Sjove søgninger #4

Selvom google tillader sig at skjule 99% af alle de søgninger der bliver gjort ude på det store internet, for at finde vej ind til mit lille hjørne af internettet, så skal det altså ikke afholde mig fra at have en fest over den resterende lille procent, som jeg får lov til at få et indblik i. Der bliver nemlig søgt på lidt af hvert, skal jeg sige jer.

Øverst på listen finder vi selvfølgelig forskellige udgaver af mit navn, Cana, Cana Buttenschøn, Cana B og så videre, skarp efterfulgt af: Cana B kæreste, Cana B Miss Danmark, Cana B briller og alt muligt andet, der tilsyneladende er nogen der gerne vil vide mere om. Ikke noget overraskende dér. Ligesom det heller ikke er overraskende, at mange googler mine bøger og andre graviditets- og fødselsrelaterede ting. Det giver jo god mening, når det nu trods alt er emner jeg berører relativt ofte, her på domænet… Men efter dem, bliver det altså ret sjovt. Og en lille smule mærkeligt.

Måder at komme ind på canab.dk via google, kunne være ved at søge:


Hvordan får man børn

[Seriøst? Jeg håber inderligt at det er små teenagere der googler det her!]

Store bryster

[Går går ud fra at man bliver ledt ind på mit gamle aprilsnar-indlæg om hvordan man hurtigt, nemt og billigt kan få store bryster]

Billeder af tissemænd

[Igen tænker jeg at nogen må være blevet svært skuffede]

Brunstige damer

[Fornemmer vi et vist tema her…?]

Hvordan pjækker man uden at blive opdaget 

[Igen tænker jeg at der må være en teenager på spil her]

8-årig har ikke haft skoldkopper

[… Som jeg umiddelbart ikke ved særligt meget om – desværre! Jeg ville ellers gerne hjælpe]

Fisesang

[Fisesang? Er det overhovedet et ord? Og hvad har jeg med det at gøre?]

At holde juleaften

[Jeg tænker mest bare på hvad der får nogen til at google dét?]

Glemte sager natcaféen

[Det er sgu også et ærgerligt sted at glemme noget fra…]

Billede af grim mand

[Dem kender jeg da umiddelbart ikke så mange af]

Billede af lækker mand 

[Well… Her kan jeg selvfølgelig godt komme i tanker om en enkelt ;-)]

Hvorfor får mænd brazilian

[Ja, dét gad jeg også godt at vide]

Lange kussehår

[Jeg ved ikke helt om jeg skal føle mig stødt, eller om det mon bare er relateret til dengang jeg skrev om at overvære da en kvinde barberede sine (voldsomt behårede) kønsdele i svømmehallen]

Hvor er Esben smed født og opvokset?

[Seriøst? Altså, han er da dejlig, men hvordan dén søgning kan få nogen herind, er mig eddermamer en gåde!]


Hvis du vil læse flere gakkede søgninger folk har brugt for at komme herind, kan du finde dem HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Det er vel fordi at Thomas gik på skole med ham? Har du nogensinde skrevet om det eller linket de to ?
    Jeg gik på årgang med Thomas og en klasse under Esben smed i folkeskolen, så måske er Odder simpelthen den connection? Selvom det er langt ude

    1. … Okay, rettelse! Jeg har lige søgt bloggen igennem og jeg har åbenbart vidst det og skrevet om det engang. Det havde jeg bare fuldkommen glemt! 😂 #lifewithkids