Juleferien med børn – i tal

Juleferien er nu officielt forbi og det må være på tide at gøre status over den. Kort fortalt føles det lige nu, som om den har været den bedste ferie vi nogensinde har haft, men nu jeg tænker over det, så har jeg det vist egentlig ofte sådan, når en ferie er forbi. Måske kan min lille opgørelse her gøre os en lille smule klogere – og så vil jeg glæde mig til også at høre lidt om jeres ferier, hvis I har været så heldige også at holde dén slags 🙂

juleferien

Juleferien med børn – i tal

Antal feriedage: 9

Antal sygedage: 0 (hurra!)

Antal julegaver til mig: 4

Antal julegaver til børnene: 10.000

Antal gaver der skulle byttes: 1

Antal gaver fra BR der skulle byttes: 0 (kæmpe-hurra!)

Antal julefrokoster: 1

Antal mentale sammenbrud (på mig): 1

Antal øvrige mentale sammenbrud: Væsentligt flere (jeg er trods alt mor til en 4-årig)

Antal ture på legeplads: 500 (plus-minus)

Antal gange vi er gået hjem, fordi nogen frøs (mig): 492

Antal købte voksen-thermodragter: 1 (verdens bedste beslutning, som jeg tog alt for sent)

Antal børnebøger læst: 22

Antal voksenbøger læst: 0

Antal kilo taget på: (Aner det ikke, men jeg gætter på 3-4 stk)

Antal bukser der ikke kan knappes: 1 (af dem jeg har prøvet, altså)

Antal ture i badeland: 1

Antal olferter i vandrutsjebaner: 1

Antal legoklodser bygget: 1.000.000

Antal legoklodser jokket på: FOR MANGE!!!

Antal tegninger tegnet: 8

Antal tegninger modtaget: 187

Antal museumsbesøg: 1

Antal cafébesøg: 3

Antal øvrige aktiviteter udenfor hjemmet: 0

Antal timer i nattøj: 142

Antal film set: 5 (hvoraf Notting Hill, som jeg så sammen med min lille romantiske Jens topper listen – by far!)

Antal bøger afleveret for sent på biblioteket: 2

Antal gange jeg har set mig selv græde i fjernsynet: 1

Antal gange jeg har glædet mig til at juleferien var slut: 2

Antal gange jeg har følt mig lykkelig: 100

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Kære Cana

    Hvor lyder det til at have været en helt fantastisk juleferie – trods de manglende børn juleaften. Og hvor er jeg, som barn i en skilsmissefamilie, oprigtigt glad for at høre det!

    Jeg rundede sidste år de 31 år (føj 😂) og har holdt flere juleaftener væk hjemmefra både den ene og den anden familie. Men i år valgte ALT familie at de skulle rejse, og det kunne jeg desværre ikke deltage i pga arbejde. Så udsigten var til en juleaften Palle alene i min lejlighed..

    Men trods mine 31 år så kunne min mor altså ikke få sig selv til at rejse når hun vidste jeg skulle sidde alene – så det endte med den bedste juleaften i mit liv! Mig, min mor og stedfar, lækkert mad og masser af vin og hyggelige julefilm.. hvor heldig har man lov at være 😍

    Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og din fantastiske familie!

  2. Hej Cana! Det lyder som en dejlig juleferie.
    Ps. Jeg ELSKER dine vlogs på YouTube – særligt de helt almindelige om hverdag. Gid du vil lave flere, du er så god, hyggelig og behagelig på video!
    Nu når jeg er i girlcrush-mode har du altså også en rigtig pæn stil, og det kunne være så dejligt med et indlæg om dine flotte trøjer og strik – osv. Generelt et par få shoppeindlæg😍😍
    GOD dag😘

  3. Jens er klar til all time juleklassikkeren over dem alle: LOVE ACTUALLY. Vi (jep, jeg har projekteret min besættelse af filmen direkte over på min svigerfamilie) ser den HVERT år, d. 23 dec.. Go go go, den er en keeper