Om at holde vægten – med kager galore

Igennem længere tid – ja, nærmest siden jeg tabte mig for et års tid siden – er jeg blevet spurgt ind til hvordan jeg gør det her med at holde vægten, når jeg samtidig gladeligt spiser både slik og kage. Ofte, bliver spørgsmålet stillet med en undertone af “hvordan kan du bare spise alt i verden uden at tage på?” og til dét må jeg altså bare lige indvende, at det kan jeg ingenlunde! Hvis jeg spiste alt i verden – eller alt det jeg altid lige havde lyst til – så ville min vægt uden tvivl stige, med mindre jeg bruge adskillige timer på motionscyklen hver evig eneste dag.

Men – og der er et kæmpe men – jeg gider simpelthen ikke at begrænse mig totalt fra noget, hvorfor jeg altså stadig spiser slik og kage og hvad jeg ellers har lyst til, men jeg gør det med måde og så spiser jeg virkelig mange grøntsager til. Det er virkelig ikke for at virke hellig, men min daglige kost består i høj grad af grøntsager, en lille smule brød/kartofler/pasta og lidt ekstra protein i form af forskellige bønner og linser på siden. Og når den gør dét, ja, så kan jeg altså godt tillade mig af og til at spise noget af alt dét som i slanke-øjemed ofte ellers er på den forbudte liste, uden at tage på. Det handler for mig om balance og det er altså ikke sådan – som nogen måske fejlagtigt tror – at jeg går amokka i fedt og sukker på daglig basis. Det gjorde jeg engang, men der vejede jeg også lidt mere end jeg gør i dag 😉

Hvis I gerne vil vide mere om hvad jeg rent faktisk spiser – og hvordan jeg laver det – så skrive endelig en kommentar nedenfor, så skal jeg gerne strikke et (par) indlæg sammen til jer om dét.

For nu, skal det dog handle om nogle af de ting jeg holder allermest af at spise ved siden af alt det sunde – kagerne! Det er jo lørdag og det betyder at der kommer Den Store Bagedyst i fjerneren i aften (semifinalen – hvad sker der lige for at det er gået så hurtigt i år?!) og hvis der er noget, der er så sikkert som amen i kirken, så er det, at jeg får lyst til at spise kage, når jeg ser det folkekære tv-program. Jeg har endnu ikke helt besluttet hvilken slags vi skal have i aften, hvor jeg skal se programmet sammen med mine drenge, men jeg tænker faktisk at det skal være i den sunde kategori, fordi jeg kom til at gå liiiidt over gevind i går, da det gik op for mig at man (endelig!) kan købe bland-selv-slik hernede i Nordhavn.

Hvis du også gerne vil bage, men endnu ikke har besluttet dig for hvad, så kan du måske finde lidt inspiration her nedenfor – og hvis ikke du skal bage i dag, så skal du selvfølgelig være velkommen til at gemme listen til senere brug 🙂

kager

 

De imponerende kager

Talkage (de hitter stort lige nu og behøver ikke at være spor svære at lave)

Verdens bedste gulerodskage (Den lyder ikke af noget særligt, men tjek den ud – den er vidunderlig. Og smuk. Og imponerende. Og min yndlingskage)

Citronkage med hindbærmousse

 

De nemme kager

Træstammer på 10 minutter (ja, 10 minutter!)

Nem brownie (altså, idiotsikker-nem)

De bedste cookies

Nem pavlova (som er særligt god til fødselsdage, synes jeg)

 

De sunde kager

Nemme OG sunde cookies (så sunde at de kan bruges til morgenmad!)

Bananpandekager (gode som sund dessert)

Sundere bounty (gode som aftensnacks)

Sundere snickers (bare gode!)

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Jeg vil virkelig gerne vide mere, for jeg vil 1000 gange hellere have din mave end den muffinstop jeg går rundt med ❤️.
    God bagedyst i aften tik dig

  2. Hej Cana , herhjemme sørger vi også for at være velforberedt til bagedysten !😋kunne du mon lave et indlæg om din hverdagskost altså hvad du spiser i løbet af en typisk hverdag fra morgen til aften? Gerne inkl en enkelt veggieopskrift 🙂 kh Julie

    1. Dét kan du tro jeg gerne vil. Min kost varierer selvfølgelig hver dag, men jeg kan nok godt lave noget der giver et nogenlunde billede over hvad jeg spiser 🙂

  3. jeg læste dit indlæg igår, og har lige siden gået og glædet mig til at du skriver et indlæg om dine spisevaner. Du lyder nemlig til at have knækket koden, uden at være hysterisk og følge andre trips – det hele skal jo fungere i en travl hverdag hvor ‘sund spisning’ er en del af opdragelsen. Så jeg venter også på dit indlæg skønne Cana 🙂