Dejlig søndag!

Drengene er for længst faldet i søvn, Simon er kørt ud for at hente en pakke jeg havde glemt at få med oppe fra den lokale Irma og her sidder jeg. Med udsigt til solen der lige akkurat har lagt sig ned bag bygningerne på den anden side af gården og en lejlighed, der er så stille at det eneste – udover mine fingres taktfaste trommen på tastaturet – jeg kan høre, er køleskabets kontinuerlige summen. Det har været en usædvanligt dejlig dag i dag.

Vi startede ud med en langsom morgen herhjemme. Jens har tilsyneladende (endelig) lært at sove længe i ny og næ, så imens han og Simon, der som sædvanligt var kommet sent hjem fra job, lå og snuede, drak jeg kaffe og gjorde mit bedste for at følge trop i Peters leg, som jeg havde fået den ære at være birolleindehaver i.

Efterhånden som alle var vågnet op til dåd, svingede jeg hurtigt støvsugeren og kastede i den forbindelse et blik ned i en henstillet bunke med gamle papirer, hvori jeg fandt et gammelt gavekort til Torvehallerne. Jeg elsker at finde dén slags. Det er jo luksusudgaven af at finde en halvtredser i bunden af dametasken, fordi det ikke alene betyder at man kan få noget uden at betale (så meget) men også fordi det er forudbestemt hvad pengene skal bruges til, hvorfor de umuligt kan gå til noget fornuftigt (som for eksempel toiletpapir, som jeg for en god ordens skyld hellere må nævne at jeg altså har fået købt).

I Torvehallerne delte drengene en pizza, imens Simon og jeg spiste hver vores fiskefrikadelle (som i øvrigt ikke kan anbefales med mindre man er meget sulten, eftersom kvantitet klart overgik kvalitet), inden jeg brændte resten af gavekortet af på karameller og skumfiduser, som vi tog med os i Skuespilhuset, hvor vi venligt var blevet inviteret hen for at se premieren på “Sigurds Danmarkshistorie”. Arghmen altså, det var så godt og selvom Sigurd efterhånden er en velvoksen herre, så har den mand simpelthen så meget charme og nærvær, at det halve kunne være nok. Det var spændende, intelligent og underholdende fra start til slut og jeg kan altså godt anbefale alle med børn i alderen 4-10+ år at tage ind og se det. I pausen undervejs forelskede Jens sig i brætspillet af samme navn som teaterstykket og fordi kvinden som stod ved siden af os ved salgsboden fortalte, at det faktisk var deres yndlingsspil derhjemme, lod jeg mig overtale til at købe det med hjem. Og heldigvis for det! Det er uden sammenligning det bedste spil jeg har spillet med mine børn (okay, Peter gad ikke være med, så han sad og tegnede – som han altid gør – imens vi andre spillede) i virkeligt lang tid. Det var underholdende og lærerigt, men stadig også nemt og overskueligt på en måde så alle kunne være med. Ej, det var seriøst godt – især selvfølgelig i forbindelse med teaterstykket, hvor vi havde lært en del om Danmarkshistorien, hvorfor min lillebitte syvårige pludselig kunne svare på sådan noget som at Tycho Brahe var en mand der kiggede på stjerner.

Vi har cyklet rundt, pjattet, sunget, leget og danset. Vi har været i teatret og spillet spil og solen har skinnet ind ad alle vores vinduer og vi stopper ikke her, næh, for imens Simon, efter spillet, tog drengene med på legeplads, handlede jeg ind og lavede mad. Chili sin carne med linser, som jeg elsker, men som jeg indtil nu ikke har turdet servere for Simon fordi han engang har fortalt mig at han hader linser. Og så elskede han dem, sgu! Okay, elskede er måske nok et lidt rigeligt stort ord at bruge her, men han spiste maden med velbehag og hans eneste kommentar var, at retten måske ville være blevet mere velbalanceret, hvis jeg ikke havde kommet så meget chokolade i. (Ja, jeg tænker, at han selvfølgelig ikke har forstået hvad der smager godt her i verden, men jeg gjorde som om jeg lyttede – og måske – måske! – prøver jeg en dag at komme liiiidt mindre chokolade i). Ak ja, mit simple lille hjerte behøver ikke mere end bare dét. Drengene sover stadig, Simon er lige kommet hjem og på dén note tænker jeg, at jeg hellere på pakke blogskriverierne væk for i aften. Man kunne jo være heldig 😉 

Rigtig god aften til jer – uanset om I føler jer heldige ved det ene eller det andet. Der har vi jo heldigvis hver vores præferencer, ha ha 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Det lyder virkelig som en dejlig søndag. Når jeg læser nogle af den her slags indlæg fra din hånd, får jeg rent faktisk lyst til at få børn – hvilket normalt ellers ikke er noget, der står højt på min ønskeliste.
    Og så i øvrigt virkelig sejt, at du laver mad til din kæreste, der er kok. Det er jeg ikke sikker på, at jeg ville have nerver til at begive mig ud i 😉

  2. Vi er også pjattede med Sigurds Danmarkshistorie. Her forgår det dog som højtlæsning, men brætspillet lyder også som en virkelig god ide. Tænk i øvrigt hvis der ikke var længere til Dansk Vestindien, så ved jeg godt, hvor jeg ville være at finde hver anden weekend 🙂