Mig og min rynkede mave

Den har, så længe jeg kan huske, fyldt meget for mig, min mave. Ikke i bogstaveligste forstand, langt fra, men i min forstand. I min bevidsthed.

Som lille teenager led jeg af en spiseforstyrrelse under hvilken, da det stod værst til, jeg kun tillod mig selv højest at drikke tre slurke vand ad gangen. Det gjorde jeg fordi jeg ellers (bildte mig selv ind at man) kunne se en lille bule på min mave. En lille bule, som selvfølgelig var “endnu værre”, når den af og til var “fyldt” med mad. Det bedste jeg vidste var, når jeg om aftenen lå i min seng og med hænderne kunne mærke at min mave var helt tom. Jeg vejede dengang ikke stort andet end 40-45 kilo og jeg var frygteligt syg. Mit selvbillede især, var sygt.

Heldigvis fik jeg ret hurtigt bugt med min spiseforstyrrelse, men som så mange andre teenagepiger (og voksne kvinder – og garanteret også en hel del drenge og mænd) blev mit selvbillede aldrig sådan rigtigt godt. Jeg syntes altid at der var ét eller andet galt med min krop og selvom jeg godt vidste, at jeg i mine tidligere tyvere havde dét andre syntes var en flot krop, så var jeg ikke tilfreds. Jeg var træt af min mave som (for mig at se) altid bulede frem, over min tendens til at få bollehåndtag frem for fyldige baller og alt den slags, som de fleste af jer nok også på én eller anden måde kender til.

… Og så blev jeg gravid. Og jeg elskede transformationen i min krop. Den store mave og mine til stadighed lange og rimeligt tynde ben, kastede usædvanligt mange komplimenter af sig og jeg solede mig i hver og én. For første gang nogensinde følte jeg, at min krop var rigtigt smuk. I hvert fald, når jeg lige havde en cardigan på til at dække bollehåndtagene og min tiltagende flade bagdel.

… Og så fik jeg strækmærker. Ikke bare strækmærker, men usædvanligt mange strækmærker. (Og ja, jeg ved det, eftersom mit erfaringsgrundlag som jordemoder fortæller mig at det trods alt er de absolut færreste – faktisk meget, meget få – der får ligeså mange strækmærker som jeg gjorde).

Imens jeg var gravid gjorde strækmærkerne mig egentlig ingenting (udover at de kløede som et ondt år), men for helvede hvor har jeg været ked af mine strækmærker efter mine fødsler. Efter fødslerne hvor underhuden slet og ret er bristet og dermed er blevet en lille smule for stor. Hundredevis af steder henover et i øvrigt ikke særligt stort område. Det betyder at min hud på maven ikke bare er blevet blød, som mange mødre oplever det. Næh, den er blevet for stor – og det altså på en ret rynket måde.

Ej hvor var jeg altså ked af det!

Som årene gik, lærte jeg at leve med min arrede mave. Jeg jokede tit med den og forsøgte nok i virkeligheden allermest at overbevise mig selv om, at den var ok som den var. At jeg var ok.

Det var jeg bare ikke.

Særligt da jeg første gang efter min skilsmisse valgte at afklæde mig foran en mand, der ikke på forhånd vidste hvordan jeg så ud – og som ikke selv havde haft en finger med i spillet i forhold til at få mig til at se ud som jeg gør – blev det tydeligt for mig. Ja, det gjorde det sådan set ret længe op til dén dag, fordi jeg var så bange for at han ville løbe skrigende bort. Eller i hvert fald, at han ville blive bange for det. Tænk, hvis han ville have berøringsangst overfor min mave, som jeg i virkeligheden bare gerne ville bekræftes i, var helt ok. Tænk, hvis min mave ville blive en ting. I ved, sådan en ting, som man i de her “jeg-swiper-bare-videre-indtil-jeg-møder-den-perfekte-partner”-tider ville bruge som argument for at kassere mig. Tænk, hvis min arrede mave, pludselig skulle stå foran – eller ligefrem i vejen for mig.

Jeg var pludselig overhovedet ikke ok med min mave og selvom jeg (selvfølgelig) altid har elsket mine børn mere end jeg har hadet dén, så var jeg altså temmeligt træt af at være blevet sådan én med et maveskind som fra nogle vinkler ligeså godt kunne tilhøre en kvinde på 80 år.

… Lige indtil det viste sig, at alt det her med min mave faktisk bare foregik i mit eget hoved. Altså, sådan fuldstændigt. Bevares, den er blevet italesat, men faktisk kun på en god måde. På en “jeg kan godt se den er lidt anderledes end de fleste andres, men jeg kan stadig godt lide den og dig”-agtig måde. På den – for mig – perfekte måde.

Jeg har ikke brug for løgne, vigen udenom eller for at få at vide at min mave er smuk, men jeg har brug for anerkendelse for det og den jeg er – og mine strækmærker, ja, de er altså blevet en del af mig og jeg elsker de to drenge, der er fulgt med i kølvandet på dem og så er der vel sådan set ikke så meget mere at sige om den sag.

Skriv din kommentar

Kommentarer (61)

  1. Mega vigtigt indlæg, tusind tak. Jeg har ikke et eneste strækmærke selv, men du giver mig lyst til at vise alle mine andre post-to-graviditeter-skavanker, som jeg helt latterligt går rundt og skammer mig over, frem for hele verden 💪🏻

  2. Jeg synes det er sejt af dig at smække billeder op af din bare mave. Jeg ved vi er mange kvinder, der ikke har et godt forhold til vores mave. Og det er jo p**** ligemeget om maven er stor, lille, rund, flad, rynket, har strækmærker eller hvad sådan en mave nu ellers kan være. Det handler om at elske sig selv

  3. Hej Cana, herhjemme omtales mine strækmærker som “mortatoveringer”…og så bliver jeg egentlig stolt over noget, som ikke er det jeg havde ønsket. Du er velkommen til at adoptere mit hjemmelavede ord og få smil på læben 😉

  4. Hvor er du mega sej altså! Det du skriver giver så god mening. Og den rigtige mand kan både lide maveskindet med de mange strækmærker eller de små flade lidt hængende mor bryster. Jeg har dem og gisp. Dem har jeg gjort præcis de samme tanker om dem, som du har om fin mave.

    1. Ved du hvad – uden at sige for meget, kan jeg godt afsløre at ikke kun den “rigtige” mand kunne lide maveskindet, der er blevet godkendt over flere omgange, so to speak… 😉

  5. Stort. Smukt. Vigtigt. Reelt. Perfekt indlæg. Det er alt for svært at få sagt det hele på en ordentlig og rigtig måde. Jeg er sikker på at dine fine ord hjælper en masse andre piger og drenge, unge som gamle.
    Tak ❤

  6. Du er fandme sej ♥️
    Tak fordi du ikke viser et glansbillede.
    Min post-gravide krop, her 1 år efter kejsersnit, er jeg ikke helt klar til at embrace – jeg gad godt ikke, at ligne en der stadig er gravid, min mave er blevet skæv og arret er stadig rødt 😌 Trods det, hoppede jeg i en bikini på vores ferie i sommers – fandme nej om jeg vil gå og gemme mig i lag af tøj.
    Jeg har svært ved at slutte fred med, hvordan min krop ser ud. Men hey, der er større problemer her i livet end det. Og jeg har fået verdens dejligste datter.
    Tak for dit indlæg og god tirsdag aften 😊

  7. Modigt og vigtigt indlæg. Du er vanvittig sej og jeg suger til mig at din beundringsværdige måde at være på. Du er et stort forbillede.
    TAK Cana – jeg øver mig stadig på at blive bedre til at elske og acceptere min krop.

  8. Fantastisk at læse.
    Det giver mig håb for at jeg, en dag, vil kunne acceptere min mave.
    Den er fuldt med strækmærker efter at jeg fik min søn for 6,5 måned siden.
    Jeg er 166 høj og fik ved akut kejsersnit en dreng på 59 cm og 4905 g.
    Ikke mærkeligt at min hud sagde fra, jeg var kæmpe stor og gik ind i ting, egentlig heldigt at jeg aldrig faldt forover 😂.
    Nå men det var lige et sidespring.
    Tak ❤️

  9. Total respekt til dig❤️
    Modigt at vise en sårbar side af dig. Men! Det er jo en side af dig – en af mange sider😘 Og det er jo det der gør os til hele mennsker.
    Jeg er prøver at elske alle mine sider – Det er sgu svært nogen gange, men er ved at være træt at min kropslede😢
    Så jeg prøver at glædes over mine okay bryster – trods 3 børn – min okay numse og en gang bliver jeg sikkert også glad for bolledejen med tigerstriberne på maven😉
    GIRlPOWER!

  10. Du er så modig og på alle måder sej🤩 At vise og italesætte din sårbarhed på denne måde baner vejen for alle os andre til at finde større ro i os selv og vores udseende – tak for det.

  11. Tak! Tak! Tak! Så vigtigt et indlæg! Jeg prøver selv hver eneste dag at lære at elske min nye lidt blødere morkrop med strækmærker på maven. Min søn er knap 6 måneder, og det går stille og roligt fremad. Men hold op hvor har jeg været ked af det, bitter og jaloux på min mand over at hans krop slet intet skal igennem – ja, det er selvfølgelig ikke hans skyld, men så urimelig har jeg været (hormoner). Det næste store skridt bliver at turde hoppe i en bikini til januar når vi skal på ferie – og samtidig føle mig godt til pas. Det ved jeg nu ikke helt om det lykkes, men det her indlæg gav et lille skub i den rigtige retning.

  12. Tak <3
    De sidste 4 uger af min graviditet kunne jeg mærke maveskindet sprække hver gang jeg rejste mig op. Jeg må ærligt indrømme at selvom jeg var klar til de vigtigste aspekter i at blive mor, så var jeg ikke umiddelbart klar til at acceptere at min gamle "flotte" krop ikke kom tilbage. Min partner synes stadig jeg er flot. Man kan godt se at jeg har båret et barn, hvilket jeg også har 🙂 For mig hjælper det at du viser en mave, der ligner min, og så at indse at det er et underligt ideal at kvinder, der har fået børn, helst ikke må se ud som det. Så endnu en gang tak for indlægget.

  13. Jeg kalder mine strækmærker for mine “tigerstriber” 🐯 da de er et tegn på den styrke, der ligger implicit i kvindekroppen.. og jeg elsker hver og én af dem, for de (og mit kejsersnitsar) vidner om min og min datters samhørighed ❤️

    1. Hej Jannie,
      Jo, det kunne jeg garanteret godt, men nu ligger landet jo rent faktisk sådan, at jeg har lært at elske min mave som den er – og så er der i min optik da ingen grund til at lade mig operere.
      God dag, du.

  14. Tak! Bare tak.
    Lad os hylde vores kroppe for hvordan de ser ud og hvor fantastiske de er. De fortæller vores historie på både godt og ondt, og det er i sandheden det smukke.

    Jeg kender alt for godt til, at se ned på- og skamme sig over sin krop. Jeg er i øjeblikket højgravid og venter mit første barn. Jeg har dage hvor jeg tager mig selv i at skamme mig selv over hvordan jeg ser ud. Altså for sivan hvor er det dog en skævt, at min hjerne fungere sådan. Min krop er igang med det vildeste lige nu. Det er squ da fantastisk!
    Tak for en god reminder, Cana! Og tak for dig!

    1. Åhhh jeg håber ikke, at jeg kom til, at formulere mig så du blev stødt. Hvis det forholder sig sådan, så undskyld.
      Jeg spurgte blot som et generelt spørgsmål, om du/det ikke kunne opereres.
      Her tænkte jeg ikke specifikt på din mave.
      Dejligt, at du er tilfreds med din mave- den har jo også været hjemsted for dine to kære.
      God dag til dig også.

  15. Du er simpelthen et helt Fantastisk menneske, at følge dig giver glæde 😊 Tak fordi du deler med os det er stort af dig 🙏🏻😘

  16. Super vigtigt indlæg, som sætter en del tanker i gang i mig, jeg har selv 2 børn og har i mine graviditeter fået usædvanlig mange strækmærker. Og når andre efter deres graviditeter fortalte om deres strækmærker Har jeg joket med mine egne og sagt at de bare skulle samligne med mig så ville de kun kunne få det bedre. Selvom at jeg er en forholdsvis slank kvinde har jeg svært ved at se på mig selv i et spejl og acceptere min mave og jeg har så dårlig samvittighed over det da det jo har været en del af at jeg har fået mine 2 helt vidunderlige børn

  17. Tak for at vise billederne af dine mave!
    I denne verden med til tider forskruede kropsidealer, er det dejlig bekræftende at se en mors mave 👌🏽

    Kærlig hilsen en anden mor

  18. Så vigtigt! Jeg har selv fået mange strækmærker efter min graviditet og har været SÅ ked af dem, men jeg ville aldrig være foruden min dejlige søn. Tænk at sådan et “enkelt” indlæg pludselig kan få mig til at have det bedre! Tak Cana! <3

  19. Tak for det fine indlæg! Kan så meget relatere! Så glæder jeg mig til engang, hvor det kommer til at handle om overgangsalderen, hvor kvindekroppen endnu en gang skal igennem en kæmpe omvæltning, hehe. Jeg, som er post gravid anden gang og min mor, som er i overgangsalderen har i hvert fald kunne bruge hinanden i den proces 🙂 Vi kan vist lige så godt vænne os til forandringer på kroppen 😀

  20. Tak for at vise billederne af dine mave!
    I denne verden med til tider forskruede kropsidealer, er det dejlig bekræftende at se en mors mave 👌🏽

    Kærlig hilsen en anden mor

  21. SÅ vigtigt et emne 🙌🏼
    Min mave minder lidt om din, mest pga rynket/løs hud efter en tvillinge graviditet og en alm graviditet efterfølgende. Jeg HADER min mave og tænker altid at alle andre har en pænere mave end mig 😔 TAK for at vise mig at jeg ikke er alene og at man sagtens kan se smuk og dejlig ud selv om maven måske ikke lige er “perfekt”.

  22. Kæreste Cana.

    Respekt for at stå frem – stå frem og vise en mave som virkelig ER fyldt med strækmærker… 💕🙏🏻
    Jeg syntes det er sååååå befriende at du står frem og viser et billede med strækmærker som virkelig ER der. 💪🏻👍🏻👏🏻

    Jeg kan virkelig godt forstå du har/er ked af det for det er ikke nemt, at skille sig ud på den måde…Go Girl for at tage mod til at komme videre fra det sted hvor du gemmer den….. 👏🏻👏🏻👏🏻

  23. Kan slet ikke få armene ned over dette indlæg🤗 Det er så rart ikke at få smidt det perfekte billed i fjæset men istedet et realistisk et, som mange af os kan relatere til👏

  24. Hej
    Du er jo menneskelig – (ja det vidste jeg jo godt) – du er så gudesmuk i dine forskellige outfit og så gemmer der sig en mormave indenunder – tak, tak af hjertet tak Cana <3

  25. Jeg bliver helt rørt over, og sidder med tårer i øjnene over dit indlæg. Hvor er du sej, at du tør vise din mave frem herinde, hvor er du modig, og sikke et godt forbillede du er, sådan at gå foran og vise det “uperfekte” frem for alle dine mange læsere. Stor respekt herfra. Synes det lyder til, at du har fundet den helt perfekte mand som har italesat dit mavekompleks på den helt rigtige måde. Han er vist en keeper 🙂

  26. Elsker jeg at min mave ligner et tysk hængebugssvin, med de vildeste strækmærker… Ja for H….Giiver det udfordringer…ja også i den grad når jeg skal skrues ned i mine ynglings jeans, så skal maven lige pakkes sammen, så den ikke kommer til at ligne en muffintop…Men alt pakkeriet er det hele værd, for den mave vidner om 2 fødsler, og 2 helt fantastiske børn…

  27. Tak for dit indlæg. Så åndssvagt men jeg blev simpelthen så rørt, at jeg nu sidder og fælder tårer. Jeg har selv født to drenge og min mave ligner din, til forveksling. Jeg er 26, min mindste er 9 måneder. Og selvom jeg virkelig aldrig har haft et kritisk selvbillede, så har jeg viiiirkelig svært ved at lære mit ‘nye’ maveskind at kende og acceptere det, for hvordan det er nu. Tiltrods for at det jo er en del af mig og viser at jeg har båret to store, sunde og raske drenge.
    Tak fordi du deler.

  28. Det er så modigt og fedt at du sætter fokus på kvindekroppen generelt Cana. Vi er alle forskellige og unikke – store eller små strækmærker, ar fra kejsersnit, lille pølse, bildæk mv. Ingen af os er perfekte !

  29. Fantastisk smuk mave også fordi den fortæller en fantastisk historie 😊 TAK fordi du er ligeså almindelig som alle os andre❤️
    Jeg fik faktisk lavet boudoir billeder efter mine graviditeter for at hylde min mor krop😊

  30. Min mand kalder mine strækmærker for sætnings revner og det bliver sagt med kærlighed. Og jeg har lige så mange som du har Cana og ikke kun på maven, hele bagdelen ser også sådan ud + det øverste af beggelår. Men jeg fik 3 skønne døtre ud af det <3

  31. Du er fantastisk!! Jeg har manglet et indlæg som dette.
    De kærligste hilsner fra en 29-årig førstegangs-mama med en mave fyldt med strækmærker. ❤️

  32. Kære Cana,
    Dejligt indlæg, som for mig er meget vedkommende og relevant 🙂 Jeg er selv ved at lære at acceptere mine (ret heftige) strækmærker efter fødslen af min søn for 9 uger siden. Havde haft en ganske pæn hud indtil ca 3 uger før fødslen, hvorefter det simpelthen gik amok, som i fuldstændigt….! Hvornår debuterede dine? Synes det er meget forskelligt. I hvert fald var “sen debut” ikke lig med færre eller mindre mærker her.. Om jeg nogensinde kommer til at omfavne mine strækmærker? Det håber jeg. I hvert fald acceptere dem. Tak for dit fine skriv.
    Kh

  33. Vi må have tvillingemaver 😂 min ser præcis ud som din. Som dig, har det taget mig mange år at acceptere den, har flere gange overvejet en operation, men da jeg fandt ud af hvor omfattende det var, turde jeg ikke.
    Tak fordi du deler dette, det er sejt 💪❤️

  34. Kæreste Cana ❤
    Åh hvor jeg føler med dig.
    Jeg er 28 år, har ikke (fed understregning) været gravid, og jeg har en mave der er meget værre end din (ikke for at underminere eller lave en “mit er meget værre end dit-konkurrence). Jeg ville ønske jeg kunne poste et billede lige her. Jeg kan virkelig sætte mig ind i dine følelser omkring maven, pånær graviddelen. Jeg har mange kg løst skind, udhæng på 10 cm, svamp oooog derudad. Jeg hader min mave. Især fordi den ligner en der har båret børn. Og jeg hader den endnu mere når jeg shopper undertøj, og en ekspedient spørger “hvor længe siden er det at du har født”. Bare av. Over maven og grammatikken. Jeg har en krop, der ikke kan finde ud af at regulere hormoner, og derved heller ikke finde ud af at jeg er for ung til at min hud bare bliver for stor. Og jeg lærer aldrig at leve med det. Jeg prøver virkelig at holde bare lidt af den, da jeg ikke kan få fjernet maveskind før jeg er 100 på at jeg ikke vil “ødelægge resultatet” med en graviditet. Men jeg er helt derude hvor jeg nærmest fravælger børn bare for at få gjort noget ved det. Så jeg bøjer mig simpelthen i støvet over dit skriv og bare dig generelt. Du er så pisse sej og fuldstændig fantastisk. Og nu vil jeg prøve at lade mig inspirere og klappe hudflapperne. Tak for dig ❤

  35. Først: tak for at du deler det her! Du er sej og det er så vigtigt! Du er sej.

    Jeg har længe været opmærksom på hvordan sociale medier påvirker kropsbillede, og har faktisk selv valgt at selektere i hvem jeg følger på Instagram og bloglovin, baseret på om jeg oplever at de får mig til at føle mig værre med mig selv eller ej. Faktisk, helt ærligt, så stoppede jeg for nogle måneder siden med at følge dig, da jeg opdagede, at dit slanke, smukke ydre fik mig til at føle mig mindre tilfreds med eget udseende. Det var ikke med let hjerte, da jeg rigtig godt kan lide dine tekster, men sådan var det altså. Nu vil jeg følge dig igen. Ikke fordi jeg synes du er blevet mindre smuk eller slank eller skøn, men fordi du har nogle vigtige budskaber. Tak.

  36. Min mave ligner din. Mit yngste barn er 16 år, og jeg har stadig svært ved at være glad for den. Jeg øver mig på den, og glæder mig over at den faktisk er meget dejlig blød – men den passer ikke til mit selvbillede og hvordan jeg har været størstedelen af mit liv. Men nu er jeg over 50 og får en masse andre tegn på, at livet sætter slidmærker på min krop. Om ikke så længe passer resten af kroppen til maven, og så holder jeg ved op med ikke at være glad for den. Så er jeg forhåbentlig glad for, at jeg har en krop som stadig fungerer og ikke gør ondt – og det er trods alt, uanset alder, noget at være oprigtigt glad for!

  37. Åhh jeg ser ud som dig, blot med højere fedtprocent som stadig holder rynkerne spændt lidt mere ud… Og hvor skammer jeg mig nogle gange over den, selvom jeg ikke burde. Men dit indlæg hjælper mig, for min mand elsker min mave som den er. Den har indeholdt 3 skønne børn, og kommer måske til at indeholde flere. Forandringen er bare et vilkår som er mega svært at leve med… Heldigvis bliver det bedre og bedre, men jeg er drøn-misundelig på dem der ligner kvinder som aldrig har født efter blot få uger postgravide… Tak for dit ærlige indlæg <3

  38. Kære Cana, hvor er det sejt af dig at du tør vise din mave frem, det er der rigtig mange kvinder der ikke kunne drømme om deriblandt mig selv. Jeg arbejder nemlig med kvinder der gerne vil gøre f.eks. deres mave smukkere og det lykkedes for rigtig mange. Måske du kunne være en af dem, du er velkommen til at kontakte mig hvis du vil høre nærmere.