kokke, Niklas og Jonas, fra Hotel Fjordgaarden og sjældent har jeg dog mødt så behagelige gutter, som de to. Som altså også var usædvanligt gode til at lave mad. Jøsses, hvor var det lækkert! Særligt forret, mellemretter og hovedret ramte latterligt langt over mål i forhold til hvad jeg havde forventet og både jeg og mine gæster var meget imponerede.

Jeg havde personligt frygtet lidt for hvordan det nu ville være at lukke to fremmede mennesker så direkte ind i festen, eftersom køkken og stue altså er i samme rum hjemme hos mig. Men min bekymring blev gjort fuldkommen til skamme. De to unge herrer var venlige, effektive og på én eller anden måde nærmest usynlige, ha ha! Normalt ville jeg have det helt dårligt med at omtale andre mennesker på den måde, men jeg tror altså at det var deres klare hensigt ikke at “fylde” for meget i selskabet. De gjorde det i alle tilfælde til perfektion og jeg var så, så, så glad!

Det var virkelig en god oplevelse at bruge ChefMade og jeg kan altså klart give anbefalingen videre, hvis du en dag skal holde ét eller andet  arrangement, hvor du gerne vil servere mad ud over det sædvanlige, men stadig have lov til at stå for indkøb af drikkevarer. Tjek det endelig ud lige her.

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Det ser lækkert ud! Nu siger du at man sparer penge ved at kæbe drikkevarer selv – vil du mon fortælle hvor meget du har brugt?

    1. Jeg brugte omkring 2000.- på vin og sodavand – og så havde jeg et par flasker champagne i forvejen 🙂 Men altså, det kan jo både gøres væsentligt dyrere og væsentligt billigere, afhængigt af hvilke vine man vælger 🍷

    1. Det har jeg lånt fra A Table Story, som har sååå meget fint. Vi sidder på kontor lige ved siden af hinanden, så jeg fedtede mig lige ind 🤩

  2. Det var SÅ godt. Jeg kommer i hvert fald til at bruge chefmade til noget festlighed engang. Møs til dig

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven