Annonce

Fundamentet for at føle mig lækker

sanex zero

Der har virkelig været gang i debatten omkring det her med at føle sig lækker og at være (eller ikke at være) “for meget” her på domænet i den seneste tid og jeg er vild med det! Jeg er vild med alle nuancerne og med at blive klogere på hvordan andre nogle gange har det helt forskelligt fra mig. Jeg øver mig – ikke hver dag, men ofte – på at tillade mig selv, at føle mig lækker. Bevares, jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke, sådan rent skønhedsidealmæssigt, er den lækreste sild i havet, men når det kommer til lækkerhed, så er jeg faktisk af dén overbevisning, at det ikke er noget man “ser ud” i så høj grad som det er noget man føler sig som, udstråler og er. De kvinder som inspirerer mig mest og som jeg synes er mest lækre, falder ofte lidt uden for skønhedsidealerne, fordi de måske har rynker, deller eller appelsinhud. Dén slags detaljer er ligegyldige og kvinderne er lækre, fordi de omfavner sig selv og – bilder jeg mig ind – er fløjtende ligeglade med, hvad alle andre måtte tænke om dem. Dét er lækkert synes jeg og det er akkurat dén evne, jeg øver mig i at mestre. At føle mig lækker og være ligeglad med, hvad andre måtte tænke om mig.

Bevares, man må selvfølgelig stadig gerne tænke sit om mig – og fortælle mig det, hvis man har noget pænt at sige, men jeg øver mig i, at være lækker bare for mig selv.

Det vigtigste er selvfølgelig dét der foregår inde i hovedet, men for mig, er dén del så meget lettere, når jeg også har en lille smule styr på mit ydre. Min hud, for eksempel, spiller en ret stor rolle for, hvor lækker jeg føler mig. Des blødere, glattere hud jeg har, des lettere har jeg ved at finde min indre vamp frem og føle mig lidt ekstra lækker.

Derfor bruger jeg dagligt forskellige cremer til hele kroppen og fordi jeg gør dét, er det vigtigt for mig at jeg bruger noget, som fugter og plejer huden på en skånsom måde, uden unødig kemi. Der er jo ingen grund til at fylde kroppen med alt muligt skidt, når man rent faktisk kan blive fri, vel?

For tiden er jeg blevet rigtigt glad for at bruge den nye cremeserie fra Sanex ZERO%, som indeholder en bodylotion, en krop- og ansigtscreme og en håndcreme. Alle cremerne er dermatologisk testet og 100% fri for parabener, farve og parfume, hvorfor jeg altså uden skrupler dagligt kan smøre hele kroppen ind i dem. Her i sensommeren er jeg især glad for Sanex ZERO% Bodylotion, som jeg smører mig ind i hver dag efter jeg har været i bad. Den er blød og let at smøre på, fedter ikke og trænger hurtigt ind i huden, som efterlades blød og lækker. På de dage hvor mine hænder er ekstra udsatte – for eksempel når jeg har skrællet kartofler, som af én eller anden grund altid giver mig tørre hænder – bruger jeg håndcremen som et supplement, men faktisk så plejer vi at skulle helt hen omkring vinter førend jeg føler behov for håndcreme på daglig basis. Jeg ved ikke om det er frosten, manglen på sollys eller hvad pokker der spiller ind, men jeg får altid tør hud om vinteren. Mine hænder får brug for kærlig pleje og min krop trænger ofte til lidt mere fugt end en almindelig bodylotion kan give og til dét, tænker jeg at Sanex ZERO% krop- og ansigtscreme for alvor kommer i spil til andet end i ansigtet, hvor jeg lige nu bruger den et par gange om ugen, for at give huden et ekstra skud fugt. Den er blød og fed og sådan rigtigt uhmph at smøre på.
sanex zero sanex zero sanex zero

sanex zero sanex zero

Jeg ved selvfølgelig godt, at cremerne (og den bløde hud som følger med dem) ikke kan stå alene i forhold til at føle sig lækker, men det skaber for mig altså et smaddergodt fundament og en velværefølelse, som gør det lidt nemmere for mig, at turde tro på min indre lækkerbisken, som jeg sådan holder af at bringe frem i lyset af og til.

Tilsat lidt make-up, tøj og sko efter dagsformen, så kører det de fleste dage ret godt – og på de dage det ikke gør, ja, så kan jeg da i det mindste nyde at have blød og gennemfugtet hud 😉

Sanex Zero% kan købes i dagligvarehandlen og i alle Matas-butikker rundt om i landet. 

Jeg har desværre tekniske problemer med mit kommentarfelt for tiden, som desværre ikke gemmer eller uploader alle de (garanteret mega-søde-og-gode) kommentarer I skriver. Jeg beklager stort og vil i stedet henlede kommentarer til min facebookside og min instagramprofil, indtil det igen er oppe at køre her på bloggen.