mo

Tid til eftertanke #8

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at den kæmpestore begivenhed forrige søndag, hvor vi hentede lille Martha, har været temmeligt toneangivende i forhold til hele ugens forløb. Det er jo altså temmeligt omfattende sådan lige pludselig at få en hundehvalp ind i familien, men altså – det er skide dejligt og hun er helt vildt sød, og alt er godt i forhold til hende.

Jeg har, for at udfordre mig selv lidt, forsøgt at lave min lille refleksionsøvelse uden at inddrage livet som hundeejer alt for meget, da jeg ellers er bange for at det kommer til at stjæle al fokus og få mig til at glemme alle de andre dejlige ting mit liv faktisk også har budt på i den forgange uge.

Ugens højdepunkt er jo for pokker alt med den der hundehvalp. Men hvis vi nu lige prøver at se bort fra dét, så var det nok den formiddag jeg tilbragte med én af de dejligste kvinder jeg overhovedet kan komme i tanker om. Min tidligere nabo fra dengang vi boede i hus i Valby, kom forbi med en kæmpestor gren fra sin have og en favn fuld af kærlighed og alt dét jeg så godt kan lide ved hende. Siden vi flyttede fra Valby for snart seks år siden, har vi ikke set så meget til hinanden, så et par timers kaffeslabberas var simpelthen så tiltrængt.

Jeg smilede allermest da jeg, sammen med en hel masse andre damer, overraskede søde Christina Dueholm med et babyshower her til formiddag. Jeg elsker overraskelsesfester, uanset om det er babyshower, polterabend eller “bare” en helt almindelig fødselsdag. Det er seriøst noget af det bedste jeg ved, at kunne gøre andre glade på dén måde.

Lavpunktet var uden tvivl alle de gange Martha tissede på gulvet. Hun er heldigvis allerede ved at være ret dygtig til at tisse udenfor, men de første dage vi havde hende tissede hun ofte på gulvet.

Det gode ved det var at hun trods alt ikke sked på gulvet.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig kjole og strik! Det er – de fleste dage – stadig lidt til den kolde side i forhold til kjole, men med en stor strik udover, er det perfekt.

Det bedste jeg har spist var en forret jeg fik til et arrangement for Kay Bojesens nyeste figur, Pandaen, inde på Høst. Det var noget med kammuslinger, peberrodscreme, æbler og glaskål, som smagte fuldkommen vidunderligt! Desværre levede hovedretten der fulgte efter ingenlunde op til forretten, men det blev sidstnævnte selvfølgelig ikke ringere af, så den må absolut gå som det bedste jeg har spist i den forgangne uge. Hvis I vil se den, kan I måske nå at se den på min instagramstory.

Jeg har set et par dokumentarer under CPH:dox, hvoraf jeg selvfølgelig bliver nødt til at fremhæve Doin’ My Drugs, som min eksmand har lavet sammen med den amerikanske instruktør Tyler Q Rosen. Den skildrer tabuet omkring HIV/aids i Zambia, som uden tvivl er én af de største udfordringer der overhovedet er med sygdommen. Hvis ikke der var tabu og hvis alle lod sig teste og behandle, kunne sygdommen teoretisk set blive udryddet i løbet af én generation, fordi mennesker med velbehandlet HIV ikke smitter. Det er en rigtigt fin film, som jeg sådan kunne ønske mig at mennesker verden over – og særligt i lande hvor HIV/aids til stadighed er hyppig årsag til dødsfald – ville få mulighed for at se.

I næste uge ser jeg mest frem til at få drengene med ud i kolonihaven! De har ikke været derude i år endnu og jeg ved at de glæder sig helt vildt meget, så jeg krydser virkelig fingre for at vejret holder, så vi kan få fuldt udbytte af det, når vi kommer derud.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven