Det var dejligt da…

Det er min sidste morgen i Malawi og jeg får lyst til at fortælle jer om nogle af alle de dejlige ting jeg har oplevet hernede, for det har søreme været en kende tungt her på bloggen de seneste dage.

Det var dejligt da vi landede i lufthavnen og kom helt smooth igennem pas- og visumkontrollen, der slet ikke var ligeså hektisk som jeg har oplevet mange andre steder i verden.

Det var dejligt, da jeg så alle de frodige marker, som sikrer at befolkningen ikke lider af udpræget hungersnød, selvom de er fattige.

Det var dejligt at vi kunne streame håndboldfinalen fra hotellet. Egentlig har jeg slet ikke fulgt med, men en VM-finale vil jeg alligevel ikke få glip af #hejadanmark

Det var dejligt at opleve det stærke fællesskab blandt kvinderne på fødeklinikken, som jeg skrev om HER.

Det var dejligt at blive accepteret som en – næsten naturlig – del af den ovennævnte flok, selvom jeg bestemt stod lidt underligt ud.

Det var dejligt, da kvinderne forsøgte at lære mig at danse. Til stor fornøjelse for både dem og mig.

Det var dejligt da jeg dagen efter kunne “brilliere” i en lille landsby med er par danse-moves. Dansen viste sig at være usædvanligt god til at skabe hurtige og umiddelbare relationer.

Det var dejligt at møde så mange kvinder, som havde store håb og drømme, på trods af liv, der umiddelbart kunne synes håbløse.

Det var dejligt at grine. Med børnene, kvinderne, mændene.

Det var dejligt at opleve den umiddelbare glæde en bøtte sæbebobler kunne gøre for de søde børn, som ivrigt hoppede skrigende rundt og forsøgte at indfange boblerne.

Det var dejligt at have en seng at sove i. Med dyne.

Det var dejligt – og vildt! – at ingen brokkede sig. Når jeg tænker på hvor bittesmå og ligegyldige ting jeg af og til kan brokke mig over derhjemme, bliver jeg virkelig imponeret over de mennesker som kan holde hovedet højt under de vilkår der er hernede. IMPONERENDE!

Det var dejligt at se at alle kvinder ammede. Helt offentligt og åbenlyst, som det mest naturlige i verden.

Det var dejligt at give en kvinde en helt simpel, men stor glæde, ved at lægge lak på hendes fingernegle.

Det var dejligt at have stærke biler, som kunne transportere os sikkert rundt. Regntiden gør vejene – som jo ikke er asfalterede – mudrede, hullede og spejlglatte. Vi sad fast en enkelt gang og skred rundt flere gange, men vi klarede den og dét var dejligt!

Det var dejligt at se hvordan børnene selv kreerede legetøj. For eksempel så jeg flere fodbolde lavet ud af gamle plastikposer og snor. Dét er genbrug der holder!

Det var dejligt at have så søde rejsekammerater som jeg har haft. De gjorde en kæmpe forskel, både når vi var “i felten” og når vi debriefede over aftensmaden om aftenen. Og til håndboldfinalen, selvfølgelig.

Det er dejligt at kunne sige tak for denne gang, velvidende at vi igennem Danmarks Indsamling lige om lidt kommer til at sende en masse, masse penge herned, som kommer til at gøre en kæmpe forskel for mange piger. Det er unægteligt det allermest dejlige.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Tusind tak for dine skønne indlæg fra Malawi. Det giver en et helt andet billede, når det er dugfriske beretninger fra en, der er midt i det og har talt med kvinderne/pigerne. Wauw hvor er de seje.
    Det sætter ens egen hverdag ret meget i perspektiv.
    Så vigtigt at støtte denne sag. Tak Cana 🙂