Annonce

Et lille mirakel

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at 2018 i dén grad har været et udfordrende år for mig, når det kommer til mine fysiske skavanker. Hold kæft, hvor har det været noget lort, altså. Så meget, at jeg nogle dage har været tæt på at give op i troen på, at det nogensinde skulle blive bedre med mine ryg- og bækkensmerter. Det var i foråret og den tidlige sommer så voldsomt, at jeg faktisk ikke engang tror at mine bækkenproblemer i mine graviditeter (som var voldsomme) kunne hamle op med det – og dét altså til trods for, at jeg jo denne gang ikke var gravid og derfor kunne tage smertestillende mod toppen af smerterne.

… Og så blev det lige pludselig bedre!

(Halle-kæmpe-mega-giga-meget-lujah)

Okay, i virkeligheden var det ikke spor pludseligt og det var sådan set heller ikke spor uden indsats, men faktum er, at det ér blevet bedre. Jeg har mange timer helt uden smerter hver dag og efterhånden er det faktisk sådan at smerterne primært kommer, når jeg provokerer dem frem.

“Jamen så skal du jo bare lade være med at gøre det” kunne man let fristes til at tænke og det er i udgangspunktet selvfølgelig også rigtigt nok. Udfordringen her er bare, at den mest sikre måde at provokere smerterne på, er ved at sidde ned og når nu engang landet ligger således, at jeg lever af at (sidde og) skrive blogindlæg, ja, så skal der godt nok tænkes kreativt.

I min gamle lejlighed satte jeg et væghængt skrivebord op, som passede til mig i stående højde, hvilket egentligt fungerede okay, men jeg savnede altså at sidde, så da Simon og jeg skulle beslutte hvilke møbler vi skulle prioritere at få på plads først i den nye lejlighed, var jeg ret hurtig til at fravælge skrivebordet som ét af dem.

I stedet har har jeg siddet ved vores køkken-ø, til hvilken jeg har erhvervet mig den mest vidunderlige kontorstol jeg nogensinde har haft. Arghmen damer, jeg véd godt at kontorstole er noget af det mindst sexede man kan snakke om, men vi bliver simpelthen nødt til det, for den er så god, denne her stol, at der ikke er nogen vej udenom. Jeg har fået den ikoniske HÅG Capisco. Til jer der ikke kender HÅG, kan jeg fortælle, at det er en norsk designvirksomhed, som siden 1943 har designet og fremstillet originale designs, der i dag er anerkendt over hele verden. Med kæmpe-rette, ved jeg nu, efter at have fået fornøjelsen af at bruge Capisco-stolen. De siger selv at den er inspireret ud fra en rytters holdning, men lad mig som “gammel” hestepige bare lige slå fast, at det altså er i rytter-deluxe-udgaven, for ikke alene kan man sidde på stolen på sadel-facon, næh, den er faktisk lavet så man kan sidde både forlæns, sidelæns OG baglæns på den. Jeg tænker derfor at den som et minimum må være inspireret ud fra en voltigeringsrytters holdning 😉 (til jer, der ikke er hestegarvede, kan jeg fortælle at voltigering er sådan en ridesport, hvor man hopper rundt på hesten, forlæns, sidelæns, baglæns og stående og aaaalt muligt svært!).

Stolen kan – selvfølgelig – gå op og ned, sædedybden kan indstilles, den kan vippe i ryglænet – og den kan lade være med at vippe i ryglænet, som selvfølgelig også kan indstillet i højden, så det passer lige akkurat til dén der skal bruge stolen. Designet på den gør, at benene (altså, éns egne) let finder en behagelig plads, nærmest uanset hvordan man sidder på den og der er god plads til at hvile albuerne på det særegne ryglæn, uanset om man sidder forlæns eller sidelæns. Arghmen, der ér jo ikke et øje tørt, når man er sådan én som mig, som ikke kan tåle at sidde stille i den samme stationære stilling for længe ad gangen. Med HÅG Capisco er det så let som en leg at skifte til en ny stilling og I bliver simpelthen nødt til at tro mig når jeg siger, at de allesammen føles gode at sidde i. Jeg ved ikke hvad det er, men det er godt, er det.

Min lille lændepude som jeg ellers efterhånden var begyndt at have med mig alle steder, har ikke været i brug én eneste gang på min nye kontorstol, som jeg altså indtil videre ikke har fået ondt af at sidde på. For nogle måneder siden kunne jeg ikke sidde ned i fem minutter, uden at være ved at gå til af bare smerter og nu kan jeg – når det foregår på min nye kontorstol – rent faktisk sidde i timevis og arbejde. Det lyder måske ikke af meget for jer, men for mig, føles det altså nærmest som et lille mirakel.

Min HÅG Capisco med kobberstel er en særlig jubilæumsudgave, men den fås selvfølgelig også i mange andre fine farver. I kan se og læse meget mere om stolen HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (9)

  1. Sikke en lækker stol! Og dejligt at du har fundet noget som virker. Når jeg følger linket, synes jeg de er meget hemmelighedsfulde omkring hvad det koster, at anskaffe sig sådan en sag. Er meget interesseret i pris, hvis du vil dele. God dag!

    1. Den vejledende udsalgspris på denne her “limited” kobberversion er 9.500 plus moms, men hvis du kan klare dig med stolen i nogle af de almindelige farver har jeg set den væsentligt billigere rundt omkring 😉

  2. Det er nemlig bare den bedste stol! Jeg har den på mit arbejde grundet min ryg som skæv som en i h…. Den virker så godt. Har meget sjældent ondt i ryggen længere

  3. Melder mig i koret af roser til HÅG.
    Med den fik jeg mulighed for at komme tilbage til mit skrivebord (kontorjob) efter dobbelt diskusprolaps i lænden med operation. Den er uundværlig for en med dårlig ryg. 👍😉

  4. Min er godt nok kedelig sort, men jeg elsker den alligevel! Jeg har aldrig “lært” at sidde pænt på en stol (sidder helst med benene oppe på almindelige stole), så variationsmulighederne er fantastiske. Den får også min anbefaling ☺️

  5. Hej Cana.
    Den kontorstol du har, kan du huske hvilket nr den har?
    Jeg har selv dårlig ryg og har en alm stå/støttestol, men den er ikke 100% god.
    Og det lyder som om din HÄG er helt perfekt😊
    Go’ søndag

    Mange hilsener
    Alis