mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Det bedste (og det værste) fra ferien

På forunderlig vis er der allerede gået tre dage siden vi kom hjem fra Italien og som så ofte, fatter jeg ikke helt hvor tiden er blevet af. Men ikke desto mindre, så har jeg altså i dag fået kigget mit lille feriealbum igennem til ære for jer. Okay, også lidt til ære for mig selv, fordi jeg elsker at kigge på feriebilleder! De får mig på én eller anden måde altid til at nyde ferien lidt ekstra og så lader de mig også altid samle inspiration og gode idéer til andre ferier i fremtiden, fordi jeg retrospektivt ofte har lidt lettere ved at skelne skidt fra kanel på min prioriteringsskala.

Men altså! Ferien. Vi rejste (endnu engang) med Eliza was here og det var (endnu engang) en kæmpe succes. Til jer der ikke kender Eliza was here, kan jeg lynhurtigt fortælle, at det er et rejsebureau hvor man som koncept får en pakke der inkluderer fly+bil+ophold og dét altså på steder, som man ikke bare finder hvor som helst. De steder jeg har været med dem indtil videre har været skøre, skæve og helt vildt smukke på hver deres måde og jeg kan vitterligt kun give dem mine varmeste anbefalinger, hvis man ikke har brug for all-inclusive og børneklubber (eller hvis man faktisk helst er fri for den slags), for at kunne nyde sin ferie.

Podere Tina

Vi boede to forskellige steder i Lazio-regionen – først på Podere Tina, et aldeles dejligt sted, helt og aldeles afsides fra omverdenen. Okay, det var lidt svært at finde i nattens mulm og mørke, hvor det først efter en times tid med kørsel rundt i ingenting gik op for os, at Google Maps – i modsætning til vores GPS – gudskelov godt kunne vise vej til stedet. Men vi kom frem og næsten morgen, da vi så stedet i sollys, gik det op for os, hvorfor nogen dog mente at det var en god idé at køre i to stive timer fra lufthavnen, igennem alskens terræn, for at komme dertil!

Hotellet

Podere Tina er et lillebitte sted, med bare tre lejligheder til leje, en skøn swimmingpool, udekøkken og i øvrigt nogle skønne udendørs arealer. Lejligheden vi boede i var enormt ekstravagant og det føltes nærmest som om vi var royale, at have så meget plads – og så mange badeværelser som vi havde, ha ha! Om det er sådan i de to øvrige lejligheder ved jeg ikke, men jeg vil næsten tro det.

Det var virkelig et lækkert sted, med masser af komfort, fine detaljer og den sødeste ejer, som gladeligt fortalte om både hotellet, den store vinsamling (som man kunne købe vine fra) og området, som han efter mere end 20 år dernede kendte utroligt godt.

Der var mange fine små zoner på den store grund, hvor man kunne være sammen både som familie og som par og så måtte man, som en lille luksus, gerne bruge af de grøntsager og krydderurter man kunne plukke på grunden. Da vi var der, var det mest krydderurter vi kunne finde, men dem var der til gengæld også virkeligt mange af – og det er altså bare lækkert, at kunne plukke (dele af) sin aftensmad, synes jeg. Det hele spillede godt sammen med naturen, som selvklart spiller en stor rolle på sådan et sted.

Det eneste dårlige jeg har at sige om det er, at der altså er slanger! Ikke mange og måske ikke hele tiden, men jeg mødte én og det var – for mig – mere end rigeligt. Så dét skal man lige være cool med. (Der var også masser af små firben, men den slags synes jeg (og mine børn) kun er hyggeligt, så det ser jeg ingenlunde som noget skidt).

Området

Som jeg allerede har nævnt flere gange, så ligger Podere Tina på et lille bjerg midt i ingenting og det er simpelthen så smukt! Et par kilometer (på grusvej) derfra ligger en lillebitte by, hvor man blandt andet finder en lillebitte købmand og – til min egen store overraskelse – også en michelin-restaurant! Vi prøvede selvklart ikke Michelinrestauranten fordi jeg ikke tænker at den slags steder og børn på 4 og 7 år hører sammen, men hvis nu vi havde haft nogle venner eller lidt familie med, ville jeg vildt gerne have gjort brug af et par kærlige babysittere for at kunne tage Simon i hånden og spise fint. Altså – jeg elsker italiensk mad, så at prøve det på michelin-niveau er hermed kommet på min bucket-liste.

Omtrent 10 kilometer fra stedet ligger en lidt større by, Acquapendente, som vi besøgte et par gange til hurtige pizzaer og indkøb af dagligvarer. Der var et fint lille torv, hvor man kunne få en usædvanligt veltillavet kaffe og så må jeg altså også lige nævne den mindste lille pizzabiks, “Pizzeria Da Willy”, som vist udelukkende solgte pizza per slice, som var helt vidunderligt. Et slice kostede lige omkring 1 euro og smagte så englene synger.

 

La Riserva Montebello

Det næste sted vi tog hen lå egentlig også ret fint for sig selv midt i skøn natur, men altså væsentligt tættere på by-liv som vi, helt ærligt, trængte lidt til efter fire dage nærmest alene på et bjerg.

Hotellet

La Riserva Montebello er et hyggeligt og småt familiehotel med få værelser, en lille restaurant (hvor de serverede en skøn morgenmad hver morgen), swimmingpool, tennisbane, bueskydning, heste, høns, geder og flere forskellige aktiviteter til fri afbenyttelse. Der var med andre ord masser at lave og super skønne og hyggelige omgivelser!

Til gengæld var værelserne altså ikke noget synderligt at råbe hurra for. De var rene og pæne, ja, men sjældent har jeg sovet i så dårlig en seng som jeg gjorde her. Jeg ved selvfølgelig ikke om det bare lige var vores værelse der var uheldigt på dén front, men jeg synes altså at det var så skidt, at jeg bliver nødt til at nævne det for jer, så I ikke bliver ubehageligt overraskede, hvis I tager dertil en dag.

Det virkede dog som om at alle de øvrige gæster var italienere, så jeg tænker at det næsten må være bedre på nogle af de øvrige værelser, siden så mange “lokale” vælger at bo der når de holder ferie 🙂

Området

La Riserva Montebello ligger i udkanten af byen Bolsena, som ligger ned til den store, smukke Bolsena-sø. Ligesom hotellet virkede hele byen faktisk som om det var et populært turistmål for italienere og måske derfor fandt vi altså at kvaliteten på de forskellige restauranter og markeder virkeligt høj. Byen var enormt hyggelig og turen op til byens lokale borg vakte stor glæde hos både børn og voksne. Det var tydeligt at byen bærer præg af at være en turist-by, men altså ikke på nogen dårlig måde og jeg kunne så absolut godt finde på at komme tilbage en dag. Måske endda allerede til sommer, hvor jeg drømmer om at leje en båd for en dag, så vi kan sejle ud og nyde livet (og en medbragt pizza) under åben himmel og helt klart badevand.

Desværre fik vi ikke nogle vanvittigt gode kopper kaffe i byen her, men til gengæld fandt vi – ved hjælp fra en sød caféejer – et sted, Tanaquilla, som lavede de vildeste pizzaer! Det må I love mig at prøve hvis I kommer på de kanter.

 

Min samlede vurdering

Alt i alt var det en virkeligt dejlig ferie og jeg ville ikke tøve et sekund med at tage afsted igen. På bjerget helst sammen med venner eller familie, så det ikke bliver for ensomt og i Bolsena med hvem end der gerne vil med, for dér var altså ret skønt! Næsten ligeså skønt, som der var det sted vi var i sommer 😉

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven