Annonce

Der er mere hvor det kommer fra

Jøsses for en sort hest, der pludselig kom rendende over engen der! For jeg skal da ellers lige love for, at det gik stærkt med at få fyldt min indbakke med alskens søde beskeder, da jeg forleden indbød jer til at lægge billet ind til mit lille lanceringsevent for 40 Uger Inden. Der kom intet mindre end 168 tilmeldinger! Fordi jeg desværre kun kunne invitere 15 + ledsagere, startede jeg simpelthen ved mail nummer 1 og så valgte jeg hver 10. derfra og vupti – så blev de 15 heldige fundet, som får besked i aften, men det stopper heldigvis ikke her!

Jeg har nemlig endnu engang teamet op med BabySam og sammen med dem, kommer jeg altså ud på en lille mini-tour, hvor jeg forhåbentlig kan få anledning til at få hilst på rigtigt mange af jer, hvadenten I havde lagt billet ind til mit lanceringsevent eller ej 🙂

Ligesom sidst jeg turnerede rundt i de forskellige BabySam-butikker, er arrangementerne denne gang (selvfølgelig) også gratis og alt man skal gøre for at sikre sig en plads er, at tilmelde sig via linket nederst i indlægget her og så ses vi bare derude!

Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed at mine butiksbesøg og miniforedrag hos BabySam udspringer af at jeg om en uge (!!!) udkommer med min nye bog, 40 Uger Inden, og det bliver selvfølgelig også med afsæt i dén at jeg  kommer til at underholde med viden og anekdoter omkring graviditet, som bogen jo handler om.

For selvom man selvfølgelig ikke kan sammenligne nogle graviditeter 1:1 og alle oplever deres graviditeter forskelligt, så mener jeg nu engang alligevel at jeg har lidt at byde ind med, når man tager både min jordemoderuddannelse og mine personlige erfaringer fra to graviditeter i betragtning. Såvel som jeg gør det i mine bøger, så bringer jeg under mine miniforedrag naturligvis både min faglige ekspertise og mine personlige oplevelser i spil og forhåbentligt kan jeg både gøre nogle af jer lidt klogere, bringe et smil på læben og i det mindste være med til at give jer en rigtigt god aften, hvor der selvfølgelig vil være mulighed for også at stille spørgsmål, få signeret bøger og taget selfies i lange baner.

Jeg kommer rundt i fire butikker og selvom de ikke er heeeeelt godt spredt ud over landet, så håber jeg alligevel at de fleste af jer, der måtte have interesse i at deltage kan få det til at passe nogenlunde. Jeg kommer til Esbjerg, Sønderborg, Vejle og Valby og I kan se de specifikke datoer (og melde jer til!) lige HER.

… Oooog som en lille ekstra treat til jer, der bor i Københavnsområdet, så kommer jeg faktisk også med BabySam et smut ud på BabyMessen i Øksnehallen nu på søndag d.28.oktober, hvor jeg indtager scenen klokken 11.15.

Skriv din kommentar

Kommentarer (40)

  1. Jeg håber at der er mere indhold i denne bog. Mere dybde i kapitlerne, mere forklaring, mere følelsen af at læse et kapitel i stedet for et par siders resumé om en overskrift. Det var meget savnet i ’40 uger efter’, det var for overfladiske – og for mange – kapitler, der hoppede lidt for let over emnerne. Dog alligevel en dejlig bog, og er spændt på denne. 🙂

    1. … Var det lige en sviner pakket ind som en slags kompliment 🙁 Øv, altså. jeg er selvfølgelig ked af hvis du ikke syntes 40 Uger efter levede op til dine forventninger, men altså… Øv.

      1. Jeg synes også 40 uger efter var fantastisk! Og ret brugbar/relevant på trods af at jeg ventede mit 5. barn da jeg læste den!

        Jeg skal ikke have flere børn, men jeg er nødt til at have 40 uger inden også 🙂

      2. Virkelig god bog. Læste den først efter jeg havde født mit andet barn og jeg vidste straks at den måtte jeg give til veninden i babyshower-gave. Den er siden gået på omgang i vennekredsen og flere eksemplarer er blevet købt.
        Tak for at skrive alt det som ingen rigtig taler om.

  2. Elskede 40 uger efter og sys den kom ind på vildt mange gode emner! Glæder mig til at læse din nye bog 😊 Det kan ikke være helt skidt hvis ovenstående person stadig vil købe din nye bog for at læse hvordan den er 😜 God aften

  3. 40 uger efter var FANTASTISK! Den hjalp mig så meget i min lykkeligste men også lidt svære tid som nybagt mor for et år siden 😘

  4. 40 uger efter er fantastisk 😍 en af grundene hertil er for mit vedkommende, at den er Opbygget som den er. Den er overkommelig at læse, også når man er nybagt mor med ammehjerne. Man kan lægge den fra sig hvis baby skriger, og nemt starte igen. Samtidig med at den er informativ og rent ud sagt rigtig hyggelig, på trods af at der jo også behandles emner der er knap så hyggelige ☺️
    Der går lige et par år, inden jeg skal være gravid igen. Men når det bliver aktuelt skal jeg helt sikkert genlæse 40 uger efter og selvfølgelig have fat i 40 uger inden også 😍

    Tak for dit skide flotte arbejde Cana ! ❤️ Det er en fornøjelse at følge og læse med hos dig☺️

  5. Jeg har ingen børn endnu, men vil gerne have det indenfor de næste 5-10 år 🙂
    Jeg har købt “40 uger efter” allerede i frygt for den ikke er til at anskaffe om 10 år, og har allerede læst en del af den, så har faktisk allerede tænkt mig at anskaffe “40 uger inden”, for hvis bare den er halvt så god har jeg nogle gode bøger til at forberede mig den/de komnende graviditeter <3😍🇩🇰
    Jeg har givet "40 uger efter" til diverse babyshowers og har kun fået god respons fra mine mødre veninder 🙂

  6. Synes “40 uger efter” var lige som den skulle være, og rammer rigtigt på så mange punkter! Det som Svea kalder overfladisk, vil jeg kalde let-spiseligt for en muligvis højgravid (som jeg selv var, da jeg hørte bogen), der egentlig bare gerne vil høre om reelle (og til tider mega sjove!) erfaringer, der kommer lige fra hjertet❤️ Man magter sgu ærligt ikke at læse flere lange artikler eller lignende, fyldt med faglige termer, som man alligevel ikke forstår. Hilsen hende med en baby på 3 måneder.

  7. Jeg har hørt den som lydbog og synes den er vanvittig god, selvom det er 260 og 160 uger siden jeg har født mine børn♥️😅 Ville ønske den bog havde eksisteret, da jeg var gravid… Kh

  8. Jeg hørte den som lydbog, og gav efterfølgende den fysiske bog til min veninde da hun havde babyshower! Jeg ELSKEDE bogen! Jeg har dog ikke planer om børn før om en ti år (min kæreste er ikke helt enig 😅), men jeg synes den var SÅ SJOV og lærerig. Jeg læser medicin, og jeg er faktisk ret sikker på, at jeg kan bruge noget fra bogen når jeg skal på gyn/obs 👏 Jeg skal helt sikkert læse/høre den nye bog (det må man godt selvom man ikke er gravid, ikk? 😅). Ps. min veninde blev virkelig glad for bogen! 🙂

  9. Pyt! Du kan ikke indfri alles forventninger og skal heller ikke forsøge på det. Pyt da om personen ikke var 100% fan. Men personen var og er i det mindste fan nok til, at læse bogen til ende og er endda spændt på at læse din nye…
    Men at hun gider komme med kommentarer nu, der evt. kunne have kastet et andet blik på din opbygning eller andet på “40 uger inden”, det er da fjollet.
    Har kun hørt positivt om din bog, så tro på det 🙏🏻✨❤️

  10. Jeg har ikke læst din bog. Mine “børn” er 19 og 21. Jeg er nu sikker på den var go og den næste bog, ligeså. Jeg elsker dit rolige smilende sind. Derfor følger jeg dig. Jeg elsker det!
    Vær stolt og glad. Det er go grund til at være:-)
    Knus og kæmpe svingtur:-)

  11. Jeg har hørt lydbogen selvom jeg ikke er eller har været gravid og jeg synes den var rigtig fin og super fedt at du selv har indlæst den 😉

  12. Jeg har desværre ikke læst nogle af dine bøger søde Cana, da jeg ikke får læst bøger for tiden. Men overvejer virkelig hører dem som lydbog.
    Tænker dine bøger kun kan være fantastiske. Synes du har så meget at byde på og er en FANTASTISK person at følge 😀
    Bliv med at være den du er 🌞👍

  13. Hej Cana!
    Jeg synes at 40 uger efter var en fantastisk bog! Jeg hørte den på lydbog i sommers og hørte den på ingen tid! Jeg har kun positive ord at sige om den og glæder mig meget til at læse 40 uger inden! 🙌🏻 Min kæreste og jeg har ingen børn endnu, men vil meget gerne have det inden for nærmeste fremtid og din bog skildrer, på en sjov og lærerig måde, hvad man eventuelt kan forvente sig!
    PS jeg elsker at følge med – både her og på insta 🌟

  14. 40 uger efter var intet mindre end genial! Pga dig havde jeg vad flasken med huller i låget stående klar ved toilettet, da jeg kom hjem fra hospitalet 😉

  15. Skøn skøn bog ❤️ Skrevet med humor og uden unødig omsvøb af de delikate sager – det kunne jeg godt lidt. Min kæreste og jeg læste højt fra den om aftenen i 2. trimester. Det var altså ret hyggeligt.

  16. Jeg læste “40 uger efter” da mine døtre var teenagere, og jeg kunne genkende mig selv i alle fortællingerne, på trods af , at det er så længe siden, jeg selv var nybagt mor. Tak Cana ❤️

  17. Jeg var vild med 40 uger efter, og brugte rigtig mange af tingene i mine 40 uger efter fødslen! Jeg var højgravid da din første bog udkom, så det var helt perfekt 😍
    Timingen denne gang er mindre spot on, da jeg ikke er gravid og der går et par år før jeg skal være det igen 😅 meeeeeeen derfor må jeg alligevel eje og læse din nye bog! Glæder mig!

  18. 40 uger efter er en fremragende bog🤗 Jeg fik så meget ud af at læse den – elsker humoren, selvom det er seriøse og relevante emner. Fere af emnerne åbenede op for virkelig gode snakke herhjemme, som ellers kan være svære at få taget hul på ovenpå en fødsel.. Og jo – jeg skal helt sikkert også have 40 uger inden, selvom der ikke lige er flere børn på vej nu😊

  19. Jeg elskede at læse 40 uger efter. Jeg slugte den på meget kort tid 😍
    Jeg brugte de første par kapitler rigtig meget. Det var virkelig god hyggelæsning. Det var nemt at nuppe et par kapitler mellem amning og andre gøremål.
    Selvom jeg har været igennem en graviditet, vil jeg utrolig gerne læse 40 uger inden under min næste.
    Tak for at sætte ærlige og humoristiske ord på det hele 👏🏼

  20. Elskede 40 uger efter. Har læst den flere gange. Og glæder mig som et lille barn til 40 uger før😍😍😍

  21. Jeg har virkelig haft stor glæde af 40 uger efter!! Jeg fik den i gave da jeg var gravid, og jeg går stadig tilbage i bogen 😍 tak fra en første gangs mor!!@

  22. Kære søde Cana!
    Jeg har endnu ikke kommenteret på din blog, men jeg følger trofast med. Jeg vil lige lade dig vide, at jeg endnu ikke har læst 40 Uger Efter, da jeg er 22 år gammel og ikke er påbegyndt projekt baby endnu. Min kæreste og jeg taler dog om at begynde næste år, og både 40 Uger Efter og 40 Uger Inden står på min ønskeliste. Jeg er slet ikke i tvivl om, at bøgerne er fantastiske både fordi, du skriver så rørende her på bloggen, og fordi du virker som så hjertevarmt et menneske. Tak for dig.

  23. Jeg synes 40 uger efter bogen var helt fantastisk! Jeg læste den, da jeg lige havde fået min søn og kæmpede dagligt med følelsen ikke at gøre det godt nok, kæmpede med at få amningen til at køre og med smerter fra en bristning og en meget hård fødsel (mistede 1 liter blod). Jeg var så usikker!
    Men bogen gjorde bare, at jeg fik følelsen ikke at sidde alene med de tanker man kan have som nybagt mor.
    Jeg har allerede skrevet 40 uger inden på ønskesedlen til jul. Også selv om jeg ikke er gravid, men er sikker på den er lige så fantastisk om din første bog!:-)

  24. Jeg er vild med 40 uger efter! Min eneste anke er, at jeg læste, den inden jeg blev gravid (fordi jeg ikke kunne vente), og at du så 7 uger inden min termin udgiver en graviditetsbog. Lidt omvendt rækkefølge😂 Læses skal den helt sikkert alligevel. Og lige nu hører min kæreste og jeg 40 uger efter sammen og bruger den til at snakke om potentielle udfordringer, hvad vores holdning er til forskellige ting osv., så den er så ABSOLUT godkendt og stærkt anbefalelsesværdig!!

  25. Jeg har ikke læst din bog (mine børn er 11 og 13) men jeg tøvede ikke med at købe den til min niece, då hun lige havde født. Det var præcis sådan en bog jeg manglede, da jeg var nybagt mor. Alt er så fokuseret på selve fødslen, men hvad så når baby ER landet? At den er overskuelig og med korte kapitler og afsnit, gør den jo kun endnu mere perfekt til nybagte mødre, der ikke nødvendigvis har en halv eftermiddag til at fordybe sig i litteratur.. Så hurra herfra. Min niece er i øvrigt meget glad for bogen og finder den særdeles brugbar.

  26. Søde Cana, har desværre ikke læst din bog, det ville jeg dog vildt gerne, mine børn er jævnaldrene dine, så det har ikke været så aktuelt.
    Kender dog flere der har, som varmt anbefalet den.
    Bl.a. min søster, som anbefalede den meget på insta, ville have dat hendes anbefaling ind her, men det vil ikke lykkedes.
    Er helt sikker på 40 uger inden er lige så skøn og fuld af unikke anikdoter.
    Helt ærligt, tjek siden, der er pænt mange, som.er vilde med din bog👍💪❤
    Skråt ud til højre med den lunkne kommentar, hun kom med der.

  27. 40 efter var fantastisk! Intet mindre… Letlæselig, sjov, underholdende, lærerig og meget mere. Jeg slugte den råt i dagene op til min termin og brugte den som opslagsbog senere, så man kunne smile lidt af det hele når man stod i noget hårdt.
    Det er så sikkert som amen i kirken, at jeg skal have 40 uger inden så snart jeg engang står med to streger på en pind igen!

  28. Jeg er stor fan af “40 uger efter”. 😊 Jeg fik den i julegave sidste jul, da jeg var højgravid med mit 4. barn. Da hun kom til verden, læste jeg ét kapitel om ugen i de første par måneder, og jeg synes, at der var overraskende mange ting at hente, når man tænker på, at jeg har været nybagt mor tre gange tidligere. Og så grinede jeg rigtig meget af bogen – og mig selv – også selvom det gjorde ondt efter mit kejsersnit i starten…😉

    Da min datter var 2 måneder, læste jeg resten af bogen og lånte den til min søster, som også fik en lille datter. Hun har nu tre børn og melder sig sammen med mig i fanklubben.

    Jeg skal ikke selv have flere børn, men jeg vil helt sikkert give begge dine bøger i gave til nogen, der skal. Vi har brug for viden, humor, reflektion, nogen at spejle os i og grine sammen med, når vi får børn, og det kan vi få i dine bøger. Tak for det!

  29. Jeg fik den anbefalet af alle gravide og ex-gravide omkring mig, lånte den på biblioteket, elskede den, købte den og anbefaler den stadig til alle baby-mamas! Så genial, overskuelig og bare perfekt svesken-på-disken agtigt. Jeg siger tak ☀️