Der bliver nok ingen juleaften i år…

Det bliver oftest mødt af undren, når jeg fortæller, at jeg dropper julen i år. Julen er jo den bedste, hyggeligste og dejligste tid på året, så hvorfor skulle man dog have lyst til at droppe det? Jo, det skal jeg sige jer, det gør jeg fordi jeg ikke har mulighed for at holde jul sammen med mine børn i år. Dem, det hele handler om for mig. Dem, som skal holde jul sammen med deres far. Uden mig.

Av, altså. Av, av, av…

Det mest nærliggende ville måske være, at søge mod min familie og holde jul sammen med dem, men for at være helt ærlig, så kan jeg ikke se den fjerneste værdi ved at sidde omkring et juletræ og julehygge, når ikke det er sammen med mine børn. Jeg tror simpelthen at det ville gøre sorgen endnu større, at hygge om de andre børn i familien med gaver, kram, sang og kærlighed, når ikke jeg kunne dele oplevelsen med mine børn også.

Derfor lukker jeg øjnene og stikker hovedet i jorden som en struds og gør som om, at juleaften d. 24.december slet ikke finder sted. Sådan næsten, i hvert fald…

Før jeg fik børn, gik jeg ikke videre højt op i julen, men de seneste 7 år har det nærmest givet sig selv, at juleaften var noget helt særligt. Den har været lig med kærlighed, hygge, leg, gaver, mad og nærvær på et niveau man nærmest kun finder dén ene aften om året. Den aften børnene – i hvert fald mine – glæder sig til 364 dage om året.

Det tror jeg egentlig at de fleste danske børn gør. Hvis altså de er så heldige at have muligheden for at holde jul…

Det forholder sig nemlig sådan, at ikke alle familier har økonomi til at kunne prioritere alle (hvis overhovedet nogen) poster til den traditionelle juleaften. For nogle familier – flere end man måske lige regner med – handler julen om prioritering. Skal man bruge pengene på togbilletter, så man kan se familien til jul? Eller skal de gå til lækker mad, eller et juletræ, eller til en gave som børnene så brændende ønsker sig? Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan de forskellige familier prioriterer, men jeg forestiller mig, hvis det var mig, at jeg selv ville prioritere en gave til mine børn over alt andet. Altså, tænk at være (mor til) dét barn, som i dagene efter jul ikke kan svare, når nogen med venlige intentioner spørger: “Hvad har du fået i julegave i år?”. Så kan man altså godt pakke mit lille hjertesukkede “av” som stammer fra at mine børn skal holde jul uden mig i år, langt, langt væk. Mine børn får jo stadig en juleaften og selvom jeg ikke er der til at nyde den sammen med den, så er jeg sikker på, at de kommer til at få en forrygende dag og aften – og at der vil blive riiigeligt at snakke om, når de dagen efter kommer hjem til mig igen.

Nogle børn får ingenting.

Og dét kan mit i forvejen sårbare julehjerte simpelthen ikke tåle. Tænk, hvis de forældre som rent faktisk har muligheden for at være sammen med deres børn juleaften – sådan fysisk –  slet og ret ikke har råd til at holde den. Det føles så uretfærdigt som noget kan gøre, når jeg sidder her og ville give min højre arm, for at være sammen med mine egne børn, og jeg har derfor besluttet mig for, at gøre mit bedste for at hjælpe nogle af alle de udfordrede familier, som ikke har råd til at give deres børn en god juleaften.

Først tænkte jeg om jeg skulle lave noget på helt eget initiativ, men hurtigt besluttede jeg faktisk at gå sammen med nogen, som i forvejen har hånd i hanke med nogle af landets mest udsatte familier, som på den ene eller den anden måde har været udsat for hændelser eller kriser som har gjort, at de er røget på røven, for nu at sige det som det er.

Derfor har jeg spurgt Mødrehjælpen om ikke jeg måtte give et nap med i deres årlige juleindsamling, som sikrer at en hulens masse forældre, som ellers ikke har råd, rent faktisk kan give deres børn en god juleaften.

Åh, hvor ville det gøre mig glad, at kunne give andre en god, klassisk juleaften, når nu ikke jeg selv har muligheden for at få det.

Målet – både for Mødrehjælpen og for mig – er at samle penge nok ind til at kunne hjælpe alle de 6192 familier som Mødrehjælpen har vurderet har behov og for at dét kan lade sig gøre, håber jeg altså inderligt at I vil bakke op ved enten at donere lidt penge til de udsatte familier.

Det kan I gøre ved at sende en SMS med teksten CANA 50 til 1272 for at støtte med 50 kr.* eller CANA 150 til 1272, for at støtte med 150 kr.** (Der skal mellemrum mellem CANA og beløbet).

Så er I med til at sikre, at (endnu flere) familier få en god jul og for dét vil jeg gerne sige jer en stor tak. Jeg er helt, helt sikker på at det betyder en verden til forskel for nogle børn derude, så tak.

*Det koster 50 kr. + alm. SMS-takst. Udbydes af Fonden Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V.

**Det koster 150 kr. + alm. SMS-takst. Udbydes af Fonden Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V.

Skriv din kommentar

Kommentarer (44)

  1. Jeg er helt med på at det er svært uden sine børn at holde jul, men husk på at der er andre en dig og dine børn i din familie og de vil måske gerne holde jul med dig. Jeg syntes det er trist at når der kommer skilsmisse i en familie så bliver den familie noget egoistisk og vil kun holde jul hverandet år, hvad med resten af familien skal de så bøde for det, jeg vil ønske at dem der bliver skilt ikke glemmer resten af sin familie og stadigvæk vil holde jul når de ikke har deres børn🎄

    1. Jeg tror ikke man kan stille det så firkantet op, som du gør og jeg tænker, at det afhænger meget, både af processen hos dén, der er blevet skilt og af de øvrige familieforhold.
      For mig, har det på mange måder været en stor sorg at blive skilt og jeg bliver simpelthen nødt til at respektere mig selv i processen mod at hele mit lille ødelagte hjerte. Det går jeg ved blandt andet ikke at holde traditionel jul, juleaften.

      1. Kære Cana, tak for skønt indlæg, som IGEN ramte præcis der hvor jeg står i livet- i sorgen over det tabte….og så endda første år uden børn. Arbejder på højtryk for at hele det lille hjerte. Tak fordi du formulerer det, sætter ord på og tør…..støtter uendeligt i en svær tid. Af hjertet tak.
        Meen må sige at jeg også syntes Pernilles kommentar giver lidt refleksion som jeg vil tage med mig.
        Så TAK og glædelig til alle
        Min jul slutter i år ved at sige farvel til børnene den 22, pynte hjemmet ned, og rejse på ferie……klar til at vende tilbage til at fejre nytår. NYT ÅR
        <3

  2. Kære Cana

    Julen er heldigvis så meget mere end d. 24.december.
    Jeg har, som skilsmissebarn og nu mor i en sammenbragt familie, holdt. jul på alle tænkelige og utænkelige måder. Intet har været forkert. For mig handler det om, uanset om jeg har været barn eller bonusmor i det, at gøre aftenen til noget helt specielt og magisk.

    Jeg har holdt jul d. 22/12 – 23/12 – delt d.24/12 – d.25/12 – d.26/12 – d.27/12 – d.28/12 – i Danmark og en enkelt gang uden børn på Filippinerne. Vi har altid set ud over datoen og skabt VORES jul den dag det passede ind i familiestrukturen.
    Første gang min “nye” familie skulle rykke juleaften, var mine svigerforældre meget bekymrede og havde svært ved at overgive sig til ægte julestemning fordi det nu var d. 27/12. Pak datoen væk, lad dit julehumør og julemagien trylle denne aften og i vil få den bedste aften alligevel.
    De første år jeg var sammen med min mand og uden hans børn tog vi væk, væk for at være sammen, for at fejre kærligheden, for at hvile i os selv og hinanden. Vi holdt jul med hans børn når de kom til os mellem jul og nytår.

    I år holder vi 2 juleaftener. D.24/12 med vores 2 fælles børn, gemmer lidt gaver til d. 28/12, hvor min mands børn kommer. Vi får en lækker middag, ikke traditionel julemad, danser omkring træet og pakker gaver op. Børnene ELSKER det ❤️ og det kan virkelig lade sig gøre at få en fantastisk aften selvom datoen ikke er d. 24/12!

    Håber du får en fantastisk jul ❤️🎅🏻

  3. Hej Cana
    Sikke en god ide du har fået. Kan tydeligt huske da min søster blev skilt. Hun kunne heller ikke holde ud at holde jul uden børnene, så hun rejste sydpå hvert andet år. Det kunne i også prøve på et tidspunkt 😊.
    Vi vælger også at gøre noget godt for andre i julen, så i år har vi valgt at købe gaver til børn i et krisecenter for voldsramte kvinder. Disse mødre har måske ikke overskuddet, eller muligheden for at komme ud og købe gaver til deres børn. Ydermere har de ikke økonomien til det, så vi syntes at det var en god måde at hjælpe udsatte børn på dette år. De blev afleveret i går, og jeg håber/tror på at min 5 årige dreng lærer noget af det ❤️
    Knus og god jul, trods alt.

    1. Ejjj hvor er I altså gode! Jeg er sikker på at din 5-årige lærer rigtigt meget <3 God jul til jer 🙂

  4. Kære Cana.
    Jeg har, præcis som du, en skilsmissefamilie og holder derfor jul uden mine drenge hvert 2. år.
    Sådan har det været de sidste 7 år, og årene har gjort det lettere. Jeg har nemlig opdaget at julen, og hele den stemning og de følelser der ligger i den, ikke er afhængig af en enkelt aften, men at den sagtens kan være noget helt andet, hvis man gør den til noget andet.
    Vi vælger at julen i år falder d. 21. i vores familie (og jo, det kan man faktisk godt vælge). Det giver os nogle andre muligheder at gøre det på den måde. F.eks. muligheden for at holde den med en del af familien som bor langt fra os, og som altid har andre planer d. 24. Vi vælger at d. 21. bliver årets hyggeligste dag i vores familie.
    Hos os er både min mand og jeg sygepelejersker, og vi tager derfor vagt alle de år vi ikke har børnene hjemme. Når ny vores drenge ikke er hjemme, kan vi lige så godt sørge for at vores kollegaer kan være hjemme ved deres børn. Vi får det bedste ud af det, og har skabt os nogle hyggelige traditioner før og efter vores vagter.
    Men, selv om alt dette er sagt, så gør det stadig ondt i maven og i moderhjertet at skulle aflevere dem d. 24., for selvfølgelig vil jeg hellere være sammen med dem. Og er helt enig, en jul uden børn er ikke det samme, men det kan godt være okay alligevel (selv om det ALDRIG kommer i nærheden af at blive lige så godt).
    Ønsker dig og dine kære en rigtig god jul, til trods for afsavnet. Må i finde jeres helt egne traditioner for den jul der ikke kan være d. 24.
    Kram fra en medsøster

    1. Der er heldigvis masser af måder at gøre det på og det lyder som om I er landet et godt sted <3 Det samme håber og tror jeg også at vi kommer til - og så er der heldigvis, som du siger, mange andre dage at julehygge på, end lige akkurat d.24.december.
      Stort knus og god jul 🙂

  5. Av hvor ville det også gøre ondt i mit hjerte! 💔😥😥😥 Heldigvis lyder det til, at du allerede får dine drenge hjem dagen efter juleaften – dvs Juledag, hvor størstedelen af jordens befolkning jo fejrer jul. Så håber jeg da, at I skal jule igennem der? 🎅🏻🤶🏻🎅🏻🤶🏻🎅🏻🤶🏻🎅🏻🤶🏻❤️❤️❤️
    Og så jeg nødt til lige at spørge interesseret: Hvordan hjælper du Mødrehjælpen?
    Knus og glædelig jul – trods alt!

    1. Du kan tro vi skal jule igennem – på den helt afslappede måde, fordi børnene formentlig er reeet rundtossede ovenpå d.24.december 🙂
      Jeg hjælper mødrehjælpen ved at have oprettet indsamlingen – alle pengene går direkte til dem, som så formidler dem videre til de familier som har mest behov. Jeg er sådan set “bare” informant – eller ildsjæl, om man vil 🙂

  6. Vi er så heldige, at selv om min datter blev skilt, da børnene var 2 og 5, for 10 år siden, holder vi jul sammen, alle sammen. De kommer hjem til os, som de også gjorde inden de blev skilt, min datter, børnene,deres far, min datters nye kæreste, og resten af familien, hvis de har tid og lyst. Den ene aften, har alle besluttet, er børnenes fedt, og det bedste for dem, har været at de kunne holde jul med begge deres forældre, og det gør mig glad og taknemlig, og varm i hjertet ❤️

  7. Kære Cana
    Hvor må der gøre ondt ikke at skulle holde jul med sine børn. Og jeg tror jeg forstår tanken bag at så giver det slet ikke mening at holde jul selv. Men hvis jeg må komme med en lidt anden vinkel? Jeg er selv skilsmissebarn og de juleaftener jeg holdt hos min far, der var det faktisk meget (virkelig meget) vigtigt for mig at vide at min mor også fik en hyggelig jul sammen med nogle andre end mig. For selvfølgelig handler det om børnene til jul, men jeg tror at for børnene handler det om familie, hele familien også dem de ikke er sammen med.
    Rigtig glædelig jul og rigtig godt initiativ med den indsamling. Jeg skal nok støtte den:-)
    Mvh Katja

    1. Hvor er du sød at skrive dine egne erfaringer som skilsmissebarn <3 Heldigvis ved mine børn at jeg har dejlige - ikke juleagtige - planer juleaften, så jeg håber og tror, at de ikke bliver (alt for) kede af det på mine vegne.

  8. Jeg kan lige præcis mærke din smerte, for jeg har selv været der, trods det er mange år siden, glemmer man ikke denne smerte og tristhed 😞
    Men jeg tror det er som med en depression, har folk ikke prøvet det har de frygtelig svært ved at sætte sig hvordan det føles, og kommer ofte med gode råd fordi det er så nemt, at ordne andres problemer.
    Jeg vil sende dig mange tanke og knus i en svær tid ❤️❤️

  9. Jeg var enlig mor i 10 år inden jeg mødte min nuværende kæreste som jeg har boet med i 3 år nu. Da min datter var lille havde jeg hende også kun hver andet år og da vi er en mikroskopisk familie så var det kun mig og min mor de år hvor hun var væk.. de resulterede i at jeg opfandt en jul nr to hvor jeg inviterede hvem der havde lyst til en julefrokost og så holdt vi jul der. Det var kun min datter der fik gaver den dag men det var bare stadig hyggeligt. De sidste tre pr har hendes far ingen interesse haft i samvær eller jul så nu holder vi jul den 24 men jeg har stadig sådan at dem der har lyst til at komme skal være hjertelig velkommen og så laver vi en hyggelig aften. I år skal jeg arbejde både jul og nytår men derfor holder vi stadig noget

  10. Kære Cana – jeg er helt med dig her. Jeg skal også udvære mine børn for første gang i julen. Og jeg kan heller ingen grund finde til at holde jul uden dem. Så jeg trækker også jule-stikket i år, ihvertfald lige den 24.
    Stort kram herfra.

  11. Det er hårdest den første gang❤️ Det bliver lettere. Lidt.

    I forhold til trængte børnefamilier har jeg og min søn hvert år afleveret gaver via forskellige initiativer. De seneste år kigger vi simpelthen hans værelse igennem. Masser af legetøj og andet (fra sidste jul!) – det kan være noget, han er vokset fra eller bare aldrig bruger – og så afleverer vi det, enten som pakker eller giver det videre til nogen, der sørger for det bliver delt ud. Det giver altid en god snak om, at det ikke er alle børn, der får julegaver… og balance i forhold til det overforbrug, som julen er. Glædelig jul, trods alt❤️❤️

  12. Kære Cana!

    Nu har du selv valgt at få børn, måske du ikke selv har valgt skilsmisse og derfor må du acceptere at hvert andet holder dine børn jul med Deres far. Du er jo ikke alene om dette, så glæd dig ekstra over at du får mulighed for at give andre der ikke har råd. Du får jo chancen til næste år, bare huske at børnene har det ligeså svært som dig og vær glad når det kommer hjem.

    Jeg giver Pernille ret i alt hvad hun siger og det kan/skal stilles så firkantet op. Du er selv skyld i skilsmissen.

    1. Ved du hvad, Birgitte? Du aner intet om hvad jeg er eller ikke er skyld i og jeg synes simpelthen at du er streng at lægge sådan en kommentar, som med al tydelighed ikke har andet formål end at svine mig til. God jul og adjø med dig, du.

      1. Hvad bilder du dig egentlig ind Birgitte? Der står jo intet om, at det også er for galt, at børnene holder jul med deres far, og jeg tror nok at Cana selvfølgelig er opmærksom på sine egne børns følelser i det virvar, som følger i en skilsmisse – nogle gange også mange år efter. (Familie)relationer er svære, og det eneste der er værre for alle parter end skilsmisse, det er ikke at blive skilt, når det altså er dét, der er behov for.
        Mvh. det nu voksne skilsmissebarn

    2. Kære Birgitte. Hvor læser du at Cana ikke kan acceptere at hendes børn skal holde jul med deres far ? Hvor læser du at hun ikke ikke kan være glad når børnene kommer hjem ? Hvor læser du i det hele taget disse mange ting, som du formår at få flettet ind i i dit 4 linjers indlæg ? Hvor du slutter af med at give en person, som mener at man skal tage mere hensyn til alle andres behov, end man skal til sig selv, ret i alt hvad hun siger.

      Jeg læser noget helt andet af Cana’s indlæg. Og synes at det er dejligt at der er nogen der med høj og klar stemme – så alle kan høre det – tør sige “Jeg gider sgu ikke holde jul hvis jeg ikke kan være sammen med mine unger. Jeg vil skide på andres unger og deres juleglæde. Jeg vil blæse på “hyggen i familiens skød” og “Julen er hjerternes tid” hvis de 2 vigtigste ingredienser ikke er til stede. Nemlig mine børn”…..Der sidder rigtig mange skilsmisseforældre rundt omkring som tænker nøjagtig det samme. Men som istedet for at sige det højt bider det i sig, og “lever op til forventningerne” om at kunne tackle ikke at få lov til at holde jul sammen med sine børn på en “voksen” og “moden” måde…

      I min egen familie tales der f.eks. stadig – her næsten 10 år efter – stadig om det år, hvor min nyskilte fætter valgte at holde “alternativ” juleaften med andre singler, fordi han ikke skulle have børnene den 24. Hvorfor kunne han da ikke indordne sig og holde gode miner til slet spil ??
      Min fætter holdt heldigvis fast i sit. Og valgte at gøre hvad der gjorde en urimelig svær aften så nænsom så muligt for ham selv. Hentede sine børn 2.juledag hos deres mor – sådan som fordelingen nu var det år – og så holde “sin” jul med dem der.

  13. Kære Cana

    Jeg er selv skilsmissemor og jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang.
    Jeg har så valgt en lidt anden tilgang til jul uden mine piger og i det hele taget tiden, hvor de ikke er hos mig.
    Da jeg blev skilt for 5 år siden, kunne jeg se to veje – enten kunne jeg krølle mig sammen i et hjørne og tude og have ondt af mig selv, når pigerne ikke var sammen med mig ellers kunne jeg bruge tiden på mig selv, lade batterierne op og sørge for, at pigerne kom hjem til en glad mor. Jeg valgte det sidste. Og det gælder også i julen.
    Mine piger er nu 10 og 13 og det har hele tiden betydet meget for dem, at jeg har det godt, når de ikke er hos mig. Også i julen. De spørger, hvad jeg har lavet og jeg kan mærke på dem, at de bliver kede af det, hvis de fornemmer, at jeg ikke har hygget mig/haft det godt.
    Og jeg ved med mig selv, at jeg ikke er så god en skuespiller, at jeg kan bilde dem ind, at alt har været fint, hvis det ikke er tilfældet, så jeg har gjort op med mig selv, at jeg er nødt til at nyde de dage/timer, jeg har uden mine piger – også i julen. Både for deres og for min egen skyld.
    Selvfølgelig må de gerne vide, at jeg har savnet dem, men savnet har ikke sat mit liv i stå – ligesom de gerne må savne mig, men vi ses jo igen.

    1. Jeg gør præcis det samme som dig 🙂 Jeg holder godt nok ikke jul – men jeg krøller mig absolut heller ikke sammen i et hjørne og græder.

  14. Der skal to til at køre et ægteskab og det skal også to til at blive skilt hvad med den anden part er han ikke også ked af kun at have børnene hvert andet år eller er det kun dig der bliver ramt måske var det bedst for børnene om man kunne blive så meget venner trods alt at man kunne fejre julen sammen med børnene men det er ikke altid sådan at man kan det desværre

  15. Hej søde Cana.

    Julen hos os er, det år jeg ikke har dem den 23 december. Vi hygger som en almindelig juleaften og får gaver fra min side af familien.
    Nogle år har vi min mands ex kone med, og børnene elsker at begge deres forældre kan være til stede.

    Børnene syntes det fungere rigtigt godt at have 2 juleaftener. Så bliver det ikke så overvældende med gaver, og de kan nå at sige tak til familien som er der.

    På selv den 24 december, hvis vi ikke har børn, hjælper vi andre der ikke kan holde jul på egen hånd.

    Julen er meget mere end den 24 december, også for skilsmisse børn 😘

    God jul til jer🌲🎅🤶

  16. Før jeg fik børn var jeg heller ikke stor fan af juleaften… forventingen om hyggen, der altid er lidt opsat (i hvert fald i min familie…) og hvis jeg en dag ikke har mulighed for at holde med mine børn, ville jeg sandsynligvis heller ikke holde jul.

    Jeg har før været frivillig juleaften til et arrangement kaldt “Ønske Jul”, hvor familier uden så meget, kan komme og fejre julen. Det er desuden en god “undskyldning” hvis familien forventer at se en til jul 😉

    / sisselsolsort.dk

  17. Kære Cana,
    Jeg har ikke selv børn – men er skilsmissabarn, og har derudover oplevet flere dødsfald i min helt nære familie hvorfor vi nu kun er 3 mennesker juleaften. Man skal altid følge sig hjerte, men kan allegevel mærker at jeg bliver både trist og ramt over at du ikke har lyst til at holde børn uden dine børn, for der tydeliggøre det tabu, jeg som barn følte, over at det ikke var en rigtig julaften når vi kun var 3 mennesker og derfor feks ikke kunne nå om juletræet. Jul er kærlighed til alle relationer – både dem er er tilstede fysisk, men også i hjertet – så kunne aldrig drømme om at springe julen over. Jeg ønsker dig den aller dejliste jul – hvordan end du vælger at holde den! Kh T

  18. Hvad med din familie, får de så ikke mulighed for jul med børnene?
    Jeg er selv skilsmissebarn og har i 31 år holdt jul hos den ene side og en juledag hos den anden side af familien. Jeg har aldrig følt mig snydt, tilgengæld så er jeg heldig at se hele familien i julen.
    Hver familie har selvfølgelig sine traditioner. Men børn kan sagtens kapere at holde jul 2 gange, eller bare have julehygge med gaver.

    Nu har jeg så selv barn og nu holder vi jul og så julehygge 1. Og 2. Juledag, for nu har jeg jo også svigerfamilie. Det behøver ikke at være med julemad, en simpel gang æbleskiver er også ok. Det vigtigste for mig er bare, at alle bliver besøgt i juledagene

  19. Kære Cana
    Sikken et dejlig initiativ <3
    Jeg kan helt følge dig – og heldigvis kommer
    der en tid, hvor julen uden børn også bliver til at holde ud…….men aldrig den samme, som når ens egne børn er der.
    Nu er ingen børn ens og ingen familier går præcis igennem det samme.
    Jeg vil ikke være smagsdommer på, hvad der er det rigtige for dig.
    Min erfaring siger mig, at i et børneperspektiv er julen for mange den dejligste tid på året. Derfor kan det give mavepine hos nogle børn, hvis de ved, at den anden forældre har aflyst julen for dem selv, fordi børnene ikke er der.
    For nogle børn giver det ro, at de ved at mor/far har en dejlig jul med nogle andre end dem.
    Jeg siger ikke, at det ee sådan for dine børn, men nogle børn vil have skyldfølelse over, at mor/fars jul er ødelagt, fordi de ikke er der.
    Det er en stor byrde for nogle børn.
    Jeg håber, at du og dine for en dejlig jul på trods…… <3

  20. Fantastisk beslutning.
    Hsv en skøn tur OG som vi tit taler om i vores skønne sammenbragte flok så er julen alt muligt andet end et par timer den 24/12.

    Med skilsmisse opstår nye traditioner, tillykke med dem ❤

  21. Da jeg blev skilt meldte jeg mig frivilligt til julevagten hvert andet år. Så slap jeg for en dårlig undskyld overfor familien. Den bedste jul, som jeg havde uden børn var som timelønnet vikar på det lokale plejehjem. Vi var 3 på arbejde og 24 til spisning i en blanding af beboer og pårørende. Vi lavede maden til de ældre selv i et køkken på afdelingen. Det var et åbent køkken hvor alle kunne følge med. At se alle de ældre damer kredse om køkkenet og komme med gode råd – det var den største gave jeg nogensinde har fået. Der var så meget glæde omkring julemaden. Nu er børnene voksne og julen betyder stadig meget lidt for mig. Men jeg hjælper gerne andre med at fejre den.

  22. Kære Cana,
    Jeg så BT’s artikel til morgen. Forstår ik hvorfor du beklager dig så meget over folks kommentarer. Du beder selv om dem ved at skrive om dit privatliv på bloggen. Folk har jo for fanden altid holdninger og når dit liv er så offentligt, lægger du selv op til at folk må byde ind med deres. Undskyld men jeg sku fik morgenkaffen galt i halsen, pga grin! Det er simpelthen så dobbeltmoralsk så det gør helt ondt. God jul, du!

  23. Nyd din jul i år på dine præmisser, og glæd dig over, at dine børn på trods af dit valg alligevel får den bedste jul med deres far.

    Jeg forstår din smerte – har selv været der for år tilbage. Jeg havde masser af tilbud juleaften, men de indebar også alle andres børn og deres familieglæde, som jeg ikke kunne dele på samme niveau, da mine børn ikke ville være der..

    Jeg valgte dog at være frivillig juleaften sammen med en masse andre frivillige. Faktisk det bedste alternativ nogensinde! Og jeg fortryder det aldrig!

    Det var så stort og så rørende at være sammen med en masse psykisk udfordrende, som skålede for os frivillige i alkoholfri vin og øl og sodavand. Sådan en oprigtig taknemmelighed, som jeg gemmer dybt i mit hjerte og tager med mig gennem livet<3

    Derudover fik jeg den bedste gave med derfra – én af mine allerbedste veninder mødte jeg den aften. Hun stod i nøjagtig samme situation som jeg. Vi klikkede fra første øjekast, og venskabet er kun blevet varmere med årene. Jeg kalder hende min julegave <3

    Jeg endte med at få en fantastisk jul, og jeg gjorde faktisk mine nærmeste en tjeneste ved ikke at være sorgbetynget og kæmpe med mine smerter og følelser for at glæde alle andre i familien/vennekredsen på deres hyggeligste aften på året.

    Jeg hyggede mig oprigtigt blandt os frivillige og de psykisk udfordrede. Jeg hørte og så skæbner dén aften, hvor jeg takkede for, hvor godt jeg er kommet gennem livet trods de udfordringer livet har budt mig.

    Her var nogle mennesker, som af den ene eller anden grund ikke havde haft muligheden eller kræfter til at komme på den anden side.

    Aftenen sluttede med en midnatsgudstjeneste, hvor præsten takkede os frivillige for vores indsats, og den forskel vi havde gjort…

    Den juleaften glemmer jeg aldrig! Den havde i den grad også gjort en forskel for mig!

    Rigtig glædelig jul og godt nytår <3