mo

Det var slet ikke så farligt som jeg havde regnet med

“Min fødsel endte med at indeholde alle de ting jeg havde frygtet. Alle de ting der var på min imaginære liste over, hvordan det absolut ikke skulle gå til! Men det var slet ikke så “farligt”, som jeg havde regnet med, og jeg kigger nu tilbage på en hård, men også god fødsel” skrev kvinden i sin mail til mig. Det gjorde mig på én eller anden måde helt glad, for det understøtter jo netop, at man ikke ud fra fødslens fysiske forløb kan sige noget om, hvorvidt det har været en god fødsel eller ej. Der kan sagtens ske ting undervejs, som man havde frygtet – eller i hvert fald ikke ønsket, men hvis man bliver hjulpet godt igennem det, så kan fødslen altså godt ende ud med at være en god oplevelse alligevel. Heldigvis.

Jeg er 40+3, da slimproppen går lige omkring middagstid. Spændt fortæller jeg det til min kæreste. Nu må det da være starten på den der fødsel!

Omkring kl. 23 begynder veerne ligeså stille at komme, men da jeg har haft mange og regelmæssige plukkeveer gennem hele graviditeten, er jeg alligevel i tvivl, om det nu er rigtige veer. Jeg sover afbrudt igennem natten, og da morgenen kommer, er jeg ikke længere i tvivl – jeg har veer.

Igennem graviditeten har min kæreste og jeg gjort os nogle tanker omkring, hvordan vi godt kunne tænke os at fødslen forløber. Som udgangspunkt ønsker jeg smertelindring i form af vand og akupunktur, da jeg ved, at det fungerer godt for mig. På min liste over ting jeg frygter: igangsættelse, epidural, vedrop, klip og sugekop.

Jeg arbejder med veerne og klarer dem faktisk rigtigt godt i løbet af formiddagen. Pludselig over middag, fra den ene ve til den anden, gør det sindssygt ondt. Der er ingen pause mellem veerne, og jeg kan slet ikke være i det. Vi får lov til at komme til tjek på fødegangen og er deroppe omkring kl. 15.

Jeg bliver undersøgt og er 4-5 cm åben, og vi får en stue. Jordemoderen ved, at jeg ønsker at komme i vand og begynder at fylde karret. Men da det endelig er fyldt, og jeg har fået akupunkturnåle, oplever jeg absolut ingen effekt. Jeg er helt forpint og beder om en epidural, som jeg heldigvis får forholdsvis hurtigt (selvom jeg havde forsvoret det inden fødslen). Ren bliss og jeg kan nu være tilstede, da jeg kun mærke toppen af veerne.

Jordemoderen finder derefter ud af, at baby står skævt i bækkenet, og det er formentligt derfor, at jeg pludselig har oplevet den store smerte. Vi forsøger os med rebozo for at få ham rettet, men uden det store held.

Omkring kl. 20-21 er min livmoder ved at være helt åben, og jordemoderen piller epiduralen fra for at speede tingene op. Jeg føler ret hurtigt pressetrang, men der er endnu noget kant af livmoderen tilbage, så jeg skal gispe mig gennem veerne.

Endelig får jeg lov til at presse.

Kl. 23 er der vagtskifte, og jeg har nu presset i en time uden nogen som helst fremgang. Man kan lige se toppen af babys hovede, men ikke mere end det, og det smutter hele tiden ind igen.

Jeg får lagt vedrop, og de skruer hele tiden mere og mere op. Uanset hvordan og hvor hårdt jeg presser sker der intet, og de to nye jordemødre der mødte ind til vagtskiftet undersøger mig og finder ud af, at baby stadig står skævt.

(Hallo, det kunne jeg godt have fortalt dig!)

Jeg spørger hvad planen er, da jeg virkelig ikke har mere at give af efter et døgn med veer, men får ikke rigtigt et svar.

Der kommer flere og flere mennesker ind på stuen, både jordemødre og læger. Efter nu 2 timer med presseveer fortæller jordemoderen, at ved næste ve vil hun lægge et klip. Så er hun sikker på, at han kommer ud, og hun siger, at jeg ikke vil kunne mærke klippet. Den næste ve kom, det samme gjorde klippet. Og jo, jeg kunne godt mærke det. Og nej baby var ikke tættere på at komme ud.

Til sidst finder lægen en blød sugekop frem og med et enkelt træk kommer vores søn ud. Han var helt skæv på hovedet af den lange pressefase + at han stod skævt i bækkenet, og havde en stor fødselsvulst. Jeg selv slap for skrammer udover klippet.

Når jeg kigger tilbage, er jeg ikke ked af, at fødslen ikke forløb helt som, vi havde drømt om med alle de indgreb, for jeg havde ikke fået ham ud uden. Men jeg håber og glæder mig til en forhåbentligt mere ukompliceret fødsel, når vores søn engang skal være storebror.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven