Annonce

Hør begge mine bøger – helt gratis!

For en uge siden udkom min anden bog, 40 Uger Inden – alt det du (i virkeligheden) skal vide om din graviditet, og nu kan du høre den på lydbog. Gratis, endda!

Uanset om det er når man kører bil, går ture i skoven eller gør rent, så er det bare smadderdejligt – synes jeg – at høre gode bøger imens. Det er en nem måde at “læse” og fordybe sig i bøgernes vidunderlige verden på og som jeg har sagt det så mange gange før, så er jeg vild med det! Derfor er jeg selvfølgelig også ekstra-glad for, at det nu, præcis en uge efter udgivelsesdagen, er blevet muligt at høre mine bøger hos mofibo!

Faktisk har man kunnet høre 40 Uger Efter – en kærlig hånd til nybagte mødre omtrent et år og på anmeldelserne derinde at bedømme, så har den gjort det ret godt – heldigvis. Jeg ved godt, at man som forfatter ikke nødvendigvis bør hænge sig sådan i anmeldelser, fordi dén slags selvfølgelig er smag og behag, men det føles nu alligevel rarest i maven, at scrolle ned over de anmeldelser, der giver mange hjerter med på vejen <3 Der er sgu sågar et par mænd, som har givet den fem hjerter!

Ligesom jeg gjorde det med 40 Uger Efter har jeg også selv indlæst 40 Uger Inden og det giver mig altså lidt ekstra kriller i maven; at jeg kan få lov til at læse mine bøger højt for jer – det er viiildt!

Jer, der allerede måtte være abonnenter hos Mofibo, kan således bare gå ind og søge på “40 Uger” og så kommer mine bøger frem til fri aflytning. I andre, I kan simpelthen få en 30 dages gratis prøveperiode hos Mofibo (som man selvfølgelig sagtens kan opsige uden kvaler når den slutter, hvis man har lyst) lige her hos mig. I skal bare bruge rabatkoden 40UGER når I tilmelder jer lige HER og så ruller kaninen ned over bjerget med lynets hast og hvis I har lyst, må I selvfølgelig også gerne fortælle det til alle jeres veninder.

Jeg synes selvfølgelig stadig at bøgerne fortjener at blive købt, læste og bladret igennem i sin fysiske form, hvor de mange illustrationer bogen igennem giver den et ekstra løft, men jeg er samtidig også godt klar over, at I er nogle travle kvinder, som måske ikke altid får prioriteret tiden til at sætte sig med en god bog for at læse i timevis – og så er dét her skis’me da et godt alternativ. Nårh ja – og så mangler jeg måske bare lige at sige, at man selvfølgelig også kan høre alle de andre, mange tusinde bøger hos mofibo fuldkommen ligeså gratis når man melder sig til, så der er altså næsten ingen undskyldninger for ikke at tjekke det ud. Altså, medmindre det er fordi man er medlem i forvejen, selvfølgelig 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Hej Cana 😊 jeg vil lige gøre opmærksom da den nye ebog kan findes under dit navn, men at lydbogen findes dit navn stavet lidt forkert med ö i stedet for ø i Buttenschøn.

  2. Hej 🙂
    På min Mofibo kan jeg desværre kun læse bogen, ikke høre den. Håber den snart kommer! Venter i spænding!!!:-)
    Kh

    1. Mystisk – har du prøvet at søge på “40 uger inden”? Så burde den komme både på e-bog og lydbog 🙂