Få din årskalender for 2019 her

Så er min årskalender for 2019 endelig klar til jer!

Jeg ved det godt – det er en kende sent at komme med en kalender for et år der allerede er skudt godt igang. Ikke desto mindre, så håber jeg selvfølgelig at I (endnu engang) vil tage pænt imod min årskalender, som det skal stå jer frit for at printe ud og bruge lige akkurat som I har lyst til. Der har i alle tilfælde været adskillige forespørgsler på om ikke (nok) jeg ville lave en opdateret version, så jeg satser på at den falder i god jord 🙂

De foregående år har jeg selv sat kalenderen bag glas og ramme, måned for måned. Udenpå glasset har jeg så selvfølgelig bare skrevet med en board-marker, så det kunne genbruges måned efter måned, men fordi jeg simpelthen for ofte kom flere dage ind i den nye måned inden jeg fik skiftet arket, har jeg besluttet mig for at prøve at bruge den på den helt old fashioned way. Jeg vil simpelthen bare skrive direkte på den pågældende måned, med en kuglepen, eller hvad jeg nu lige har ved hånden. Nårh ja, og så tænker jeg faktisk at jeg vil have to. Èn til arbejde og én til fritid. Arbejdskalenderen kommer jeg nok bare til at have som et lille tilskud til min bullet journal, hvor jeg bare folder den sammen og lægger ind, som det lige passer. Fritidskalenderen tænker jeg til gengæld skal have lov til at “fylde lidt mere” og med mindre Simon kommer til at brokke sig stort over det, så tror jeg at den skal op at hænge i vores køkken, hvor vi alle kan kigge på den ofte.

Hvad I selv gør med kalenderen og om I printer hele moletjavsen på én gang, eller henter den ned måned for måned skal være helt op til jer selv, men lov mig lige, at I tagger mig, hvis den kommer på instagram, ik’? Jeg vil så gerne se den “in action” 🙂

I kan hente min årskalender for 2019 lige HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Tak 🤩🤩🤩. Vi kan slet ikke undvære din kalender. Jeg printer hele året, og har den hængende på køleskabet. Den er super til overblik for familien,

  2. Tak – har så sent som i dag tænkt at jeg skulle til at finde sådan en, da vi havde en sidste år (ikke din), og jeg ville gerne have en igen…den er fantastisk – og er især glad for et felt pr. dag i stedet for en linje pr. dag/person😊
    Den vil helt sikkert blive brugt flittigt – TAK👍

  3. Tusind tak Cana. ❤️
    Jeg bruger den til min måneds-madplan og virkelig været glad for den! Kiggede efter den i sidste uge, så det er med glæde at den endnu en gang er printet ud👌🏼
    Tak!