Fødslen af en MEGET stor baby

Man siger ofte at tredje gang kan være drillegang – og når så ovenikøbet tredje gang er med en meget stor baby, så er der altså for alvor noget om snakken! Det er selvfølgelig ikke sådan for alle, men det hænder, at den tredje fødsel kan være både hårdere og længere end de forrige. Kvinden som har skrevet denne uges fødselsberetning siger selv, at denne fødsel uden tvivl har været hendes hårdeste og jeg synes simpelthen at hun er kommet så sejt igennem. Rigtig god læselyst.

Jeg havde længe været plaget af smerter i graviditeten. I uge 20 startede plukkeveerne, i uge 33 fik jeg symfyseløsning, og i uge 34 var hele min krop så fyldt med væske, at jeg ikke længere kunne stå, gå eller sidde særlig længe af gangen. Med to børn i huset, var det  – mildt sagt – noget af en udfordring!

I uge 35 sagde jeg til min jordemoder, at jeg ikke kunne mere. Hun ville ikke sætte mig igang i uge 37, som jeg ønskede, da baby selvfølgelig ville have bedst af at blive i maven til termin. Jeg fornemmede dog, at hun godt kunne se at jeg var presset fysisk og psykisk.
Da vi nåede uge 38 var jeg fysisk drænet og jeg havde oveni hatten taget 30 kg på. Jeg frygtede virkelig hvordan det hele skulle ende. Jordemoderen bad mig om at komme igen i uge 39 og så ville hun kigge på, om jeg kunne blive sat igang.
Jeg tog afsted til jordemoder i uge 39+3 og hun kunne her konstatere, at jeg var 2 cm åben og havde 1,5 cm  livmoderhals tilbage. Babyen skønnede hun til 3600 g. Vi blev enige om en hindeløsning, og allerede da hun tog fingrene ud igen, var der godt gang i plukkeveerne. Jeg fik en tid på hospitalet til en snak om igangsættelse dagen efter, og jeg tog hjem.

Den nat sov jeg ikke meget, da tankerne kredsede sig om den forestående snak med fødselslægen. Alligevel må jeg være faldet i søvn, for pludselig vågnede jeg ved følelsen af en elastik der sprang inden i mig, og kort efter skyllede en smerte indover mig! Jeg rejste mig fra sengen, og vandet begyndte at løbe ned af benet på mig. Jeg vækkede kæresten og skyndte mig ned i bad. Nede i badet kom der en stor skylle vand mere, og veerne bed allerede godt til.

Vi ringede til fødegangen kl 06:00, men de ville ikke se mig før kl 09:00, så vi måtte væbne os med tålmodighed. Der gik kun tyve minutters tid og så bed veerne så meget, at vi ringede til fødegangen igen. Vi fik lov at komme ind til et tjek.

Da vi stod foran 7-eleven skreg jeg så højt af smerte, at vi måtte vende om og køre tilbage til fødeafdelingen.

Vi kom ind til fødegangen, og det kunne nu konstateres at jeg ikke var mere åben end 2 cm, og jeg havde 0,5 cm livmoderhals tilbage, så vi blev nu sendt på den famøse “gåtur” på hospitalet med besked om at vi kunne komme tilbage kl 08:30. Vi blev enige om vi ville forsøge os med en bid morgenmad, så vi begav os ud på hospitalet, der var helt mennesketomt. Min kæreste fandt en kørestol, da jeg ikke kunne gå særlig meget på grund af veerne og han kørte mig således rundt, imens jeg koncentrerede mig om veerne, der hurtigt blev kraftigere. Da vi stod foran 7-eleven skreg jeg så højt af smerte, at vi måtte vende om og køre tilbage til fødeafdelingen. Der var kl 08:00.

Da jeg kom ned på fødeafdelingen var jeg 7 cm åben, og imens jordemoderen fandt en stue til mig, åbnede jeg mig de sidste 3 cm og var nu fuldt udvidet kl 08:30. Veerne var så voldsomme, at jeg glemte al vejrtrækning og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg da også både tisset og lavet nummer to. I bukserne!

Pressetrangen meldte sig, og jeg kunne på ingen måde holde igen. Jordemoderen var super glad, for hun troede selvfølgelig, at jeg nu skulle til at føde babyen. Desværre blev vi hurtig klar over at noget var galt. Babyen lå skævt i bækkenet, og svuppede frem og tilbage. I to timer (der nærmere føltes som ti timer) pressede og pressede jeg. Uden held. Jeg prøvede alle mulige stillinger og var også ude i noget tovtrækkeri med manden, som skulle hjælpe mig med at få baby rigtigt ned i bækkenet.

Intet hjalp.

Til sidst var jeg så drænet af energi, at jordemor og fødselslægen blev enige om at vi måtte prøve en sugekop! Og hvis dette ikke var muligt, måtte det blive ved kejsersnit, for jeg kunne ikke selv få baby ud. Hele rummet blev fyldt af læger og jordemødre, og koppen blev lagt. Aldrig i mit liv har jeg oplevet større smerte end denne. De hev og flåede i mig og baby, og det føltes som en evighed før hovedet var ude! Endelig råbte lægen at hovedet var ude, og jeg nåede at blive lettet i 5 sekunder, for efterfølgende råbte hun at skuldrene sad fast. En meget erfaren jordemoder rykkede lægen til side, og stak begge hænder op i mig, hvorefter det føltes som om hun begyndte at vride babyen ud af mig. Jeg pressede med og til sidst kom han ud. En basse dreng på præcis 5000 g og 55 cm!

Heldigvis slap jeg med en hudafskrabning og to sting 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Jeg har også født en bassemand på 5 kilo og det var en drømmefødsel uden behov for smertelindring. Han blev skønnet til 4 kilo inden fødslen og mentalt var jeg glad for ikke at kende til den faktiske størrelse fordi det lyder voldsomt. Men altså det kan sagtens gå let 🙂

  2. Der mangler vist lidt i den første formulering: “Man siger ofte at tredje gang kan være drillegang – og når så ovenikøbet tredje gang er med en baby” – for jeg ville da netop være forundret, hvis tredje fødsel IKKE var med en baby! 😜😂

  3. Jeg græmmes simpelthen ved den her fødselsberetning. Jeg håber da, at det er hendes egne ord, at den var skøn, for jeg kan ikke se det skønne i den nogen steder.. vi skriver 2018, og alligevel kan man ikke fastslå vægten mere præcist, med alt det vi kan nu til dags. Og selve fødslen på hospitalet lyder heller ikke til at have været en hyggelig omgang, det lyder snart helt som et overgreb. Fy for den. Cudos til kvinden hvert fald, hun er godt nok for rå. Jeg priser mig lykkelig for at det ikke var min fødsel med den jordemor.

    1. Kære Svea,
      Man kan godt vurdere vægten mere præcist ved en ultralydsscanning, men oftest er skønnet fra jordemødrene et tilstrækkeligt redskab. Skønnet kan variere og også ramme helt ved siden af fordi både mors krop og babys lejring kan gøre skønnet svært.
      Men selv når skønnet er forkert, og babyer vejer fem kg behøver det ikke at betyde noget for fødslen. Mange kvinder kan føde et stort barn uden problemer, og der hvor de svære fødsler opstår er det typisk mors bækken der er for lille eller skævt.
      Så hvis man skulle eliminere komplikationer af denne type skulle man istedet undersøge alle kvinders bækken.

      Lad dig endelig ikke græmmes af denne fødselsberetning. Det lyder slet ikke som en tosset fødsel 😉

    2. Fastsiddende skuldre er jo en af de mest frygtede akutte komplikationer (blandt yngre læger i hvert fald) på en fødegang, så jeg synes det lyder som en fantastisk jordemoder, der holdt hovedet koldt og fik baby ud uden varige men! Lige der er det altså ikke moderens følelser, der kommer først. Hurra for dygtige jordemødre 🙂

  4. Min anden fødsel var også en dejlig basse dreng på 5300 gram. Til misdannelsesscanningen havde vi fået af vide det var en pige og kort før fødslen blev “hun” skønnet til 4200 gram. Vi var noget overraskede, da det viste sig at være en dreng på 5300 gram 🙂

  5. Jeg har selv født en stor bassedreng på 5 kg og 56 cm. og jeg er da glad for, at jeg ikke var førstegangsfødende 😬 men dette var mit andet barn.
    Fødslen forløb helt perfekt og han var ude på 2 presseveer, men han var uden tvivl meget stor at få ud.

    Heldigvis kom hans størrelse ikke bag på mig – ikke i 2. omgang, da jeg et par uger inden fødslen var blevet vægtskannet pga. storebror havde tabt sig i den sidste del af graviditeten da moderkagen var begyndt at sætte ud.

    Resultatet af skanningen lød på min. 4700 og max 4900 og det passede jo fint, da jeg samtidig gik nogle dage over termin.
    Jeg var hverken overvægtig og/eller havde graviditetssukkersyge og hans eget blodsukker (som blev målt kort efter fødslen var også perfekt), så man kan sagtens få store børn uden der er “pege fingre-grunde”

    Den ledende Jordemoder, som tjekkede for babys evt. brækkede kraveben (havde han heldigvis ikke) sagde, at jeg næste gang skulle forvente at få en endnu større baby 😱

  6. Jeg er kæmpe fan af fødselsfredage og tak til den seje mor for at dele hendes historie!
    Til eventuelle kommende 3. gangs fødende derude: min 3. fødsel var langt den letteste (og hurtigste) og jeg har hørt mange sige det samme. Man må og kan godt være heldig 😊