Frygten for abort

Frygten for abort kan jo være altoverskyggende!

Selvom det var fuldkommen uventet, så skulle det hurtigt vise sig, at de to streger på testen, var mere end kærkomne, dengang jeg testede positiv med Jens for lidt over otte år siden. Der gik faktisk ikke mere end et par dage – for ikke at sige timer, førend at det var blevet mit største mål, at passe på den lille spire inde i maven. En følelse jeg tror er rimeligt universel for gravide og som jeg –  efter at have udgivet 40 Uger Inden – kan forstå fylder rigtigt, rigtigt meget for rigtigt, rigtigt mange. I hvert fald er ét af de temaer fra bogen jeg får mest respons på, i fuldkommen samme boldgade: frygten for abort. Langt de fleste gravide oplever det i én eller anden udstrækning – og det er altså helt, helt normalt.

Derfor har jeg besluttet mig for at dele afsnittet om frygten for abort fra bogens Uge 6 med jer her – og så håber jeg, at I vil dele det med jeres veninder. (Også dem, som ikke er gravide – det kan jo være at nogle af dem rent faktisk er det, men bare ikke har turdet eller villet sige det endnu).

frygten for abort

Bedst som du måske gik og troede at du kendte dig selv ret godt, viser det sig, at du pludselig har fået én ambition i livet, som overskygger alle de andre. Du er pludselig ligeglad med den der forfremmelse eller sommerhuset ved vandet eller hvad du nu har gået og arbejdet for. Det eneste der er rigtigt vigtigt for dig nu, dit største mål i livet, er at holde på barnet. Du vil for alt i verden ikke abortere og selvom du godt ved at omtrent 15% af alle opdagede graviditeter ender i abort (de fleste heldigvis nærmest i sekundet efter man har opdaget at man var gravid), så er dét bare en statisk du ikke ønsker at være en del af. Eller værre, for dig der har prøvet det før, en statistik du ikke ønsker at være en del af – igen!

 

Èn af de bekymringer rigtigt mange gravide oplever at stå med (i trusserne) er blødning. Pletblødning, som oftest. Det er frygteligt! Ikke blødningen, nødvendigvis, men den følelse det kan give, når man opdager den røde plet i trusserne, eller på papiret, når man har tørret sig efter toiletbesøg. Det er jo ikke meningen at man skal bløde, når man er gravid, er det vel?

Og nej, det er ikke meningen, men derfor er det i langt, langt de fleste tilfælde alligevel ganske harmløst.

Da jeg var gravid med mit første barn arbejdede jeg stadig som jordemoder på fødegangen og jeg glemmer aldrig nogensinde alle de vagter hvor jeg, med en nærmest panisk angst, rendte på toilettet i tide og utide, fordi jeg frygtede at jeg var ved at abortere. Jeg havde hyppige smerter og jag på samme måde som jeg ofte fik det op til menstruation og oit niveau af udflåd var steget markant efter jeg var blevet gravid, hvorfor jeg altså nogle gange godt kunne stå på en fødestue og mærke en lille våd plet ramme trusserne og hver evig eneste gang var jeg sikker på, at nu var det sket med min baby, som jeg ganske få uger forinden ikke havde den fjerneste idé om skulle være på vej. Især fordi den våde klat i trusserne samtidig ganske hyppigt var ledsaget af udefinerbare og nærmest menstruationsagtige smerter. Til min store lettelse (hver evig eneste gang) slap jeg for blødningen, men det er altså desværre ikke alle der er så heldige.

Hvis nu du en dag skulle være så uheldig at opdage en lille blødning her tidligt i graviditeten, er det altså vigtigt at du husker på, at en blødning – især af den pletagtige slags – ingenlunde er noget lighedstegn med abort.

Noget af det feje ved blødningen er, at den ofte allerede opstår i her helt tidligt i graviditeten, hvor baby stadig er så lille, at det er umuligt for dig at mærke om barnet stadig er i live, som naturligvis er den største bekymring, så snart den røde plet rammer trusserne.

Er jeg ved at abortere?! 

For et absolut flertal af gravide som oplever blødning tidligt i graviditeten hænger det ikke sammen med abort – slet ikke hvis blødningen er beskeden. Slimhinderne i livmoderen (og næsen og munden, i øvrigt) ændrer sig i løbet af graviditeten og ligesom mange gravide oplever at deres tandkød af og til bløder, når de børster tænder, så kan livmoderhalsen gøre det samme. Samtidig gennemstrømmes den voksende livmoder af væsentligt mere blod end sædvanligt, fordi barnet skal ernæres via moderkagen, som derfor skal iltes særligt godt, hvilket sammen med de mere sarte slimhinder altså øger risikoen for blødning. Harmløs blødning, vel at mærke.

I mange tilfælde vil blødningen opstå grundet én eller anden form for provokation. Det være sig tunge løft, hård fysisk aktivitet eller sex, men blødningen kan altså også sagtens opstå ud af det blå, uden det gør spor.

Kun hvis blødningen bliver kraftig og ledsages af turevise smerter bør du søge læge.

Så kære gravide med pletblødninger, jeg forstår godt, hvis panikken breder sig, når du ser den første lyserøde stribe pletblødning i trusserne, men formentlig betyder det ikke andet end at din livmoder er godt igang med at arbejde, så den kan passe rigtigt godt på dit kommende barn. Risikoen for at du aborterer er – forholdsvist – minimal og der er i første omgang altså ikke grund til den helt store omgang bekymringer. Gør noget godt for dig selv, hvil dig og fortæl dine nærmeste (eller dem, der kender til graviditeten) om, hvordan du har det. Håbet er – af gode grunde – lysegrønt.


Hvis du har lyst til at læse mere – på godt og ondt – så kan du købe min bog om graviditet, 40 Uger Inden HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Jeg har været gravid 4 gange og har to børn. Jeg mistede 2 gange mellem første og andet barn. Med lillebror(som er 9 mdr nu) blødte jeg fra ca uge 8-20 både pletblødning og ekstremt meget som I jeg måtte sidde på toilettet, da et stort bind ikke var nok og jeg var bange hver dag for at miste ham.
    Han er som sagt 9 mdr i dag og sund og rask!
    En lille historie som endte lykkelig 🙂

  2. Rigtig fint skrevet, og virkelig et vigtigt emne. Men jeg mener også, det er væsentlig at tale om, at mange graviditeter rent faktisk ender i abort. Jeg har selv været igennem tre graviditeter, som er endt med tre aborter. Især første gang kom det som et kæmpe chok for mig, at jeg begyndte at bløde og hvor voldsom en oplevelse en abort kan være. Jeg føler ofte, at der bliver talt om at sandsynligheden for abort er meget mindre end bekymringen for den, men for alle os med gentagne graviditetstab er bekymringen reel, og gør at angsten for at blive gravid er mindst lige så stor som angsten for ikke at blive gravid.
    Mit lille bidrag i kampen for, at der kan tales åbent om abort er min nystartede instagramprofil @karinelisabethipsen, hvor jeg dokumenterer mit forløb med gentagne graviditetstab.

    1. Allerførst gør det mig meget ondt, at du har været igennem tre aborter. Det har ingen fortjent og jeg kan kun forestille mig, hvor hårdt det må være. Du har fuldkommen ret i, at det er vigtigt også at tale åbent om abort <3 Lige i denne henseende giver det dog ikke så meget mening, eftersom det skrevne jo er et uddrag af min bog om alle graviditetens 40 uger. Men altså, du har totalt ret i, at abort selvfølgelig aldrig bør, må eller skal være tabu. Hvis du ikke allerede kender hende, kan jeg anbefale dig også at tjekke @helsematildedk ud på instagram. Hun har netop selv været igennem (endnu) en spontan abort, som hun har fortalt helt åbent om. Hun er meget, meget sej og jeg tror, at mange kan finde god inspiration hos hende <3

  3. Min første graviditet endte i abort. Jeg havde ingen symptomer overhovedet og kom til nakkefoldsscanning med glæde, da jeg så frem til at se et billede af det lille liv jeg havde i maven. Men der var intet barn.. Jeg havde det man kalder en missed abortion og endda også et vindæg, hvor forsteret er gået til så tidligt at der intet foster er, men man producerer stadig graviditetshormoner og danner graviditetssæk og det hele… siden har vi dog fået en datter og jeg er nu gravid igen i uge 6 med vores 2. barn, og frygten for en missed abort fylder meget for mig. Jeg synes det er mega svært, da jeg ingen symptomer havde på abort første gang og derfor føler jeg nærmest at det kan ske når som helst uden at jeg ved det. Jeg frygter scanningen helt enormt og jeg føler mig meget alene med det.. de første 12 uger er hæslige, da man ikke tør fortælle for mange om sin graviditet, men det er samtidig det der gør at man går alene med frygten. Samtidig kan man ikke få hjælp i sundhedssystemet da lægen først vil se en i uge 10 og jordmoder meget senere. Jeg kunne godt savne noget støtte i den første tid, da jeg synes den er meget sværere end de senere trimestre. Tak for at tage emnet op, hvis du en dag for mulighed vil jeg elske et indlæg om missed abortion, der findes nemlig ikke meget info om den type abort.

  4. Jeg er 9 uger henne, er førstegangsgravid, og kan nikke genkendende til ALT hvad du skriver! Jeg har aldrig været så bekymret for noget, som frygten for at miste! Hvert prik, jag og sidestik bliver analyseret og jeg går kun i lyst undertøj, så jeg tydeligt kan se om der kommer blod. Jo længere tid der går, bliver det nærmere, men tanken strejfer mig hver dag, flere gange om dagen. Jeg glæder mig til første trimester er overstået!