Annonce

Krøllevideo og god service!

 

 

 

Selvom jeg egentlig helst er sammen med mine børn (hele tiden) i weekenderne, så var det alligevel kærkomment, da de i går formiddags blev hentet af deres far, som havde bedt om et par timer i deres selskab. Ikke fordi jeg ikke ville være sammen med børnene, men fordi det pludselig frigav noget tid til at få filmet den tutorial jeg så længe har udskudt at lave. Dén tutorial hvor jeg viser – helt ned i detaljen – hvordan jeg (virkelig, virkelig nemt) laver bløde krøller med mit glattejern. Faktisk har jeg lavet lige akkurat denne type video et par gange tidligere, men på grund af den høje efterspørgsel (særligt på instagram) og fordi mit hår i øvrigt er blevet temmeligt meget længere siden sidst, ja, så besluttede jeg alligevel at lave endnu en video. Og dét er jeg eddermamer glad for at have gjort, for tjek lige hvor giga-lækkert lyset er til at filme dén slags, her i vores nye lejlighed! Jeg siger bare, at man i hvert fald ikke kan se på mig, at jeg kun havde sovet ganske, ganske få timer natten forinden den blev lavet.

Bevares, dén lille detalje kan naturligvis også skyldes, at jeg har en lille smule kunstig kulør i kinderne, i form af en i øvrigt virkeligt god foundation (i pulverform!) og ditto bronzer fra Bare Minerals. Det er faktisk ikke så længe siden at jeg for første gang stiftede personligt bekendtskab med Bare Minerals, men nøj hvor er jeg blevet glad for deres produkter og da jeg forleden, efter at være blevet bedt om at skrive om siden, fandt dem til en virkeligt god pris hos cocopanda.dk slog jeg altså til og købte lidt nye produkter til samlingen.

Til jer der ikke i forvejen kender Cocopanda, kan jeg fortælle at det er en gigantisk webshop for stort set alt indenfor make-up, hud- og hårpleje. Udover at have et overordentligt stort varelager, så kører de altså også med rabatter året rundt, på alt lige fra super-super-billigt, til high-end-luksus og lige akkurat dét er noget jeg kan forstå! Bevares, jeg har ikke noget imod at betale fuld pris for en vare, når den samtidig også kommer med ydelse og god service, men når diverse webshops rundt omkring nærmest bliver dyrere end de fysiske butikker, ja, så hopper kæden af for mig. Sådan er det heldigvis ikke hos cocopanda – de har yderst gode priser og så får man sgu tilmed også en form for “personlig vejledning” med, når man handler hos dem. Det anede jeg ikke, da jeg bestilte mine dullesager hos dem forleden, men det var nærmest mere glædeligt at opdage, end det er, når nogle webshops sender små karameller med i deres pakker, i håbet om, at man husker dem for noget godt. De gode folk bag cocopanda havde lavet en liste til mig over de produkter jeg havde købt. Og ikke bare hvilken som helst liste, for på den liste stod der simpelthen ganske udførligt hvordan jeg med fordel kunne anvende hvert enkelt produkt og jeg elskede det!

Tænk, at kunne få lov til at “være dum” uden at skulle vise det til nogen, ha ha!! Kender I ikke det, at man sgu ikke heeeeelt ved hvordan ét eller andet produkt skal bruges, men fordi det er for pinligt at spørge, fordi man næppe vil virke dum, så lader man produktet ligge og tager noget man er vant til at bruge i stedet? Well, jeg kender det i hvert fald fra mig selv og derfor syntes jeg det var så god stil af cocopanda ikke alene at sælge mig nogle gode produkter til okay-billige penge, men også at sende en vejledning med, hvis nu jeg skulle være i tvivl om hvordan de skulle bruges.

I denne omgang havde jeg ikke bestilt noget jeg ikke vidste hvordan jeg skulle bruge, men til en anden gang vil jeg helt sikkert have det in mente og prøve at bestille ét eller andet lidt mere vovet 🙂

Nuvel, nu kom det pludselig til at handle meget mere om online-service og forbrugeradfærd end om krøller og dét var sådan set slet ikke meningen. Tilbage på sporet med mig.

I videoen herunder bruger jeg nogle produkter til håret fra By Noor og I kan finde dem – sammen med lidt flere af mine favoritter – lige HER. Til historien om “mine favoritter” hører det, at de fleste faktisk “bare” stammer fra min ordre forleden, men blandt dem er der altså én ting jeg gerne vil give en lille ekstra særlig anbefaling. Det drejer sig om læbestiften fra Yves Saint Laurent, som jeg har i en anden farve (nr 202) i forvejen og den er uden sammenligning den bedste, lækreste og flotteste læbestift jeg nogensinde har haft. Den er blød og lækker at påføre og så holder den næsten ligeså godt som Max Factors two step Lipfinity (som selvfølgelig også forhandles hos cocopanda). Den er alle pengene værd – og når vi nu er på denne tid på året, så er den jo også oplagt som gave til en god veninde, ligesom jeg faktisk fik min den første af en veninde i sin tid <3 Det husker jeg hende stadig for hver eneste gang jeg bruger den. Find læbestifterne og mine andre favoritter HER – og lad os så komme til det; Den der video med krøllerne!

For at det så ikke skal være løgn, så har cocopanda til gengæld for at jeg ville skrive lidt om deres side, givet mig en rabatkode, som jeg kan dele med jer, således I kan få (yderligere) 10% på hele ordren med koden CANA10. Hvis I køber for over 399.- er der fri fragt og hvis I køber for mindre, kan I bytte ovenstående rabatkode ud med koden CANA og få fri fragt, uanset beløbet I køber for 🙂 Rabatten gælder fra i dag og frem til 17.december, så sæt igang!

… Og hvis så nogen af jer skulle være konkurrencelystne, så kan man via linket HER deltage i Cocopandas julekalender, hvor de finder intet mindre end fire heldige vindere, hver eneste dag frem til juleaftensdag. Den samlede præmiesum løber op over 50.000.- så det kan altså godt svare sig at være med, skulle jeg lige hilse at sige!

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Først tak for en super god blog. Du er mega inspirerende. Du skriver i indlægget at læbestiften er nr 202. Men i din oversigt er den nr 224, hvilet nr er det rigtige?
    På forhånd tak
    Kh Eyðrit

    1. Jeg har netop købt nr 224, som er i oversigten, men min “gamle” røde læbestift er nr. 202 🙂

  2. Hej Cana 😀
    Fik først set din krøllevideo nu (julestress you know 😅)
    Tak for den, jeg kender godt konceptet, men du gav alligevel nogle fif så det ikke blir så kompliceret 👍🏼😁💕
    Hvilken tørshampoo bruger du.? Jeg bruger faktisk meget tørshampoo som volumenspray, det giver en god struktur i håret 😉