Kvinde, tak din krop

Nåmen det gik jo meget godt, det der indslag jeg fik lov til at være en del af i Go Morgen Danmark i går morges. Jeg præsterede at afslutte mine sætninger i rimelig tid og jeg tror at de fleste af mine pointer kom nogenlunde fint ud igennem skærmen. Alligevel har jeg lyst til at uddybe snakken om nogle af de ting der sker med kvindekroppen under og efter en fødsel en smule. Det bliver ingenlunde en fyldestgørende snak, det ved jeg godt, for ligesom det ikke kunne klares på lige-knap-ni minutters sendetid i morgen-tv, så kan det selvfølgelig heller ikke klares i et enkelt blogindlæg, uanset hvor langt dét så end ender med at blive.

Allerførst vil jeg gerne starte med at slå fast, at vi allesammen er forskellige og at der selvfølgelig ikke findes én korrekt måde at være eller se ud på; hverken når man er gravid, eller efter man har født. Det er lige akkurat dét jeg gerne vil advokere. Nogle kvinder er så heldige, at deres mavemuskler samler sig i sekundet efter de har født og at de derfor også snildt kan springe direkte tilbage i de lavtaljede jeans efter fødslen. Andre kvinder – de fleste – bruger lidt længere tid om at komme tilbage til en krop der minder bare en lille smule om udgangspunktet. Og begge dele er – selvfølgelig – helt, helt okay.

Det handler ingenlunde om, at vi skal udskamme de kvinder som stolt kan vise en flad mave frem efter fødslen, men om at vi skal vide og acceptere, at vi er forskellige og at det ene ikke gør én til en bedre og mere nærværende mor end det andet.

Fælles for alle os mødre er det, at kroppen har vist sig i stand til at fastholde og passe på dét der engang bare var to celler der mødtes, og som sidenhen har vokset sig til et rigtigt lille menneske. Dét alene, synes jeg, er en præstation vi kan og skal være stolte over! I takt med at barnet i maven vokser, gør livmoderen det samme og på et tidspunkt vil mavemusklerne hos de fleste kvinder glide fra hinanden og efterlade et rum imellem sig, som har væsentligt nedsat styrke. Det gør at den gravide mave rigtigt kan strutte – og så gør det, at det altså for de fleste kvinder tager en rum tid for kroppen, at vende tilbage til sit udgangspunkt.

Inden graviditeten er livmoderen typisk på størrelse med en lille pære. I løbet af graviditeten vokser den sig stor og mægtig inde under maveskindet og til slut, når barnet er ude, er den typisk på størrelse med en lille håndbold. En holdboldstørrelse-livmoder, som kroppen altså kun sjældent er i stand til at holde på plads de første dage eller uger efter fødslen, fordi mavemusklerne er blevet adskilt i løbet af graviditeten.

I løbet af 6-8 uger, finder livmoderen igen sin vanlige størrelse og mavemusklerne vil, for de fleste kvinder have samlet sig nogenlunde igen og kroppen kan, stille og roligt, begynde at finde sig selv igen. (Altså, hvis ikke man ammer – ellers er der lige noget med brysterne, men det er en helt anden snak ;-)). Men ting tager tid og det er altså ingen skrøne, når man siger, at det tager kroppen ligeså lang tid at komme sig ovenpå en graviditet, som det gør, at være gravid.

Det er i hvert fald helt okay, hvis det tager noget tid for lige akkurat din krop at “vende tilbage til sig selv” ovenpå en graviditet – lige så vel som det selvfølgelig også er helt okay, hvis det går væsentligt hurtigere. Der er ingen skam i hverken det ene eller det andet og jeg håber sådan at vi, i stedet for at skamme os, kan begynde at hylde vores kroppe for alt dét de rent faktisk kan!

Kroppen kan rent faktisk godt kan blive nogenlunde som den var engang. Bevares, nogle af os får strækmærker og lidt løs hud på både mave og bryster som følge af at have båret på vores børn, men derudover så bliver kroppen altså god igen. Og så kan kroppen jo – ikke at forglemme – sørge for, at vi kan få børn.

Kvindekroppen er for vild! Og når først vi begynder at forstå og takke den for al dens styrke og vitalitet, i stedet for at skælde den ud, så tror jeg at vi kommer rigtigt, rigtigt langt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Jeg har personligt aldrig haft det bedre med min krop siden efter jeg har været gravid og født. Jovist tingene sidder anderledes end de gjorde før og den der mor delle som sidder mellem navlen og skambenet kommer jeg sammen med de sidste par gravid kilo nok aldrig hele af med. Men det er også ligemeget! For jeg elsker min krop og jeg synes det er helt okay at man kan se at jeg har båret og født et barn! Min krop
    er fantastisk og selvom det har krævet en udskiftning af garderoben og en accept af, at jeg aldrig ville kunne lukke mine før-baby bukser, for at finde tøj der sidder pænt og ordentligt. Så synes jeg at jeg ser endnu bedre ud end før jeg blev gravid, og ikke desto mindre har jeg fået en dejlig søn som resultat!❤️❤️

  2. Jeg sidder her knap 5 uger efter fødslen af min søn, og har det sindsygt skidt i egen krop. Den er virkelig stor og slasket ift. hvordan den gebærdede sig før graviditeten – og jeg kan KUN passe joggingbukser og store t-shirts. Jeg oplever faktisk, at jeg har svært ved at se på mig selv i spejlet! Var før temmelig tynd og trænet, og ELSKEDE min preggokrop! Mangler nu stadig at smide 6 kg for at være tilbage til udgangspunktet, men sådan som min krop ser ud pt., ligner det 20 kg!

    Så et oplæg som dit, er bare utrolig værdsat lige nu! TAK!

    Føler mig faktisk enormt sej, at have kunne freakin føde et barn!! Men lige nu er luften lidt gået af ballonen – og det er præcis sådan jeg ser ud. Håber at kunne finde noget selvtillid frem (og evt. en ny garderobe), så det hele føles lidt mindre fesent krops-wise.