mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En fantastisk julebaby <3

Jeg har kun én gang prøvet at have vagt juleaften, men aldrig har jeg oplevet at der var så stille i timerne fra 16-21. Telefonerne stod nærmest stille og bortset fra en enkelt kvinde som havde været igang det meste af dagen og nu var blevet installeret på en fødestue, lå fødegangen øde hen. Indtil julemiddagen rundt om i de små og mange hjem var forbi – så kimede telefonerne og kvinderne væltede ind fra højre og venstre. “Jeg skulle bare lige have julemiddagen med” sagde flere af dem da de kom ind og allerede var ret langt i fødslen og jeg forstår det så godt! 

For kvinden der har skrevet denne uges fødselsberetning – den sidste inden jul – blev det dog med ganske andet fortegn, da hun gik i fødsel lillejuleaften og alligevel nåede hjem og spise julemiddag med sin lille julebaby <3 Efter en lang og hård fødsel, som hun heldigvis selv kalder for en perfekt oplevelse.

Den 22. december havde jeg termin med vores lille dreng. Alle havde sagt, at jeg ikke skulle forvente, at han kom til termin, for det gør de færreste jo. Mit håb var egentlig bare, at han ikke kom før min mand var hjemme fra Frederikshavn, hvor han ville være ugen op til d. 22. Og så måske lige, at han ikke kom juleaften midt i julemaden, for den ville jeg nu gerne have lov til at spise i ro og fred. Terminsdagen kom og gik, og der var ikke rigtig tegn på fødsel. Jeg havde haft plukveer i dagene op til, som nev, men der var helt ro d. 22.

Vi havde travet rundt i byen og julehygget hele dagen, så da jeg gik i seng om aftenen var jeg helt udmattet, og glædede mig til at få en god nats søvn. Men det kom ikke til at ske.

Kl. 03 om natten til lillejuledag vågnede jeg med uro i maven, og efter en times tid med lidt tidtagning, tydede det på at uroen var regelmæssige veer med 6 minutter imellem.

Efter et par timer mere vækkede jeg min mand, som mente vi lige skulle snakke med jordemoderen. Fik jeg sagt, at han bare var Mr. Cool himself, hvor jeg selv kunne kravle på væggene af ren spænding? Jordemoderen sagde, at de først ville se os, når der var 3-4 minutter imellem veerne, så indtil da, skulle vi bare slappe af og vente. Og vi ventede og ventede hele dagen.

Omkring kl. 19 var jeg ved at være udmattet. Veerne havde taget til i styrke, og jeg kunne ikke holde noget mad eller drikke i mig, men der var stadig 5 minutter imellem veerne. Efter en snak med jordemoderen, fik jeg lov til at komme til et tjek, med lovning på en cocktail, så jeg kunne få lov til at komme hjem og hvile mig lidt.

Vi fik dog ikke lov til at tage hjem. De kørte en kurve på baby, som viste lidt uregelmæssig hjerterytme, så jeg fik en stue, fulgt af en sprøjte morfin i ballen og et shotglas med piller, og kunne så ellers prøve på at sove lidt.

Omkring kl 1 kunne jeg ikke længere sove mere. Veerne gjorde pænt nas, og jeg havde så ondt i min lænd, at jeg ikke kunne holde ud at ligge ned. Efter et hurtigt tjek, fik vi lov at komme på fødestuen, for jeg var nu 10 cm udvidet!

Nu kunne der ikke gå længe inden vi skulle møde vores lille dreng.

Vores søde jordemoder havde allerede gjort badekarret klar, som var hun en tankelæser. Det gjorde hele forskellen, for jeg fik meget mere ro i lænden, og kunne slappe af mellem veerne. Det var ret fedt at føle sig vægtløs, og overskuddet blev større. Jeg mindes på et tidspunkt, at have tid til at sidde på hug under en ve med hjertemåleren i hånden, fordi jeg nemmere kunne komme til, og joke lidt og snakke om alt muligt ligegyldigt.

På trods af at jeg kunne mærke pres og fik lov til at presse lidt med på toppen af veerne, var der ingen fremgang, heller ikke efter at mit vand blev taget.

Så omkring kl 5 får jeg ikke lov til at være mere i badekarret. Vores dreng sidder skævt, så nu skal jeg op og prøve at gå rundt og have rebozo. Lidt som at tænde for en knap, går mine veer fra at være overskuelige til det stik modsatte, og så bliver jeg lagt i en åndssvagt ubehagelig stilling, hvor jeg efter kort tid ikke kan holde det ud mere pga smerten i lænden (Det viser sig bagefter, at jeg har forstuvet mit haleben ret slemt under fødslen, så alt pres på lænden forværrede det jo bare). Samtidig bliver jeg så bedt om IKKE at presse med veerne. Det er ulideligt, og efter noget tid er jeg på nippet til at give op. Jeg græder, og min mand fortæller, at han må blive ved med at bede mig om at gispe, hvortil jeg svarer, at det gør jeg da også! Men jeg sagde åbenbart bare ”hiii hiii hiii” [til info: der er rigtigt mange fødende som siger akkurat denne lyd. Kh Cana].

På det her tidspunkt er der ved at være lidt bekymring i kulissen. Vores søns hjerterytme er for høj, så nu skal han altså snart ud. Vores jordemoder har været i snak med afdelingsjordemoderen, og nu vil de have mig til at presse. Og heldigvis har vores lille dreng lagt sig rigtig. Alt det, jeg lige havde følt, blev erstattet med en fornyet kraft. Nu fik jeg ENDELIG lov til at gøre det, jeg havde ventet på i mere end et døgn. Det var den vildeste fornemmelse, og efter 40 minutter var han ude. Det gjorde, ja undskyld, pisse ondt, men det var hurtigt glemt. Ikke mindst på grund af oxytocinen!

Jeg fik lov til selv at tage imod ham til sidst. Det var vist noget med, at jeg først får sagt; ”det skal jeg ikke!” hvor til jordemoderen svarer; ”jo, det gør du altså, kom her med dine hænder.” Og jeg så svarer; “Okay så!” Mere overtalelse skulle der ikke til og det er jeg evigt taknemmelig for. Det var en øjeblikkelig kærlighedseksplosion, da jeg fik ham i mine arme. Med sit fine mørke hår og mørke øjne, tog han vores hjerter. Nu var vi tre og en lille familie.

Han blev født om morgenen d. 24. december og da jeg ikke havde nogen komplikationer, fik vi lov til at komme hjem. Hjem til julehygge og ikke mindst julemaden, som blev spist med stor fornøjelse og taknemmelighed med vores lille dreng i vuggen ved siden af.

Til sidst vil jeg bare lige sende en tak til jordemødre og andre, som vælger at arbejde i højtider, så vi andre kan føle os trygge, og få den nødvendige hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg er så taknemmelig for vores jordemoder.

Jeg havde, trods en ret lang og udmattende fødsel, en helt fantastisk oplevelse. Ikke mindst på grund af vores hende. Hun havde, fra starten, helt styr på mine behov, og formåede at støtte og presse mig på de helt rigtige tidspunkter. Hun blev, indtil min søn var født, på trods af at hendes vagt var slut, og sørgede for tryghed i en utrolig sårbar situation. Det må man ikke tage forgivet.  

Nu glæder vi os til foråret, hvor lillesøster melder sin ankomst, og jeg føler mig ganske tryg og klar til endnu en fødsel!

Glædelig jul til alle mødre derude <3

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Åh en dejlig fødselsberetning. Jeg får helt kuldegysninger. Og tænker tilbage på min egen fødsel for knap 4 måneder siden. Det fedeste jeg har prøvet, og glæder mig så meget til igen.

    En vaskeægte julebaby fik kvinden. Skønt!

    1. Åh hvor er det dog dejligt at læse, at du har det sådan med din fødselsoplevelse 😀 Du er velkommen til – hvis du ikke allerede har gjort det – at sende din beretning til mig på canabuttenschon@gmail.com, hvis du gerne vil dele den her 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven