Fødselsfredag – glemt i travlheden

“Jeg tænker vi var uheldige og for velfungerende til de ville bruge deres ressourcer på os, jeg håber i al fald der var nogle andre der fik god pleje og gode oplevelser” 

Sådan slutter denne uges fødselsberetning og mit hjerte krøller sig sammen over det, for sådan skal det eddermamer ikke være. Ingen kvinder skal føle sig til overs eller til besvær, når de skal føde og de jordemødre, der har været omkring denne kvinde, skulle skamme sig. Ikke nødvendigvis over deres adfærd eller manglende omsorg, for jeg véd at de gør hvad de kan, men for ikke at råbe højere og mere op til politikerne på toppen, der sidder og forvalter vores allesammens skattepenge. Der skal være tid og hænder til at tage sig af alle fødende – også dem, der ikke er tid til at sætte igang. Det I skal være vidne til her, er i hvert fald ikke godt nok og jeg håber sådan, at vi på én eller anden måde kan råbe nogen op med det.

Min fødsel skulle egentlig starte da vi onsdag mødte ind til igangsættelse på hospitalet. Klokken 10.00 stod vi der og kiggede ind. Vi var så spændte og klar til at møde vores baby. Det var blev imidlertid slet ikke sådan som forventet. Det næste stykke er udskrift fra min dagbog jeg skrev fredag aften.

“Fredag aften. Så er endnu en dag gået. Det ser ud til vi er først til hindesprængning i morgen tidlig. Har først fået kørt kurve kl 22.20 i stedet for 16.45, som vi ellers var blevet lovet. Til gengæld blev den kørt af en fantastisk jordemoder, der har ydet bedre omsorg i løbet af 10 minutter end jeg har fået siden jeg ankom i onsdags. Hun er ved at fixe en varmepude og finde et gram Panodil til mig. Hun tilbød mad og drikke og spurgte ind til min mand. Alt det på 5-10 minutter. Hun gav og også en update og status på vores plads og planen for resten af tiden, indtil fødslen. Tænk engang at en fra fødemodtagelsen – der i øvrigt havde telefonvagt – kunne yde alt det, samtidig med at hun passede alt det andet. Vi var ellers nået et kæmpe lavpunkt og var tætte på at give op. Både Nicolai og jeg var kede af det og frustrerede over den behandling – eller mangel på samme – vi har fået herinde. Jeg er selv sygeplejerske og for mig er det helt almindelig pli og god opførsel at præsentere sig i starten af vagten, eller i det mindste at give en update, hvis ikke man overholder en aftale. Jeg henvendte mig til jordemoderen kl 18.10 for at høre status med den kurve, fordi min mand var gået ud efter mad. Vi kunne sagtens bare spise og sige til så ville hun komme efterfølgende. I øvrigt skulle vi ikke regne med at føde i aften, da der var travlt og flere foran os i køen… Den information kunne vi sådan set godt have haft glæde af var kommet af sig selv, uden vi skulle spørge efter den. 

Det er ikke fordi der er noget i vejen med at planer bliver lavet om, ligesom at akutte gravide naturligvis skal til, før os der har det ok. Det handler mere om totalt mangel på respekt, update og informationer. Der er naturligvis en årsag til at vi skal sættes igang og være indlagt undervejs. Men hvad mening giver det at være indlagt, hvis vi ikke ser noget personale? 

Status er at vi er godt brugte. Ikke i så høj grad på grund af veer, men i højere grad på grund af uvished. Vi har prøvet at holde humøret højt, være venlige og bevare tålmodigheden. Men det er dælme svært, når man ikke tør gå noget steder fordi man håber at der kommer en jordemoder og ser til én – hurtigt. Selvom man aftaler, at der bliver kigget til én ved 10-tiden og den i stedet bliver nærmere 12. Der må have været ét minut på et tidspunkt, hvor man kunne have stukket hoved ind og givet besked om forsinkelse. Men ja, hvad ved jeg? Hvordan skal fødslen gå? Og bliver det overhovedet i morgen eller bliver det udskudt igen? Og hvad med min baby? Vi aftalte igangsættelse 40+0 og nu er det snart 40+4. Bare alt går ok… “

Alt gik egentligt ok. Søndag kl 00.45 kom vores søn til verden efter en lang kamp. Vandet blev taget lørdag formiddag, men der kom aldrig nogle veer af sig selv. Jeg fik ve-stimulerende drop og mange små veer, der ikke gjorde noget. Fik en epidural. Fik en søn. Men jeg var drænet og husker ikke rigtigt min fødsel. Før vandet blev taget kørte de en kurve på mig i 2,5 timer og jeg kastede op derfra. Jeg var udmattet efter en lang indlæggelse op til. Jeg var ked af det og følte mig til besvær og i vejen. Jeg fik skæld ud af en voksen dame, fordi jeg gik op og ned af gangene om natten fordi jeg ikke kunne sove og det var alt i alt virkelig ikke en god oplevelse. Jeg tænker vi var uheldige og for velfungerende til de ville bruge deres ressourcer på os, jeg håber i al fald der var nogle andre der fik god pleje og gode oplevelser.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Kære Cana. Tak for en fantastisk blog, som jeg nyder at følge med i. ❤

    Jeg læser især trofast med hver (fødsels)fredag, og i dag var ingen undtagelse. Og hvor er jeg enig ingen fødende skal føle sig tilovers eller til besvær. Tænker det er en trist konsekvens af alle de nedskæringer. 🙁