Skrappedulle eller ej?

Lad mig allerede fra starte nævne at dette muligvis er mit til dato mest navlebeskuende blogindlæg, hvorfor du – hvis du ikke er til dén slags – måske bør overveje at springe videre eller scrolle ned til det næste indlæg.

Skrappedulle

Igennem den seneste måneds tid har jeg gået og tænkt på, at lave teksten på forsiden af min blog om. Primært fordi den sådan set ikke længere er helt korrekt, nu hvor jeg faktisk er blevet forfatter til ikke bare én, men TO bestsellerbøger. Noget jeg selvfølgelig gladeligt vil have stående under mit navn, når det nu engang er sådan det forholder sig 😉

Det er dog ikke det eneste jeg overvejer at ændre. Ser I, der er nemlig sket det, at jeg helt tilbage i november måned fik en besked, som gjorde et ret stort indtryk på mig. En besked, som netop handlede om den lille tekst jeg har skrevet om mig selv, derude på forsiden af bloggen.

“Du er landet hos en værre skrappedulle, med hang til kaffe, kærlighed og livsnyderi.
Jeg har en jordemoderuddannelse i rygsækken, en bestsellerbog på CV’et og to børn i hjertet”

Beskeden handlede kort sagt om, at kvinden ikke mente at jeg var en skrappedulle, sådan som jeg ellers beskriver mig – og i øvrigt har gjort det i årevis, her på bloggen. Tidligere kaldte jeg mig for en “skrappedulleblogger” men med det nye design, blev det ændret til “en værre skrappedulle”. I ved, sådan én som ikke er bange for at skræppe op, når noget presser sig på for at komme ud, sådan som det for eksempel gjorde sig gældende, da jeg i weekenden skrev om den vanvittige episode der havde udspillet sig i et supermarked, hvor en kunde havde nægtet at lade sig betjene af en ungarbejder, fordi hun bar tørklæde.

Altså, synes jeg.

Kvinden der i november skrev beskeden til mig har det med al tydelighed anderledes med ordet “skrappedulle” og hun skrev altså således:

“Jeg er så ked af, at du ikke slettede beskrivelsen af dig selv som “en værre skrappedulle”. I min optik er du alt andet end en skrappedulle. Du er en intelligent, indfølende, sympatisk, medlevende, interessant, smuk kvinde, men en skrappedulle synes jeg ikke, du er. Måske privat, det ved jeg jo ikke, men bestemt ikke som blogger. Du har dine meningers mod, ja, men du er ikke skrap og sårende over for andre. Du virker hensynsfuld. Slet det, du dejlige kaffeelskende kvinde først i 30’erne!”

Beskeden gjorde mig – selvfølgelig – både glad og stolt over at jeg kan udstråle alle de fine ting igennem skærmen, men ikke desto mindre, så gjorde jeg alligevel ikke noget ved det, andet end at sige tak.

Sådan helt overordnet, er jeg sådan et menneske, som er utroligt dårlig til at parere ordre. Des mere nogen forsøger at fortælle mig hvad jeg skal, des mere har jeg tendens til at finde argumenter (eller smutveje) for at gøre det modsatte. Blandt andet derfor, fungerer jeg enormt godt i livet som selvstændig, hvor jeg ikke har en chef som giver mig skal-opgaver, som jeg ikke selv finder en mening i.

Jeg tror det bunder i, at jeg gerne vil ses og forstås og at de ting jeg gør (eller ikke gør) skal være meningsfulde for mig. Det har selvsagt givet mig en del knubs med på vejen, når jeg stædigt har nægtet at gøre eller sige ting, som ikke falder mig ærligt og direkte ind, men ikke desto mindre, så har jeg med tiden lært at sætte pris på min selvsikkerhed på dén konto. Jeg står ved hvem jeg er og hvis man vil have mig til at gøre noget anderledes, så må man argumentere på en måde så jeg forstår det. Hvis jeg ikke forstår det, gør jeg det ikke. I hvert fald ikke hvis jeg kan slippe udenom.

Dermed selvfølgelig ikke sagt, at jeg ikke lytter til hvad andre siger og foreslår mig – det gør jeg allerhøjeste grad, men hvis ikke dét der bliver sagt giver mening for mig, stoler jeg nu engang mest på mig selv.

Det kender I sikkert godt, ikke?

Nu er der i mellemtiden sket det, at den kærlige besked fra november har rumsteret i baghovedet ad flere omgange hos mig i en sådan grad, at jeg var lige på nippet til at træffe beslutningen om at fjerne det. Måske var mine kanter efterhånden også blevet slebet så godt til, at jeg slet ikke længere faldt ind under dét jeg selv betegner som en skrappedulle? (En kærlig én, i hvert fald). Indtil jeg her i weekenden endnu engang skræppede op og ganske bestemt tilkendegav mine holdninger til noget, der sådan set ikke havde noget direkte med mig at gøre. På Cana-skrappedulle-maner.

Der skete imidlertid dét, at jeg helt kort fortalte om mine overvejelser omkring skrappedullebegrebet på instagram, da jeg ville fortælle at jeg havde skrevet det omtalte indlæg – og så skal jeg ellers lige love for, at jeg blev bombarderet. På den gode måde, vel at mærke.

Jeg blev bombarderet af beskeder fra kvinder som mere eller mindre kærligt ville fortælle mig, at de altså ikke ser mig som en skrappedulle, selvom jeg sjældent er bleg for tage bladet fra munden. Nogle mente sågar at det var nedværdigende og at ordet skrappedulle ligefrem udvandede mine ellers ofte fremragende holdninger. Og nu forstår jeg bedre og bedre hvad der er på spil. Det handler jo simpelthen om at vi ikke er enige om, hvad en skrappedulle egentlig er for en størrelse. Bevares, jeg er helt med på, at en skrappedulle er en betegnelse som primært bruges om kvinder, der er mere skrappe end hvad godt er, men jeg har egentlig hele tiden tænkt, at når det var pakket ind i den øvrige beskrivelse af mig, så ville det være anderledes. At det nærmere ville være et udtryk for, at jeg netop ikke er bange for at tage bladet fra munden og svinge om mig med forskellige grader af skarpe holdninger når de presser sig på. Samtidig så synes jeg at det er et dejligt uhøjtideligt ord, for hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at det lyder som om mit hoved er begravet lidt vel dybt i egen bagdel hvis jeg fx erstatter det med noget ala: “Jeg er en kvinde med masser af meninger, som jeg ynder at ytre…”

På den anden side er jeg selvfølgelig ærgelig over, hvis mit ordvalg og min beskrivelse om mig i virkeligheden slet ikke dækker over det billede I har af mig. Enten fordi I oplever mig anderledes end jeg selv gør, eller fordi mit ordvalg slet og ret er dårligt.

Derfor vil jeg meget gerne spørge jer til råds, om hvorvidt jeg  bør bruge ordet “skrappedulle” i min beskrivelse eller ej?

Og hvis så det skal fjernes, så må I altså meget gerne komme med ideer og inputs til, hvad der skal stå i stedet?

Skriv din kommentar

Kommentarer (40)

  1. Jeg stemmer for, at du beholder skrappedulle-udtrykket, fordi det netop virker uhøjtideligt. Havde du valgt at skrive “rappenskralde” istedet, havde det i min optik været helt anderledes negativt ladet og langt fra det humoristiske udtryk, jeg ellers læser i skrapedulle 😉 Men gør selvfølgelig, hvad du selv føler for.

  2. Jeg har stemt – væk med det. Sætningen har fra dag et også skåret mig i øjnene og jeg læste i øvrigt også den kommentar du fik til den.
    Ordet bruges nedsættende (prøv evt. at google det) og jeg opfatter det også som negativt. Jeg synes derfor heller ikke det passer som en velkomsthilsen, når man møder din blog og jeg har faktisk undret mig meget over, at du ikke har fjernet sætningen. Særligt efter den søde, og efter min mening, spot on kommentar du fik den gang.

    Fedt at høre dine refleksioner over det nu 🙂

  3. Behold det… pleaaaaaaase… det er ligepræcis uhøjtideligt, og det gør så ondt på mig når folk lader ord med end anden mening end afsenderens… skrappeduller er i min optik klare i mælet og det vil jeg mene du er… og om ikke andet, så har du med dette indlæg fortalt hvad DU ligger i det ord… (så link evt til dette indlæg DIREKTE i teksten på forsiden 😜)

    1. Hvor er du bare skøn! Jeg har dog ingen interesse i at efterlade mig er skidt indtryk hos folk, allerede inden de lærer mig at kende, såååå nu overvejer jeg altså endnu mere at fjerne det… 🙂

  4. Væk med det. Det har lige fra jeg så det første gang, skåret mig i hjertet og hjernen. Det betegner ikke noget godt i mine øjne overhovedet, det ord altså! Jeg synes du er en kvinde af dine meningers mod, en kvinde med holdninger og værdier, en kvinde med …jeg kan ikke finde på flere. Men jeg ville blive så glad hvis du fjernede det ❤️

  5. Du har lige beskrevet mig. Det var dejligt at få sat ord på noget jeg selv har haft svært ved. Jeg er også en skrappedulle og på præcis den måde, jeg også tror du ser på ordet. Det er ikke negativt og jeg er altid blevet kaldt det af mine forældre, med et glimt i øjet og en vis form for respekt -tror jeg. Jeg tror bar de er glade for de har opdraget en pige der kan forsvare sig selv og ikke finder sig i noget. For det meste ihvertfald😉 Skrappedulle for the win💪🏼

  6. Hvorfor bruges udtrykket, at kvinder er “skrappe”? Det hænger ofte sammen med en forventning om, at kvinder skal være søde, høflige og skabe god stemning. Og det brækker jeg mig over. Du blogger om dit liv og dine meninger. Hvorfor skulle det på nogen måde være “skrapt”? Nogle er uenige, sådan er det jo med meninger. Synes vi generelt skal holde op med at bruge den term om kvinder.

    1. Jeg er helt enig med dig i, at skrap – når der står alene – er et både hårdt og nedsættende ord, men jeg synes nu det bløder lidt op og får et glimt i øjet, når det forlænges til skrappedulle 🙂

  7. Jeg synes, du skal fjerne det. Mest af alt fordi jeg ser en skrappedulle som en kvinde der er lidt mere skrap og sur – ikke en der ytrer sin mening 🙂
    Måske du skal skrive noget a la ; “her på siden læser du meninger og holdninger fra en kvinde, der bestemt ikke holder sig tilbage” ?

  8. Væk med det. Ja du er mange ting… og en gang i mellem skrap.
    Du er sikkert også nogle gange en sur mor eller en dårlig kæreste, men det skilter du jo heller ikke med.
    Jeg kan godt følge dig i det tager lidt af brodden af blogger/insta picture perfect, men den feministiske side af mig har svært ved at forstå at det er nødvendigt med et kvindenedsættende begreb.
    En mand ville jo aldrig være en skrappedulle, men måske have stærke meninger 😉

    1. Altså, nu synes jeg egentlig ikke at det er et kvindenedsættende begreb – så havde jeg jo aldrig brugt det. Men jeg sætter pris på din kommentar og tror godt jeg forstår hvor du kommer fra 🙂 Så tak!

  9. Jeg kalder mig selv en “skrap dame (kælling)” Det er der ikke noget nedsættende i. Jeg kan godt blive lidt skarp/skrap – også på den kærlige måde. Jeg mener, at der er mange som “sidder og putter” sig og ikke har – vil give udtryk for hvad DE synes, men lige lurepasser og ser, hvad “de” andre siger. For dem er jeg skrap… Men for dem som kender mig vil formentlig med kærlig sige at jeg er en skrappedulle! Det er helt fin med mig. Jeg synes udtrykket udtrykker ærlighed/kærlighed og en god humor. Jeg syndes, at du er lige præcis det! Sagt med stor respekt og kærlighed ❤️

  10. Jeg har også undret mig over ordet. Det er meget ladet, og så irriterer det mig, at kvinder der ytrer sig og har holdninger skal identificeres som skrappe/duller. Også selvom det skal læses med er glimt i øjet. Min opfattelse af dig er, at du er langt mere nuanceret og indfølende. Det er et ret ‘kønnet’ ord som på en måde undersælger dig og din blog.

    1. Avs, din kommentar stikker mig altså lidt i hjertet – men mon ikke det er fordi du har ret? Jeg tror sgu det skal fjernes 💪🏼

      1. Det beklager jeg, det var ikke ment så hårdt. Humlen var mest, at jeg synes du og din blog er bedre, end hvad ordet kommer til at ‘love’. Men som du selv nævner er det jo vidt forskelligt, hvad vi hver især lægger i udtrykket. Og jeg ville aldrig vælge en blog fra pga. en så relativt lille ting. Jeg har i øvrigt lige fået din første bog i gave – tror den bliver guld værd, når min baby kommer lige straks ❤️

  11. Du skal beholde det, men som du skriver i dit indlæg liiige her ovenfor, så er du ‘en kærlig én af slagsen’ – så tilføj ordet ‘kærlig’ så du beskriver dig selv som en KÆRLIG SKRAPPEDULLE. Jeg har aldrig selv brugt ordet, men synes det er et godt og rammende ord for det du er er: en der står ved sine meninger med et glimt i øjet 😉

  12. Som en anden læser har skrevet, bruges ordet “skrappedulle” ifølge Den Danske Ordbog nedsættende om en “skrap, streng eller rapkæftet kvinde eller pige”. Jeg har stemt, at du skal ændre det, fordi jeg synes, det er så ærgerligt, hvis vi kvinder bruger nedsættende ord om os selv og/eller hinanden, da det legitimerer brug af ordet. Selvom du har én opfattelse af ordet som ikke nødvendigvis er nedsættende, kan man læse på kommentarerne her og se i afstemningen at mange andre tilsyneladende har en anden opfattelse.

    Et andet eksempel (som dog er af en noget grovere karakter) kunne være hvis en kvinde kaldte sig selv “billig” fordi hun havde haft sex med mange mænd. Det er bestemt også nedsættende og bruges så vidt jeg ved kun om kvinder, og ved at hun kalder sig selv billig, synes jeg, hun legitimerer brugen af ordet, så det bliver mere ok for andre at bruge det også.

    Jeg har læst en smule sprog- og diskursstudier, og blev overrasket over hvor stor magt sproget faktisk har! Min konklusion er derfor, at jeg synes, det er ærligt at legitimere et nedsættende ord (som i øvrigt kun bruges om kvinder, ikke mænd) ved at bruge det om sig selv.

  13. jeg synes stadigt du har kant og siger din mening. Men bryder mig ikke om ordet. Hmmm måske jeg får svært ved at forklare det. Jeg giver det et forsøg. Jeg synes måske det er en af den der slags nedladende ord, man kan bruge om folk man ikke behøver tage alvorligt. Underforstået hun er sådan en skrappedulle, så tag hendes udsagn med et gran salt. Jeg ved ikke om det giver mening. Men jeg elsker du siger din mening, også når jeg ikke er enig. Jeg forstår bare ikke betydningen af skrappedulle som sådan en som dig❤️

  14. “Skrappedullen” er i min forståelse af ordet ikke nær så empatisk og hensyntagende som du. Uanset hvor stærkt en holdning du fremlægger har jeg kun oplevet det sobert og respektfuldt. Men jeg kan godt se dit dilemma. Hvis man bare kort hører “skrappedulle” lyder det lidt sjovt og hyggeligt – jeg tror let jeg ville kunne bruge det om et barn, i den betydning du tænker. Det skifter når det bruges om en voksen kvinde, bliver mere rappenskralde-agtigt. Og der mangler ganske rigtigt et ord eller udtryk til at tage over.

    1. Se dét tror jeg du har ret i – at der er en skelnen imellem børn og voksne i forhold til brugen af “skrappedulle”, sol jeg nok bør tage til nærmere eftertragtning 🙂 Tak for din kommentar!

  15. Hvad med at ændre det til “skræppe-dulle”? et ordspil, og så lægger det sig mere op af din beskrivelse som en der skræpper op?

    1. Det er sådan en god idé (som jeg faktisk også selv har tænkt på). Jeg tænker dog at der er en ret stor risiko for at mange måtte tro at jeg bare ikke kan stave til “skrappedulle” – og dét har jeg altså ingen intention om 😂🙈

  16. Jeg har egentlig svaret, at det ikke passer til dig. Og det synes jeg heller ikke……:-)……For det første synes jeg det er et ord man bruger, når man vil tale dårligt om andre – ikke ét, man bruger om sig selv……Og for det andet oplever jeg dig egentlig ikke sådan som du beskriver dig selv. Jeg synes mere du indimellem pakker dine meninger og ord lige rigeligt ind og helgarderer dig med forskellige lag af undskyldninger. Præcis som i starten af dette indlæg. Du starter nærmest med at skrive undskyld at jeg skriver, lad være med at læse videre, hvis du ikke gider…….udover at skrappedulle virkelig ikke er et pænt ord, så er du heller ikke ret skrappedulle-agtig…..Tværtimod:)

    1. Ha ha, hvor er det sjovt at du opfatter mig som en undskyldning for mig selv, når jeg selv har en helt anden opfattelse 😅 Måske er jeg bare mere høflig end jeg går og tænker over 😇

  17. Måske vi sønderjyder bruger ordet ‘skrappe-dulle’ anderledes end andre, men for mig at se passer ordet perfekt på dig, som er en kvinde der står ved dine meninger og tør skrappe op når du har en mening. Så jeg synes du skal beholde skrappedulle og stå ved at det er det du er 😀

  18. Jeg har tænkt det samme flere gange. Jeg husker, at jeg har rynket panden af netop den beskrivelse flere gange og faktisk også kiggede efter, om du havde fjernet netop dén betegnelse, da bloggen fik sit nye design. Ligesom kvinden, der skrev beskeden til dig, forbinder jeg også ‘skrappedulle’ med noget mere negativt. Slår man ordet op, vil mange også finde ud af, at det står beskrevet som “nedsættende sprogbrug”, synonymt med “skrap”, “streng” og “rapkæftet” og at tingene helst skal gå helt efter skrappedullens hoved. – Og jeg har svært ved at tro, at nogen af os, der læser med her, har en oplevelse af dig, der bare tilnærmelsesvis minder om den beskrivelse! <3

  19. Skrappedulle er også faldet mig i øjnene, fra første gang, jeg læste med hos dig. Ud over de andre kommentarer, der her er givet, vil jeg tilføje, at jeg læser “skrappedulle” også som en, der måske er lidt ureflekteret, som bare skræpper op om alverdens ting, for at skræppe. — og det er jo heller ikke dig. Og da vi nu er ved det der med hvordan andre opfatter en, så kunne jeg personligt godt tænke mig, at du lugede ud i ordet “bevares”. Det bruger du meget tit. Også det ord får, i hvert fald på skrift, en lyd af noget bedrevidende eller lidt 2-skridt-på-afstand, som faktisk heller ikke passer til dig. Jeg ved godt, at det sandsynligvis er fordi du meget tit siger det, og så lyder det måske anderledes, men da du nu åbnede ballet for opfattelse af sprogbrug, vover jeg det lige. Ellers tak for fine betragtninger om alverdens ting. (Og det er jo aldrig værre end man vænner sig til at læse henover bestemte ord eller udtryk.)

  20. Sjov og charmerende skal der stå i stedet for. Og når du nok har hørt om vestbirk fra din eks bliver man aldrig sur. Fortællerexpert og skuespillerdulle kan også bruges

  21. Jeg synes , at du fx kan kalde dig “(kærlig og) bramfri” i stedet. Det er sådan et dejligt, gammelt ord, der bliver brugt alt for lidt ☺️

    Og jeg synes, at det passer meget bedre til dine ytringer, som altid er skrevet med de bedste intentioner❤️