Min seneste baby…

Det er ikke en helt almindelig fødselsfredag, du skal læse i dag. Den handler om en helt særlig fødsel, som har en helt særlig betydning for mig og selvom du måske vil undre dig undervejs, så håber jeg at du vil læse den til ende og give et lille bitte tillykke – hvis du synes det er på sin plads, selvfølgelig – med på vejen 🙂

Selvom det holdt hårdt undervejs og gav anledning til både svedige armhuler og yderligere grå stænk i håret imens det stod på, gik det allerede op for mig undervejs med nummer et, at jeg gerne ville have én mere.

Jeg snakkede en del med mine veninder om hvordan det mon ville blive og heldigvis bakkede de fleste mig op og syntes at jeg var sej, at jeg havde mod på én mere, så kort tid efter den første havde set dagens lys.

“Trænger du ikke til at slappe lidt af?”spurgte nogle – og jo, det gjorde jeg måske, men jeg kunne ikke lade drivkraften inde i mig sidde overhørig, så jeg måtte gøre det. Koste hvad det ville.

Hurtigt var de to streger sat og jeg var igang. I begyndelsen med stort mod; “Det skal nok blive godt det her!”tænkte – og sagde jeg.

… Og så ramte krisen og trætheden. Det var nogle dage sådan, at jeg nærmest fik kvalme over ingenting. “Var det nu også det rigtige?”. Jeg tvivlede pludselig på om jeg nu havde taget munden for fuld, for alt imens jeg gik og bøvlede med koncentrationen, var der stadig ikke mange, der vidste hvad jeg havde gang i og forståelsen fra omverdenen kunne derfor – nogle gange – ligge på et relativt lille sted.

Derfor var det en kæmpe lettelse at få det sagt: “Der kommer én mere til efteråret”hviskede jeg og gudskelov blev nyheden taget imod med kærlighed og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det gav mig god energi til at fortsætte, selvom det holdt hårdt oveni skilsmisse, fuldtidsarbejde, søgning efter ny lejlighed og alle mulige andre projekter jeg også havde gang i. Men det holdt!

Jeg voksede med opgaven og følte mig efterhånden parat til den store dag. Til fødslen af min seneste baby.

I dagene op til den store dag mærkede jeg en konstant murren i maven. Ikke på nogen dårlig eller smertefuld måde, men jeg var ikke i tvivl om, at der var noget under opsejling. Jeg blev rastløs og kunne pludselig ikke rigtigt koncentrere mig om andet end at forberede mig på mine forestående præstation. Jeg glemte ting og var træt, men kunne ikke sove og i stedet brugte jeg al min energi på både de mentale og de fysiske forberedelser.

… Og så kom dagen. Da jeg vågnede om morgenen – i går morges – var jeg ikke et sekund i tvivl. Det var nu. Min seneste baby skulle til verden og jeg var spændt som en flitsbue!

Min telefon bippede: “Så er det i dag, skat! Pøj pøj – du er den bedste!”. Det var fra én af mine veninder. Èn af dem, som har heppet med fra start og som fulgt med på hele min rejse fra start til nu. På min store dag, som hun forstod var så vigtig.

Dagen for udgivelsen af min 2. bog, 40 Uger Inden– alt dét du i virkeligheden skal vide om din graviditetSelvom det efterhånden er længe siden jeg besluttede – og startede på – at skrive bogen, husker jeg tydeligt hvordan det føltes at være igang. Alle overvejelserne, frustrationerne, undersøgelserne, tankerne og ordene, der i takt med at bogen tog form, fyldte mere og mere hos mig, er nu kulmineret i fødslen af min bog, som jeg er så stolt over at have præsteret!

Jeg ved selvfølgelig godt at der bliver skrevet bøger hele tiden og at det ingenlunde er nogen enestående eller særligt fantastisk præstation, hvis man sammenligner det med hvad alle mulige andre præsterer, men for mig, er det kæmpe stort. Mine bøger og alt dét de indeholder, ligger mit hjerte så nært og at jeg nu, i en alder af 32 år, lige knap 10 år efter jeg blev uddannet jordemoder, har udgivet en vaskeægte bog om graviditet, giver mig altså usædvanligt meget kriller i maven at tænke på. Tanken om, at jeg med dén bog forhåbentligt kan gøre livet både lettere, sødere og sjovere for en hel masse gravide derude de næste mange år, gør mig så glad. Glad og stolt og alt muligt andet godt.

Det blev intet mindre end en fantastisk “fødsel” i går og jeg glæder mig til, så snart jeg lige har fordøjet det hele en lille smule bedre, end tilfældet er det her fredag formiddag, at dele mine oplevelser fra dagen med jer. Der var mange, de var gode og jeg håber og tror, at I også vil synes de er skægge at læse om <3

Med dét sagt, håber jeg at I kan leve med denne helt særlige udgave af “fødselsfredag” i dag – det var ligesom ret oplagt, syntes jeg 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Med en dag på sofaen har jeg allerede tygget mig igennem de første mange uger og er landet til det sted i graviditeten, hvor jeg selv er nu! Den er skrevet så fint og på en informerende, rar og sjov måde. (Grinede højt, da jeg læste om jeres lakrids-ferie, mens jeg selv havde hånden dybt begravet i slikskålen – fyldt med lakrids!)
    Du har gjort det godt! 👏 Jeg vil klart bringe den videre til kommende gravide og glæde mig til at læse forgængeren inden længe!
    Tak for en fin lancering i går, du klarede “fødslen” til UG og vi hyggede os vældigt!
    Pøj pøj med de første barselsdage – en fin og velskabt lille lyseblå krabat du har bragt til verden 😘

    1. Åh Lene, du aner ikke hvor glad jeg bliver for at du skriver sådan – eller jo, måske taget i betragtning at du var med til lanceringen i går, aner du det lidt og i så fald gør det mig bare endnu mere glad at du deler din oplevelse med bogen. Tak!

  2. Stort tillykke med fødslen af “lille blå”, jeg glæder mig til at læse den også selvom jeg ikke skal have flere børn!

  3. Et lille bitte KÆMPE tillykke herfra! Det er sgu da så mega sejt, at jeg ikke helt kan finde ord for det. Tænk, at du kan skrive “forfatter” (x2) på visitkortet!
    Jeg er et lidt småligt menneske, og er derfor enormt misundelig – men ikke mere, end at jeg i dén grad under dig det. Man kommer jo ligesom ikke sovende til succesen.. Så et kæmpe tillykke er bestemt på sin plads! 🙂