Annonce

Kulmination, tårer og virkelig meget kage!

Det har mest af alt føltes som om jeg har haft tømmermænd hele weekenden, men velvidende at jeg ikke drak stort andet alkohol end et enkelt glas bobler og et glas rødvin til middagen om aftenen, er jeg selvfølgelig godt klar over at det ikke har været dét. Jeg overvejede – lørdag formiddag vidstnok – om jeg mon var ved at blive syg, sådan rigtigt, men her til aften, ved jeg, at det har været noget helt andet, der har været på færde. Det har været kulminationen på de seneste mange måneders arbejde, som for de seneste par uger i særdeleshed har været intenst. Torsdagens fødsel – som jeg i fredags beskrev den – af min seneste baby, 40 Uger Inden.

Det var sådan en dejlig dag og selvom – eller måske endda fordi – jeg kan mærke, at jeg stadig har svært ved at sætte sådan rigtigt strukturerede ord på den, så har jeg brug for at få det hele skrevet ned, for forhåbentligt at kunne komme det højt op på min imaginære kaminhylde efterfølgende. For dén dag fortjener i allerhøjeste grad plads.

Præcis som med lanceringen af 40 Uger Efter i sin tid, havde jeg indgået et samarbejde med Madklubben, som meget venligt havde stillet deres selskabslokale på Madklubben Frederiksberg til min rådighed; først for et lille intimt arrangement for nogle af mine allerbedste bloggerkollegaer om morgenen og sidenhen for et lidt større arrangement for nogle af jer der læser med her om eftermiddagen. Med stor succes, i øvrigt! Altså, sådan overdrevet stor succes og hvis jeg nogensinde skulle have været i tvivl om serviceniveauet hos Madklubben, så skal jeg bare lige love for, at den blev gjort til skamme, for jeg har altså aldrig prøvet at få så venlig, imødekommende og god behandling, når jeg har afholdt et arrangement, som jeg fik det hos Madklubben i torsdags. I hvert fald hvis man ser bort fra dén dag vi holdt confettifest, som var i en helt anden liga, hvor jeg i øvrigt også er ganske anderledes personligt involveret med stedet 😉

Der var seriøst styr på det  hele og da personalet – helt uden at være blevet bedt om det – pludselig begyndte at pynte op til “babyshower” inden mit eftermiddagsarrangement, var jeg solgt! Kæft, hvor var det god stil!

Min søde agent (som uden tvivl må være Københavns bedste) havde fået lokket en hulens masse goodies ud af nogle af vores samarbejdspartnere hos Confetti CPH og jeg kunne således – både til mit bloggerarrangement og til mit læserarrangement – afholde det sejeste bingospil, som en del af fejringen af 40 Uger Inden. Det var en kæmpe succes og selvom jeg egentlig havde tænkt, at det ville være lidt tosset til bloggerarrangementet, så fungerede det bare mega godt og det var faktisk en virkeligt hyggelig måde at være sammen på. Jeg tænker, at jeg vil prøve at foreslå det til nogle julefrokoster, hvor den klassiske pakkeleg måske kunne blive peppet lidt op med en omgang bingo om nogle af gaverne – det tror jeg kunne være ret sjovt!

Bloggerdamerne, fra venstre: Mette Marie Lei Lange / Christina Dueholm / It’s Fashion Baby / Yogamor / Acie / Trines Blend / SonomaSeven / SneglCille / Miriams Blok

Jeg skal ikke være sen til at indrømme at jeg havde glædet mig helt særligt meget til mit læserarrangement om eftermiddagen og jeg tror faktisk at det bunder i en helt særlig ting, som faktisk endte med at røre mig så dybt, at jeg lige pludselig stod og tudede foran 30 forventningsfulde læsere…  Ja, det gjorde jeg simpelthen. Jeg tror det bunder i, at jeg aldrig har været hende, som alle de andre ville være veninder med. Sådan har det i alle tilfælde føltes. Jeg har altid følt mig en lille smule udenfor “det gode selskab” og når jeg så med helt ægte, egne øjne oplever at nogle af jer, der læser med her hos mig, rent faktisk gerne vil mig, både her i den online verden, såvel som i den fysiske, så bliver det altså en kende overvældende. Det er overvældende. Det er overvældende og helt vildt dejligt at vide, at I er så mange, der har min ryg og da jeg i torsdags fik direkte syn for sagen blev det mig altså lidt rigeligt at kapere og jeg stod således dér, i selskabslokalet på Madklubben på Frederiksberg, og græd en lille smule af taknemmelighed over jer. Så tak.

 

  

  

 

Og altså – se lige et vidunderligt hold jeg i løbet af en eftermiddag pludselig kunne kalde for “mit” 😀 Jeg er helt pjattet med det (og de her damer) og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at komme rundt i landet og møde endnu flere af jer! Hvordan, hvor og hvornår dét løber af stablen kan I læse mere om HER.

For at hele mit bingo-show kunne løbe af stablen vil jeg også gerne sende en særlig tak til de søde sponsorer:

BabySam

2nd-One

Five Units

Adax

Bloomingville

Peoples Press

Monograph

Apotekets

Impression PR

Le Mini Macaron

Id Hair

Carmex

Underprotection

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Kære sødeste Cana.
    Hvornår kommer din bog “40 uger inden” på mofibo, gerne med dig som oplæser. Jeg er ved at brække mig af spændning (jeg kigger efter den HVER dag), eller graviditetskvalme, eller begge dele.

    Hilsen en hemmelig gravid 8+1

    1. Ihhh, tillykke med graviditeten! Jeg ved faktisk ikke præcis hvornår den kommer, men det må være meget snart, for den er altså indlæst – af mig 😉 KH

  2. Tillykke – lyder som et fantastisk arrangement. Kommer du til Bornholm på et tidspunkt?
    Hilsner
    Pernille