Upassende reaktioner på graviditet

Det er i sandhed meget forskelligt hvordan familie, venner og kollegaer tager imod den store nyhed om at en ny lille verdensborger er på vej og imens nogen bliver glade, henrykte og ja, nærmest lykkelige, så er andre mere – ahem – mådeholdne og kritiske. Som nogle af dem jeg har fundet frem fra gemmerne her, fra dengang nogle af jer, sendte mig jeres omgivelsers “bedste” reaktioner, da I breakede den store nyhed:

“Jeg er gravid”

Hvorfor? Jeg troede du ville gøre din uddannelse færdig først?

Skal jeg være farmor? Jamen er du gravid? – Jeg skal have mig en whisky….


Jeg troede da at I beskyttede jer?


Nej, det tror jeg ikke du er…


Var det planlagt?

Skriv din kommentar

Kommentarer (20)

  1. Hej. Jeg tror jeg nok er en af dem som gravide damer har oplevet komme med en lidt ..øøøh, knap så begejstret reaktion. Jeg har dog vist aldrig stillet mærkelig spørgsmål. Men – udefra set kan man godt nogle gange tænke at det med et barn (mere) er en dårlig ide udover det sædvanlige. Når man fx kan se at der ikke er overskud til de nuværende børn, at økonomien hænger i laser, at man faktisk mere forventede en nyhed om skilsmisse end om at barn mere, at man så familien vælte fuldstændig ved barn nr, 2 og så vælger de barn nr. 3 et år efter osv. Så har jeg lidt svært ved at finde en passende grimasse.
    For mig et barn ikke ubetinget en lykkelighed begivenhed og nogle gange havde det været bedst at stoppe ved nr. 1 eller nr. 2, hvis man skal se på den samlede families lykke og overskud. Nogle gange betaler de andre børn en høj pris.
    Jeg siger slet ikke at det er tilfældet hos jer overhovedet – ikke engang antyder. Men for nogle er det sådan og så er det ok at stoppe ved barn 1 eller barn 2.
    Jeg tror at langt de fleste glædes på andres vegne over en annonceret graviditet, og når de ikke gør så handler det mere om dem selv. Tanken om at man nu er gammel nok til at være farmor, tanken om at man selv forsøger uden at der sker noget osv. Eller tanken om nu kører I jer selv direkte ind i en mur med 200 km/timen.

    1. Selvfølgelig kan det for nogen være bedst at stoppe efter 1 barn eller 2 eller 3 – men det er vel op til de enkelte forældre at afgøre. Ikke omgivelserne 🙂

      1. Det må forældrene fuldstændig selv afgøre. Min pointe er blot at jeg personligt har oplevet at have svært ved at finde en grimasse der er passende, og derfor tror jeg at nogle få kan ha’ oplevet en forbeholden reaktion fra mig ‘at first’ – simpelthen fordi det kommer så overraskende, at det bliver min helt umiddelbare reaktion. Jeg har dog aldrig fulgt op med dumme spørgsmål eller kommentarer – og det har aldrig været pga. hverken manglende giftemål, manglende uddannelse, manglende plads og den slags praktikaliteter som vi alle ved kan løses. Og det har aldrig været en bevidst handling for at såre eller være en idiot. Det er er bare min erkendelse af at jeg er sådan en folk kan have opfattet som ‘lidt træls’ når de har fortalt en, for dem, dejlig nyhed.
        Ydermere tror jeg måske at de her folk godt selv har vidst at et barn mere er på kanten af hvad de har ressourcer til og måske derfor er ekstra opmærksom på omgivelsernes reaktioner, så alt bliver registreret. Det er nemt at fejle, når folk forventer en bestemt reaktion fra en, og det har jeg helt sikkert gjort et par gange.

  2. Ohh yes, upassende reaktioner er der masser af. Min svigermor spurgte straks om det var planlagt.. Lidt overraskende spørgsmål, eftersom vi havde været kærester i 10 år, var begge færdiguddannede og jeg arbejdede på en børneafdeling, og havde aldrig lagt skjul på jeg gerne ville have børn – mange børn. Men vi var jo hverken gift eller boede i et stort hus, så i hendes øjne kunne det da næppe være planlagt 🙈

  3. Min arbejdsgiver sagde: åh, så nåede vi det ikke. Men måske du skal gå på deltid nu du skal have to børn, det er jo hårdt arbejde, måske du kan få noget tilskud af kommunen…
    Altså jeg skulle have et barn, jeg var ikke blevet kronisk syg.

  4. Hej Cana. Er du gravid? Jeg føler at jeg har misset et eller andet, men kan ikke finde et jeg-er-gravid indlæg. I så fald at du er gravid – HJERTELIG TILLYKKE <3

    1. Undskyld, det var egentlig et upassende spørgsmål, men jeg læste indlægget som værende i forlængelse af et eller andet, som jeg ikke lige havde fanget. Undskyld

  5. Min far spurgte om det var med vilje, min mor sagde, lidt mere diplomatisk, “jeg vidste slet ikke I forsøgte at blive gravide” 😂 men jeg betragtede det ikke som en hverken negativ eller upassende reaktion (de startede også begge med at sige tillykke ☺)

  6. Min mors familie er indre missionske så det med børn uden for ægteskab er ikke særlig velanset, så da jeg ventede min første for 9 år siden var min mormors første reaktion “hvornår skal i giftes?” Hun var næsten ved at besvime da jeg fortalte hende at vi ikke havde planer om ægteskab. Hun er heldigvis blevet mildere med årene og nu hvor jeg venter 3. barn (med den 3. Mand) glæder hun sig bare til endnu et oldebarn

  7. Da jeg blev gravid med mit fjerde og sidste barn, var min næstyngste 8 mdr.

    Da jeg skulle til den første undersøgelse ved lægen, havde jeg derfor knægten med på armen.

    Hun kigger på mig, med utilsløret foragt i blikket og siger ‘nå, du er sandelig ikke ked af det, hva?’

  8. Min mand tog op til sin mor og fortalte glad at han skulle være far.
    Min svigermors kommentar: “Så kan du jo ikke være faren”

    Bemærkningen skyldes hun ikke tror på man tæller fra før man er gravid, og der var min mand i Afghanistan.
    Da vores datter kom til verden som en kopi af sin far, kunne hun kun se hvor meget hun lignede MIN far, hvilket ingen andre kunne se

  9. Da jeg blev gravid første gang havde jeg termin d. 28/12. “Ej, så kan det da ikke være planlagt…?” For sådan en terminsdato styrer man nemlig også helt vildt meget selv…

  10. “Skal I nu have een mere!?” Svigermor, da vi fortalte, at vi skulle have nr. 2… Vi var i øvrigt i starten af 30’erne, havde to gode job og eget hus, så rammerne var jo ligesom i orden.

    Da jeg ventede nr. 3 og stolt sendte de første – iøvrigt rigtig gode – 3D scanningsbilleder af vores smukke lille pige, var reaktionen fra selvsamme svigermor “Nå! Det ligner en hest!” Godt så. Jeg gad faktisk ikke lige sende flere billede til hende derefter…

  11. Min mor sagde med meget skinger stemme: åh gud!! Er i da skingrende sindssyge? 😱🤣
    Hun er ret glad for sine 3 børnebørn i dag så hun er næsten tilgivet 😉

  12. Da vi ventede nr 3, var min mors reaktion “ej altså, når men tillyk’ med det” sådan totalt fladt og åh nej agtigt. Desværre gik barnet (som min mand, vores børn og jeg glædede os til) til, så der kom ikke nogen baby.

  13. Halløj Cana.!
    Ha ha der findes sku nogle sjove kommentarer….
    Da jeg fortalte min mor, at jeg ventede nr 2 (vores barn var lige blevet 8 mdr), sagde hun “åh er det nu en god ide? I kan jo også adoptere”. Jeg stod og var mega lykkelig over en planlagt graviditet…! Havde dog haft meget kvalme og opkast i min forrige og også med nr 2, men virkelig en dårlig reaktion. Svigermor synes altid her er stress og jag med to aktive børn. Jeg glæder mig til at fortælle hende, at jeg en dag venter nr 3 🙂