Det “gode” putteritual

Det har uden tvivl været noget af dét, der har fyldt mest for mig i min karriere som nogens mor: putteritualerne. Suk mand, hvor har vi dog været meget igennem. Så da jeg tidligere i dag genlæste et snart fire år gammelt blogindlæg, fik jeg sådan lyst til at dele det igen, med en kærlig hilsen til alle de søvnfrarøvede småbørnsforældre derude: Det bliver bedre. Lige pludselig sover man igennem hver nat og alt dét, der engang var så hårdt, fordufter som dug for solen på en lun forårsdag. Det bliver bedre – også selvom man ikke nødvendigvis gør sådan som der står i bøgerne at man skal…

Lige siden jeg blev mor for lidt over 3 år siden, har søvn fyldt meget. Sådan virkelig meget.

Mangel på søvn. Hos mig. Hos min baby. Hos min ikke-så-meget-baby-mere. Om morgenen. Om aftenen. Til fester. Derhjemme. Til middag. I barnevognen. På sofaen. You name it. Been there, done that, got the t-shirt.

Så vidt jeg kan forstå, er det ikke kun mig, som har det på denne måde, men derimod langt størstedelen af alle forældre til små børn. Manglen på søvn kan være altoverskyggende. Og ødelæggende.

Derfor gør vi alt og forsøger på at springe badut, hvis det er det der skal til, for at lære vores børn gode sovevaner. Eller i det mindste bare for at få dem til at sove; bare lige her og nu.

Samtidig med, at alle forældre formentlig vil stå på hovedet for at hjælpe deres børn til at falde i søvn, er det helt klart også min fornemmelse at det der med putning, er noget som deler vandene. Sådan for real.

Hos os har scenarierne været mange. Særligt med den store, som jo i sagens natur har været – og stadig er – prøveklud for vores forældreevner her i husstanden. Han er den første til alting og vi gør det allerbedste vi kan forestille os, uden rigtigt at vide om det virker.

Inden han blev et halvt års tid, var det noget med ”amning-indtil-han-sover-og-så-liste-babs-ud-af-mundvigen-og-så-sidde-i-virkelig-akavet-stilling-længe”. Rimelig irriterende fase, kan jeg nu se tilbage og tænke. Derefter blev det noget med ”bære-og-vugge-og-synge-godnatsang-mange-gange”.

Efter et år blev det mere i stil med ”godnatsang-godnatsang-godnatsang-liste-langsomt-og-lydløst-hen-mod-døren-og-blive-opdaget-i-sin-sniger-mindst-3-gange-før-barnet-sover”.

Hen mod 1½ år var han blevet så god til at snakke, at vi nu begyndte på forhandlingerne: ”Jeg er sulten… Jeg er tørstig… Jeg er ikke træt… Jeg skal tisse… Jeg har en bussemand… Jeg kan ikke sove…”

Omkring de 2 år blev repetoiret udvidet til også at indeholde: ”Hvorfor skal jeg sove nu?… Hvorfor sover man?… Jeg kan ikke lukke mine øjne… Jeg skal lave lort… Må jeg ikke sove i Jeres seng?.. Hvornår er det morgen?.. Er det morgen nu?”

Og nu ved 3 år er det: ”Nej, jeg vil ikke have et godnatkys… Okay, så hundrede kys… Godnat mor… Jeg elsker dig… Vi ses i morgen…” Og så sover han!

Det er (fucking) fantastisk! Vores barn, som igennem så mange år har bøvlet og bakset med at give slip på dagen og falde i søvn til natten, har nu lært det. Han har lært det igennem kærlighed og tryghed og forældre som altid har forsøgt at lytte og forstå. Som altid har været der og aldrig har ladet dagen ende med gråd. Aldrig.

… Og nu har vi så fået endnu et barn. Som jeg ammer i søvn. Næsten hver aften.

Fuck.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Haha tak for det fine indlæg. Med en søn på lidt over 2 år, har vi været samtlige af de nævnte putteritualer igennem. Men de sidste par måneder har putningen været så nem og hyggelig… Fatter ikke hvor hurtigt man glemmer, for her blot to måneder efter at det hele endelig begyndte at køre, har vi lige besluttet at prøve at lave en lillesøster/lillebror, for det med de time lange putninger føles allerede som noget fra en fjern fortid… Hurra for den selektive menneskelige hukommelse haha… Efter det her indlæg, føles det dog pludselig alligevel lidt uoverskueligt at skulle igennem det hele igen… Men denne gang ved jeg da trods alt, at man kommer ud på den anden side…. Før eller siden….

  2. Vores søn er nu 7 år, men jeg husker stadig de søvnløse nætter. Jeg kan desværre ikke sige at vores dage aldrig er endt med gråd. Jeg skammer mig over at vi gjorde brug af metoderne fra bogen “Godnat og sov godt”.
    Hvis jeg kunne gøre det om, gjorde jeg det på stedet. I skrivende stund ligger vores søn i vores seng og sover trygt. Det får han lov til så længe han vil. Det er godt for ham og for os.

    1. Du skal ikke skamme dig <3 I har gjort dét I på dét tidspunkt mente var bedst og det lyder på mig som om din søn er heldig at have en mor som dig, der giver ham al den tryghed han har brug for.