En ostehapse-kind-of-dag

Fire ostehaps og to rugbrødsmadder kunne det blive til, til aftensmad hos mig i dag. Jeg har lige – efter hvad der føles som alt for kort tid – afleveret drengene hos deres far og sidder nu i mit køkken og glor halvtomt ud i luften. Jeg bliver aldrig god til de her dage, siger mit hjerte til mig, imens min hjerne prøver at påpege noget andet. For jeg er faktisk ret god til de her dage. Jeg er bare ikke så god til den første time (eller to eller tre) efter aflevering.

Dagen har føltes vidunderligt i mange, mange timer, hvor jeg både har holdt gode møder – ét af dem med mit forlag, som jeg har lagt spææændende planer med! – og nydt, at solen har skinnet fra en nærmest skyfri himmel.

I tillæg til dét har jeg tilmed haft et par hyggelige timer sammen med drengene, både i morges og her til eftermiddag, inden de blev afleveret og i aften skal jeg intet mindre end til Mariah Carey-koncert sammen med min søde bloggerveninde, Miriam.

Jeg tror egentlig at jeg til alle tider kunne trippe over at skulle til koncert med Mariah Carey, men særligt så tæt på jul, forestiller jeg mig at det kan noget helt, helt særligt. Jeg mener, hun må jo spille “All I want for Christmas” og jeg skal så sikkert som amen i kirken gøre mit allerbedste for at ramme de allerhøjeste toner sammen med hende – og med Miriam, som om nogen elsker syng-med-sange endnu højere end jeg. Det bliver en kæmpe fest og lige om lidt, når jeg skyller smagen af ostehaps ned med en klementin og et halvt glas rødvin, imens jeg beslutter mig for hvilke bukser der skal akkompagnere mine glimmerstøvler (reklamelink), så skal i dag nok blive helt udmærket alligevel. Skiftedag til trods.