Way to go, Alex!

Det er ikke første gang det sker for mig, det her med at være sent ude til at opfange nogle af de ting der rører sig herhjemme. Især “de ting vi taler om” men som måske i virkeligheden ikke er så vigtige, kan mit indre filter (og min mangel på engagement udi andet end de vigtigste nyheder på enten P3 eller P4) af og til godt sortere fra.

Jeg sidder i skrivende stund og spiser morgenmad på et hotel i Esbjerg, Ansgar, hvor jeg også har overnattet de tidligere. Der er ikke andre i restauranten end mig. For et øjeblik siden, var der en herre, som sad to borde fra mig og smilede venligt, men nu er han gået og der er kun en summen fra kaffemaskinen og lyden af fjernsynet i receptionen tilbage. Og morgenmaden, bevares. Udenfor står der otte soldater. Amerikanske, så vidt deres accent afslørede da jeg mødte et par af dem på trappen ned mod morgenmaden. De ser glade ud, selvom de står i fuld uniform og jeg tænker på, om jeg mon har misset ét eller andet vigtigt, ligesom jeg havde misset “nyheden” om at Grevinde Alexandra har givet den et skud som popstjerne, indtil det rullede over et par profiler på instagram her til morgen. Det er dén nyhed, der har fået mig til tasterne, for det var ikke lutter roser, hun fik med sig på vejen, den gode Grevinde Alexandra.

Ærligt, så var min første tanke også at hoppe med på vognen og mene, at dét dog var at presse citronen lidt vel rigeligt, sådan at udnytte sin status som tidligere prinsesse til at udgive musik på dén måde. Popmusik, endda. I ved, på den autotunede måde, sådan som man tidligere har set forskellige reality-deltagere forsøge sig med det. Men så kom jeg i tanker om noget af dét jeg prædiker til mine foredrag: At hun er god nok; ligesom jeg er god nok og I er gode nok. Hun gør med garanti sit allerbedste for at manøvrere igennem sit liv på den måde som giver allermest mening for hende, og hvis dét betyder, at hun i en alder af 54 år og efter at have været gift med – og være blevet skilt fra – en Prins af Danmark, forsøger at skabe karriere som popstjerne, ja, så skal hun altså have min dybeste respekt for det.

Jeg kender ikke Grevinde Alexandra og jeg har derfor ikke den fjerneste idé om, hvad hun er gået igennem i sit liv, men jeg véd, at hun har giftet sig ind i den mest sagnsomspundne familie om hvilken vi allesammen tillader os at have en mening. “For vi betaler jo”. Jeg ved også at hun er blevet skilt og at hun lige siden dengang, har skullet stå på mål for alverdens – altså, vores – holdninger til hvordan hun gebærder sig og hvor mange penge hun enten tjener selv eller får i dét jeg tænker er kongehusets helt særlige form for udvidede børnebidrag – hendes apanage, som hun i øvrigt har frasagt sig fra 2020. Og så ved jeg, at det ikke er nogen dans på roser, at blive skilt. Jeg har ikke delt så meget ud af det her på bloggen, af respekt for de mennesker som har været og er involverede, men jeg kan love jer for, at det ikke bare er lutter lagkage. Og dét altså bare med interne uenigheder. Pressen har nærmest kun banket på, når vi har budt dem velkommen og der har ikke været så meget som én eneste ondtunget historie derude. Alligevel har det krævet et overordentligt godt sæt æggestokke (ja, jeg kunne også sige nosser, men jeg synes de kvindelige kønsorganer fortjener lidt kredit også, så nu bliver det dem, jeg bruger som reference) at holde hovedet og fanen højt. Nogle gange har det føltes som om jeg har slæbt mig hen langs gulvet, for at forsøge at rejse mig op langs vægge som smuldrede i hænderne på mig, men gudskelov er jeg stående og gudskelov kan jeg leve mit liv, uden den fulde offentligheds fordømmelse lurende lige rundt om hjørnet.

… Er I med på hvor jeg vil hen?

Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg forestiller mig at det må have været hårdt i en grad som sådan én som mig slet ikke forstår, at have været Grevinde Alexandra i tiden efter hendes skilsmisse (og sikkert også før – der var jo en grund til at hun blev skilt) og jeg synes helt ærligt, at vi skal slappe lidt af med at fordømme en kvinde, som jeg formoder bare gør det bedste hun kan, for at skabe så godt et liv som overhovedet muligt, for sig selv og for de mennesker, der står hende nært.

Jeg synes hun er mega sej og jeg synes hun fortjener en pokkers masse respekt og selv hvis det hele bare handler om, at hun gerne bare vil prøve at være popstjerne og stå på Orange Scene til sommer, så under jeg hende eddermamer muligheden. Tænk, hvem der får lov og mulighed for at udleve sine drømme – og så endda i en alder af 54 år. Jeg billiger det til fulde og så håber jeg bare, at hun med sin nye sang får samlet en hel masse penge ind til til dét velgørende formål hele baduljen faktisk går til. Dét kan man sgu da ikke have ondt i røven over.

Skriv din kommentar

Kommentarer (18)

  1. Hun skal da gøre nøjagtig, hvad hun vil. Og et godt formål oven i købet, ekstra fint.
    Men man må godt have en mening om kvaliteten af resultatet – og den er efter min (ligegyldige) mening meget lav.
    Men sådan er det jo. Nogen kan lide noget, andre noget andet. Det har da ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvad man synes om hende som person.
    Jeg synes, hun virker sympatisk. Men derfor kan hun godt lave et dårligt produkt.

    1. Aaaabsolut! Jeg siger bestemt heller ikke, at det bliver min nye yndlingssang lige med det første, men at hakke på hende fordi hun giver det et skud, synes jeg – som jeg fornemmer du er helt enig med mig i – ikke er så pænt ❤️

  2. Jeg har ik ondt i r…. over hendes valg, men synes bare ik hun er en god sangerinde …. men gør hvad der gør dig lykkelig❤️ Så er de andres holdning jo absolut myre lidt interessant

  3. Men der er jo så mange der ikke er specielt gode sangere/inder, og nogle af dem har da klaret sig fint alligevel, ingen nævnt ingen glemt.
    At stille en vis legemsdel i klaskehøjde er modigt, ligesom det med at leve sine drømme ud. Respekt for hun tør, produktet har jeg ikke nogen holdning til, har ikke hørt det. Men at turde gribe en chance man får, eller selv fremprovokere at man får, hurra for det.
    At risikoen for at blive hakket på så er større når man er kendt, kongelig OG udlænding, gør det jo bare endnu mere modigt.

  4. Rigtig fint indlæg.
    Blot som en lille sidebemærkning og information er sangen en velgørenhedssang…
    Dbh Carina

  5. Hvor er det bare godt skrevet. Så befriende!!! Det gjorde mig mega glad at læse. Hun skal nemlig bare give den fas hendes Alex. Og dem der ikke kan lide hendes musik, ja de behøver jo slet ikke lytte til den <3

  6. Jeg tror ikke just Grevinde Alexandra drømmer om popstjernestatus, der i mod tror jeg hun syntes det var en sjov udfordring i en god sags tjeneste. De interviews der har været med hende “i forskellige medier” indikerer, at det var denne ene gang.
    Grevinde eller ej … Hun prøver at gøre en forskel, og det beundrer jeg hende for.

  7. Endnu engang rammer du plet Cana! Bum.
    Så fedt at der bliver gjort noget i en god sags tjeneste. 👏
    Men hvis den er så dårlig, som den får kritik for er nogle måske bare kede af indsatsen. Til det er der jo bare at sige – dårlig indsats er klart bedre end ingen indsats.
    Ondt i r**** er en folkesygdom i Danmark. 💁Tænk hvis man kunne gøre noget ved den lidelse. Så mange der lider!

    1. Ha ha ha!! Du så meget ret! Janteloven og ondt-i-røven-sygen hænger nok desværre sammen og det ér altså en kedelig tendens, hvis du spørger mig…