Det bedste der er sket i 2018

Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tro, at det var plottet i en mellemdårlig feel-good-film fra 90’erne, at mit liv så åbenlyst skulle tage en drejning fra “mit livs hårdeste år” i 2017 til at blive dejligt, kærlighedsfyldt og så skide langt fra mit livs hårdeste år, som jeg nærmest overhovedet kan forestille mig det. Lige fra nytåraften, hvor det hele startede, vel at mærke, Men ikke desto mindre, så er det altså dét der er sket. Nytårsaften, for ét år siden, tog mit liv en kærkommen drejning, som jeg på ingen måder havde forudset, da jeg stødte på ham, der skulle vise sig, at være min nye drømmemand. Dét møde – og de mange efterfølgende møder, kys, oplevelser, rejser og hverdage – har naturligvis været noget af det aller-allerbedste ved 2018, men der har altså også været mange andre gode ting, som jeg gerne vil slutte året af med at mindes, sammen med jer.

Det var endnu engang en overvældende oplevelse at være udsendt sammen  med Danmarks Indsamling, hvor jeg i 2018 var i Somaliland. Det var en tur med mange oplevelser, men alligevel er der én oplevelse som står særligt klar i min hukommelse: fødslen af lille Cana, som blev opkaldt efter mig. (Ja, det sagde de i hvert fald at hun ville blive, men om de sidenhen har ændret mening ved jeg selvfølgelig ikke). Uanset navnet var det en voldsom oplevelse og da jeg for et øjeblik siden genlæste min beretning fra den, sad jeg endnu engang tilbage med tårer i øjnene og et smil om læberne.

I en lidt anden – og mere praktisk – boldgade over gode ting i mit 2018, kan jeg ikke undgå at nævne på min ladcykel, som jeg erhvervede mig i sommer. Vi har haft ladcykel i årevis tidligere, men da Thomas flyttede ud i 2017, fik han ladcyklen med og sidenhen klarede drengene og jeg os uden; altså indtil jeg havde sparet sammen til en ny. Med motor. Og hold nu kæft, hvor har det været en god investering! På det halve år vi har haft den, fortæller cykelcomputeren mig at vi har cyklet mere end 1000 km på den og jeg glæder mig dagligt over, hvor billige (og miljøvenlige!) de kilometer er i forhold til hvis vi havde kørt i bil.

Den helt store årsag til det høje kilometertal på ladcyklen skal også findes blandt topscorerne over gode ting i 2018. Den skal nemlig findes i at vi i sensommeren flyttede fra Østerbro til Nordhavn. Halvanden kilometer væk og akkurat nok til, at vi tager ladcyklen hver evig eneste morgen. Og eftermiddag. Og aften. Og når vi ellers skal noget, der ikke ligger lige udenfor vores hoveddør. Det skulle heldigvis vise sig at være en helt rigtig beslutning at flytte. Både fordi det var sammen med Simon og fordi den nye lejlighed bare er så meget bedre til sådan én som mig, end den gamle var. Børnene har fået hver deres værelse, vi har egen vaskemaskine og så er der virkelig meget lys og jeg elsker det hele.

Selvom man måske umiddelbart kunne tænke at det dog var en underlig ting sådan at fremhæve, så må jeg alligevel tage den dag jeg brød sammen i armene på en fremmed mand med, blandt mine allerbedste oplevelser i det forgangne år. Det var min allerførste gang til body-sds, hvor jeg egentlig udelukkende kom, for at få styr på mine fysiske skavanker, men endte med at gå derfra med et klarsyn over nogle af de ting jeg i virkeligheden skulle arbejde med. Psykisk, that is. Det var vildt, voldsomt, grænseoverskridende, forløsende og helt vildt godt. Det jeg har lært om mig selv igennem mine behandlinger, har hjulpet mig igennem flere beslutningsprocesser i årets løb og det har, uden tvivl, givet mig lidt mere hår på brystet i nogle af de svære situationer jeg (selvfølgelig også) har stået i.

I direkte forlængelse af min oplevelse med body-sds slog jeg også et smut ud forbi træningscentret med det lidt mærkelige navn “Kål og Kugler” i Lyngby og hold nu kæft, altså, hvor var det sindssygt! Jeg blev mødt af to damer, som spurgte om alt muligt og fik mig til både at grine og græde, alt imens jeg lavede en hulens masse gakkede øvelser. I løbet af ganske få uger – helt uden at få sved på panden og for det  meste hjemme på mit stuegulv – skulle det simpelthen vise sig at have båret frugt, da mine mavemuskler pludselig så dagens lys, efter at have været deaktiverede i årevis. Sidenhen har damerne og de stadig lidt gakkede øvelser også hjulpet mig til at få vakt mine flade baller til live og jeg har, for første gang nogensinde, faltisk fået en røv. En lille én, men den er der! Også selvom jeg har været usædvanligt doven med mine øvelser de seneste måneder, ahem…

Udover rejsen til Somaliland, har året også budt på mange andre dejlige ture og rejser. Det er blevet til intet ringere end tre ture til Sverige, to til Spanien, en enkelt til Mauritius og ditto til Holland – foruden alle dem herhjemme i vores lille dejlige land – og når jeg læser dét indlæg jeg engang skrev fra en liggestol, så glæder jeg mig inderligt til at skulle afsted igen. Det indlæg var indbegrebet af ferie for mig og hvis man kan tale om momentorisk lykke, så sad jeg i alle tilfælde lige midt i den, lige dér – og det glæder jeg mig til at opleve igen og igen.

På toppen af min lille lagkage af gode ting og oplevelser, kommer vi selvfølgelig ikke udenom at jeg i årets løb også udgav min anden bog, 40 uger inden. Det har været den vildeste rejse at blive forfatter; og at begge mine bøger ovenikøbet indenfor den første måned er blevet bestsellere, gør det jo bare endnu mere vanvittigt! Og fantastisk, ikke mindst. Derfor kommer det også helt på toppen af listen, at jeg her på falderebet inden 2019 brager igennem, har givet hånd med de gode folk fra mit forlag på, at jeg skriver den tredje – og sidste – bog i dét der ender med at blive en form for trilogi henover emnerne graviditet, fødsel og barsel. Dét glæder jeg mig eddermamer til!

Ak ja, 2018 har været fyldt med gode ting, som for de flestes vedkommende lader til at snige sig med ind i 2019 – meeeen for at gøre alt det søde endnu mere sødt, har der (selvfølgelig) også været lidt surt undervejs. Men dét må I vente med at læse om, indtil i morgen. Jeg tænker, at det bliver alletiders 1.januars-underholdning 😉

Rigtig godt nytår!

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Et fantastisk år Cana og du og dine fortjener det:-)
    Jeg har også en lille pige opkaldt efter mig, bare i Mocambique – det er stort, nu er vi to 🙂
    Tak for i år her på dit dejlige domæne og et skide godt 2019 til du og dine 🙂

  2. Åh et skønt indlæg 😊 Min mand og jeg mødte hinanden nytårsaften for 19 år siden 😉 3 børn senere og i morgen har vi ovenikøbet kobberbryllup 😊 Godt nytår 🥂🍾🎉

  3. Hej Cana.
    Var det noget med at du havde lagt de mave og Balle øvelser ud et sted. Kunne godt trænge til at få trænet min mave efter 2 børn😊