Du ved du er ude i blæsevejr når…

Udover det åbenlyse; at du kan se det på træerne, bladene og flagstængerne om det blæser eller ej, så hør mig lige ud. (Og hav dit letteste smil parat). Der er nemlig også en hel del mere vidtgående tegn på, at du er havnet ude i et solidt blæsevejr, som jeg i alle tilfælde har haft god griner over at skrive, hvorfor jeg mistænker at du også kunne have god grine over at læse. Det vil tiden selvfølgelig vise, når du kommer til vejs ende med nærværende blogindlæg 🙂 Nogle af de helt tydelige blæsevejrstegn kom til udtryk for mig i yderste potens, da jeg tidligere i dag cyklede igennem København, som åbenbart bød på et usædvanligt heftigt blæsevejr. Ikke bare blæsevejr, men blæsevejr!

Du ved du er ude i blæsevejr når…

… Dine høretelefoner nægter at blive inde i ørerne, fordi vinden river dem ud. (Og du iført tykke handsker har helt latterligt svært besvar få dem i igen. Og igen. Og igen).

… Din mund giver Sahara kamp til stregen halvanden sekund efter du har åbnet den. (En meget kold udgave af Sahara, vel at mærke)

… Dine knoer udelukkende arbejder i farvetonerne rød/lilla. (Dette i øvrigt også selvom du måtte have handsker på).

… Du inderligt fortryder at have iført dig kjole. Enten sidder den om ørerne på dig eller slikket rundt om benene, som et andet Cat-suit. (Der kan åbenbart godt komme for meget schwung i et skørt).

… Du tror du går fremad men i virkeligheden går på samme sted. (Kæmpe følelse af idioti? Ja tak!)

… Du overvejer om blæsevejr rent faktisk kan tippe cykler. Eller biler – evt. ind i cykler? (Det sker trods alt med “lette vindfølsomme køretøjer” hvad end dét så er).

… Dine øjne løber i vand som havde du lige slet slutscenen i Titanic. (Og du fortryder inderligt ikke at have brugt vandfast mascara).

… Dine bryster flagrer, når du læner dig fremover (som man gør ret meget når man cykler, skal jeg hilse at sige) i modvind, fordi det blæser ind ad din åbenlyst for store halskrave på jakken. (Gæt selv om jeg taler af erfaring).

… Det gør decideret ondt at blive ramt af et blad der har forladt sin udhungrede trætop. (Af et blad, mand!).

Skriv din kommentar

Kommentarer (10)

  1. Når dine snore på din hættetrøje tildeler dig 10.000 små lussinger i ansigtet på den tid det tager dig at gå over et lyskryds, av!!!

    1. Av ja, det havde jeg slet ikke tænkt på… Er det afhængigt af hvordan blæsten rammer ørerne (eller høreapparaterne) eller er det bare i det hele taget?

    1. HAHAHAHA!!! Jeg kan totalt relatere her! Jeg boede på Havnegade i sin tid – gosh, hvor det blæste. Blæsbjerg, kaldte jeg ofte byen 😀

      1. Ja, selv på de stille dage er der jo det almindelige danskere der bor inde i landet vil kalde meget blæst 😂 men man vænner sig til det, og ender med at savne den friske luft når man er et smut hjemmefra 😂

  2. Når man har glemt at få elastik i sit lange hår, som nu i stedet sidder klasket rundt i hele fjæset, så man absolut intet kan se, og samtidig ligner en høstak på afveje 😂😂

    1. Åhhhhh ja – jeg kan mindes noget om det fra min fordums tid som langhåret 😀 Der er det trods alt lettere med kort hår – det står bare lige ud i luften! 😀

  3. Efter to uger i 25-30 graders varme, var jeg ved at tude øjnene ud i mere end én forstand mandag morgen. kl. 6.30 om morgenen i isnende kold modvind med iskolde tårer trillende ned ad kinderne og et ansigt, der føltes, som om det var ved at blive gnavet af af vinden, lød jeg nærmest som min egen udgave af Frost. “Koldt..koldt..koldt…koldt… neeej, hvor er det koldt… nej, hvor jeg fryser… det er løgn…koldt..koldt……”
    Heldigvis havde jeg sikret snorene i min jakke, for man tuder først rigtig, når man på stive kinder eller læber får et svirp af en snøre. Det gør træls!