mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

10 ting du ikke vidste…

Kvinder føder børn hele tiden. I Danmark, i verden og i huset lidt længere nede ad vejen. Det ved vi allesammen godt. De fleste af os [kvinder] prøver det selv på ét eller andet tidspunkt og selvom det er hårdt som ind i helvede, så gør næsten ligeså mange af os det ofte mere end én gang. Og vi fortæller om det, gør vi. Særligt i tiden lige efter fødslen, snakker vi vidt og bredt om enten hvor fantastisk eller forfærdeligt det var at føde. Dét gør vi. Alt imens vi klapper fuldstændigt i omkring, hvordan kroppen faktisk har det i dagene efter fødslen – ganske uagtet at dét næsten kan være at betragte som ligeså vildt, som fødslen i sig selv. Næsten…

Derfor skrev jeg for et års tid siden et blogindlæg med 10 ting du (formentlig) ikke vidste om din krop efter fødslen (altså, medmindre du allerede har født; så ved du det nok godt) og jeg synes faktisk – taget i betragtning at en graviditet jo sådan set kun varer omkring 9 måneder – at det er på tide med et godt gammeldaws repost. Hvis nu der skulle være kommet nye gravide til, som kunne have glæde af lidt forberedelse på noget af dét som venter.

10 ting du ikke vidste om din krop efter fødslen

Du ligger i sengen og kigger ned af dig selv og får for første gang i månedsvis øje på dine fødder. Din mave er blevet helt flad. Altså, lige indtil du rejser dig op og livmoderen vælter frem som en bowlingkugle i en latexballon. Du ser stadig gravid ud. Bare på en helt utroligt grim måde, så glem alt om at springe i dine før-graviditetsbukser lige med det samme. Se evt billedet ovenfor, hvis du er i tvivl om hvad jeg mener. De er taget henholdsvis tre uger før og tre timer efter min første fødsel.

Uanset om du er bristet forneden eller ej, har du – hvis du har født vaginalt – presset et barn (eller hvad der føles som en stenhård ananas) ud af dig og du vil derfor være både øm og hævet. Altså, meget. Og det kan godt vare nogle uger, før du igen kan samle benene når du går.

Hvis du er bristet vil du, når jordemoderen et par timer efter fødslen befaler dig at tisse, mærke den vildeste svien, når urinen rammer de åbne sår – eller endnu værre, hudafskrabningerne på dine indre kønslæber. Sørg for at drikke rigeligt, så dit urin ikke bliver for koncentreret (for så svier det mere) og skyl gerne med vand imens du tisser, for at tynde det yderligere op.

Selvom jeg ville ønske det anderledes, så sker der på et tidspunkt dét, at du skal lave stort efter du har født og det kræver altså sin kvinde at turde gøre det. Det gør afsindigt ondt og det føles som om hele underlivet falder ud. Sørg for at spise fiberrig kost og drik masser af væske, for at hjælpe kroppen til lidt lind afføring, så du ikke skal presse for meget. Hvis du føler (eller er bange for) at du har hård mave, så tag eventuelt en magnesia eller drik et glas sveskejuice. Seriøst, bare gør det. Og tag så for guds skyld (eller bare din egen) et bind og hold det op imod skeden (som kan føles som om den falder ud) imens du bummelummer – selvom jeg lover at dit underliv ikke falder ud, kan visheden ved at “holde det oppe” alligevel være meget rar at have med sig…

Glem til gengæld alt om Libresse til din blødning lige efter fødslen, for du bløder meget! Sådan, seriøst meget. Det kræver store bleer tilsat netunderbukser eller som et minimum et par solide sloggi tre størrelser større end dem du plejer at bruge.

Hvis du har været en af de heldige, som har døjet med væske i kroppen, så tro ikke, at det bare forsvinder sammen med moderkagen. Næh, typisk vil dine fødder vokse til dobbeltstørrelse på 2.-3.dagen efter fødslen, inden de begynder at blive normale igen. Og når væsken begynder for alvor begynder at forlade kroppen, kommer den ud som sved, så hav håndklæderne klar, Svend(-Sved).

Du ammer og ammer og ammer og følger alle jordemoderens anvisninger og pludselig – på 3.-4.dagen vokser dine bryster, som var de en bolledej, der er blevet glemt på køkkenbordet – og alligevel virker det ikke som om der kommer mælk. Brysterne er enorme, ømme og for manges vedkommende også diffust deforme. Det lette er at tænke, at man er en fiasko og at amningen aldrig kommer til at køre, men fortvivl ikke – det er hævelse, ligesom den du kender fra dine fødder, og den forsvinder i løbet af et døgn og bliver skiftet ud med en dejlig masse mælk til din baby. Og dine bryster er stadig store. Og ømme.

Hvis bare baby har ordentligt fat, gør det ikke ondt at amme” hører du sikkert flere gange. Well, guess what. Det gør nullernaller for langt de fleste at amme – også selvom baby sutter med korrekt sutteteknik. Men, når amningen er etableret (efter en god uges tid, typisk) skulle det gerne blive gradvist og meget bedre – hvis ikke, så tag en seriøs snak med din sundhedsplejerske eller eventuelt ammevejlederne fra forældre & fødsel.

Selv når amningen er etableret, er det altså ikke altid at dine bryster forstår, at de kun skal afgive mælk, når din baby skal spise og du vil altså opleve, at mælken pludselig løber – og den er bedøvende ligeglad med om du står henover køledisken i Fakta eller om du holder kaffeslabberas med din mands nye kollegaer. Væn dig til, hvis det bliver et problem, at bruge ammeindlæg – og husk så for guds skyld at tage dem med dig, efter endt amning; det er lidt småpinligt hvis gæsterne trækker brugte ammeindlæg op fra sofasprækkerne.

Du kan klare alt! Du og din krop har leveret et barn til verden og selvom det tager noget tid før du måske selv for alvor mærker det, så har du bare en rockersej krop, som du skal nyde, elske og passe på, så godt som du kan – nu er du jo trods alt nogens mor <3 Så tag du bare et ekstra hvil på sofaen og fortæl din kæreste at “din” jordemoder siger, at han skal klare støvsugningen lidt endnu.


Hvis du er gravid og gerne vil forberede dig ærligt og kærligt på livet som nybagt mor (eller kender én der gerne vil) kan jeg anbefale dig, at tage et kig på mine to bøger, 40 Uger Inden og 40 Uger Efter, som handler om livet som henholdsvis gravid og nybagt mor <3 Du kan finde dem i din lokale boghandel, føtex eller online, fx HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (15)

  1. Det er mange år siden at jeg har født, men læste indlægget alligevel. En ting jeg ville ønske nogen havde fortalt mig om efter især 2. fødsel var efterveer. Av for pokker, det var nærmest som at føde igen.
    Derudover, var jeg ret glad for, at min veninde havde fortalt mig om, (i forbindelse med hvor meget man bløder efterfølgende) at der kan dannes, ret så store klumper af blod, som er rimelig meget større end ved menstruation.

  2. Åh, jeg bliver helt skruk igen 😍 Jeg har født 2 vaginalt og fået 1 kejsersnit, og jeg skal ikke have flere, men hvor er efterfødselstiden dog bare helt fantastisk, omend noget øm og væskefyldt 😉

  3. Skønt med dine åbene og ærlige indlæg! 😃
    Med en måned til termin, er det dejligt med et realitetscheck på hvad der venter. 🙂

  4. Det med, at væsken ikke forsvinder lige med det samme, gad jeg godt have vidst! Seriøst, mine lår gik helt ned i skoene i dagene efter jeg fødte. Mine knæ var nærmest væk. Det var lige, så de spærrede øjnene op på barselsgangen endda.

  5. Hvor er det trist. At du har så store problemer .Tænk at du vil gøre alt for at komme i rampelyset. Er du virkelig så ensom prøv at læse en god bog i sthj edet for. .

    1. En kærlig tanke til Hans-Jørgens kone, der næppe har kunnet dele de lidt mindre glamourøse sider af en barnefødsel med sin mand. Jeg håber, der har været en kærlig mor og svigermor til hjælp, så du ikke stod helt alene med det hele, mens din mand læste en god bog…

    2. Kære Hans-Jørgen
      Nu skriver Cana jo ikke dette indlæg for at få medlidenhed. Formålet er at skabe bevidsthed omkring, (og forståelse for) hvordan kroppen for langt de fleste reagerer på graviditet og fødsel. Og det er der rigtig mange kvinder, som sætter pris på at høre om. Hvis du ikke forstår meningen eller bare er uenig i, at dette indlæg har sin rettighed, så synes jeg du skal læse med andre steder end her. Det er så ærgerligt at bruge sin tid på ting, der kun får negative tanker frem.
      God dag 🙂

    3. Kære Hr. Grum
      Hvorfor dog denne bøvs, efter et super godt indlæg… Ønsker dig den dejligste weekend…

  6. Jeg har også en måned til termin og det er så rart at føle sig lidt ekstra forberedt. Jeg er igang med at læse din bog 40 uger inden som godnatlæsning. Det går desværre lidt langsomt, da jeg alt for ofte (grundet graviditeten) falder i søvn :p VIRKELIG god bog og virkelig fantastisk at læse den.

  7. Dejligt indlæg ❤️
    Måske kunne du også skrive et indlæg om det at få kejsersnit? Det gør også (mindst) ligeså ondt bagefter som at føde og briste forenden, skulle jeg hilse at sige 😳 (Prøvet begge dele) – Og det er endda meget svært at få gang i hele kroppen igen pga. smerter, vanskeligere at amme, komme af med afføring; man har for mange smerter til at kunne presse, er bange for at såret går op mv.
    Jeg havde i hvert fald 100 % brug for min mand efter mit kejsersnit for snart 1 år siden. Han hjalp mig i bad, sørgede for at jeg fik malket ud, sørgede for jeg fik mad og drikke, fragtede mig frem og tilbage til neonatal i hospitaletssengen, hvor vores dreng var indlagt og meget mere ❤️

  8. Tak fordi du deler 🙂 Selvom det næsten er 1 år siden jeg fødte vores datter, så sidder det stadigvæk i mig. Under og efter fødslen kunne jeg pludselig ikke gå uden en høj gangvogn og efterfølgende rollator i 3 uger. Jeg kunne ikke selv bære min datter eller gå tur med barnevogn.. Jeg havde store smerter i ryggen og lænd og kunne ikke selv flytte på mine ben, når jeg lå i sengen.. Alligevel oplevede jeg ikke, at der var nogle professionelle som tog det alvorligt, hverken på barselsafsnittet eller efterfølgende de utallige gange jeg gik til lægen.. Efter nogle uger begyndte jeg så småt at kunne gå uden støtte og langsom blev det bedre.. Men jeg havde store smerter og har det stadig den dag i dag.. Blev henvist til Fysioterapeut, men efter et halvt år uden effekt stoppede jeg. Det var først 9 måneder senere, då jeg selv opsøgte en kiropraktor at jeg blev taget alvorligt.. En MR skanning viste jeg havde fået en diskusprolaps i lænden, hvilket forklarede mine smerter.. Selvom det ikke var livstruende, så sidder det stadig dybt i mig.. Jeg har under hele barslen haft enormt ondt i ryggen og haft svært ved at løfte på min datter.. Men det værste var alligevel, at ingen tog mig alvorligt.. Så nu overvejer jeg at få planlagt kejsersnit næste gang.. Måske du har nogle dejlige fortællinger hertil?
    Kærlig hilsen Mia

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven