Mødomssnak og østersfestival

Jeg spurgte forleden Simon om hvorvidt han egentlig nogensinde havde taget nogens mødom. Det kom sig af at jeg – affødt af et indlæg jeg skrev forleden, i hvilket jeg nævnte min første kæreste – var kommet til at tænke på vigtigheden af at komme godt fra start, sådan rent seksuelt. Hans svar skal jeg lade være ukendt her, men til gengæld kan jeg afsløre at det er gået op for mig, at Simon faktisk på en måde også har taget min mødom! Og nej, inden I falder ned af stolene i nysgerrighed eller foragtelse over hvilke slibrige detaljer der venter jer, så må jeg hellere skynde mig at sige at det altså ikke er den slags mødom. Den snak må vi tage en anden dag 😉

Simon har taget min østersmødom. Og det endda faktisk uden jeg vidste at det var ham der gjorde det, ha ha! Det skete nemlig et par timer inden vi mødtes for første gang, da jeg sad som gæst i hans restaurant og nød mit livs hidtil lækreste nytårsmenu. Egentlig har jeg altid tænkt, at det var lidt klamt det her med Østers og hvis det havde været noget jeg skulle bestille ala carte, så ville jeg til enhver tid have foretrukket alt muligt andet. Men nu var tilfældet altså, at min veninde og jeg havde købt ind på TRIOs nytårsmenu og således fik vi østers som én af de mange serveringer.

Jeg overvejede – som den lille kylling jeg nogle gange godt kan være – at lade den ligge, men jeg hankede op i mig selv og mine røde læber og gjorde det. Jeg slugte klatten, som man siger. Det var så stort et øjeblik for mig, at jeg faktisk filmede det og selvom jeg egentlig havde tænkt, at den video ikke skulle være til andet end privat brug, så kan I altså se den her nedenfor. Det er ikke kønt og hvis man kender mig bare en lillebitte smule, kan man også til sidst i videoen ret tydeligt se at jeg ikke er helt overbevist, ahem.

Klip til i dag, hvor jeg sidder i køkkenet og venter på at Simon står op, så vi kan komme afsted til Fanø, hvor vi gudhjælpemig skal til noget så fancy som Østersfestival. Her skal vi leve af østers i alle mulige afskygninger og jeg ved ærligt talt ikke helt hvordan jeg har det med det. For selvom den snottede lille saltvandsdelikatesse godt nok er vokset på mig, siden jeg smagte det for første gang, så er jeg stadig ikke ubetinget fan. Det er Simon til gengæld og dét altså så meget, at han faktisk skal deltage i konkurrencen om at blive årets Østerskok, imens vi er der. De er 15 deltagere ialt og med lynhurtig hovedregning kan jeg godt se, at det betyder at jeg formentlig vil blive præsenteret for intet mindre end 15 forskellige slags østers, som jeg selvfølgelig skal smage. Tre af dem vist endda i form af dessert… Yikes!

Nuvel, det skal selvfølgelig nok blive en smaddergod tur og uanset hvad, så er Fanø bare altid en god idé.

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Jamen, så ses vi måske på skønne Fanø på onsdag 😉😊
    Jeg påtænker nu at lade jer andre om østersene… 🙈

      1. Ja, vi kommer lige en kort tur – bare en enkelt overnatning. Vi “skal” helst have et par Fanø-fix om året 😉 Så vi lige får tanket op…

  2. Fanø er lækkert! Og så findes østers jo i gratineret form. 😉 Det gør dem altså lidt lækrere med lidt rasp og ost.

    1. Ha ha, det kan der være noget om. Jeg tænker nu faktisk i virkeligheden at de fleste af dem jeg kommer til at smage herovre er lækre – det er trods alt 15 af landets alleedygtigste kokke der tilbereder dem 🙏🏼

  3. Man kan aldrig, som i aldrig, spise for mange østers. Havde det ikke været fordi jeg ville komme til at mangle andre vigtige vitaminer, så kunne jeg udelukkende leve af østers. Gudespise, intet mindre! Og altid i helt rå form uden alle mulige og umulige dikkedarer. MUUUUMS! ❤️

    1. … Men er det ikke noget med at man rent faktisk godt KAN leve af østers, uden noget andet? Netop fordi de stort set indeholder alle de vitaminer og mineraler vi har behov for? 😉