Barnagtig glædelse og flot, flot tøj!

Indlægget er fyldt med reklamelinks – til pæne, pæne ting!

Som det første reklamelink, kan jeg måske med rette starte med at linke til kjolen jeg har på på billedet ovenfor. Billedet er taget lige inde alle gæsterne til confettis 1-års fødselsdag kom og fyldte det smukke selskabslokale på restaurant trio og jeg synes det viser meget godt, hvordan jeg havde det lige akkurat dér. Kjolen er fra Nelly og I kan finde den HER

Jeg har det nærmest altid godt når der er fest og jeg er ikke bleg for at fejre både stort og småt. Alligevel er det så vidt jeg husker første gang i virkeligt mange år – og i hvert fald siden jeg er blevet mor – at jeg glæder mig barnagtigt meget til min fødselsdag. Har I måske også bemærket det? At jeg igennem de seneste uger har drysset om mig med små sidebemærkninger om, at det jo også snart er min fødselsdag? Jeg glæder mig helt tosset meget og jeg har svært ved at definere hvorfor. Jeg tænker, at Simon og alt det dejlige han har bragt ind i mit liv, måske har en lille finger med i spillet dér 😉

Bevares, jeg har selvfølgelig – jævnfør ovenstående – glædet mig til og over de fester jeg har holdt i årenes løb, men min fødselsdag som sådan, har egentlig været ligegyldig for mig. Altså, indtil nu hvor jeg åbenbart har glædet mig helt ustyrligt meget igen.

… Og nu er det altså i morgen. Drengene er – endnu mere spændte end jeg – faldet i søvn og da Jens, som noget af det sidste inden han lukkede øjnene i, fortalte mig, at han håbede at dén gave jeg ville blive gladest for var én af dem, som ikke kunne pakkes ind, kunne jeg nærmest ikke blive mere lykkelig. (Altså, fordi jeg tænker, at det er et kys. Eller kærlighed, som vi snakker en del om herhjemme for tiden. Det kunne selvfølgelig i teorien også være en prut, meeeen mon dog…). For han har helt ret, min Jens. De vigtigste gaver er dem, der ikke kan pakkes ind. Kys, kram, tanker, omtanke, omsorg, nærvær og kærlighed. Den slags gaver jeg ved jeg får i morgen. Et faktum der måske i virkeligheden er den eksakte årsag til at jeg sådan glæder mig.

Hvad jeg ellers får, aner jeg ikke, men jeg ved, at jeg traditionen tro har trimmet internettet for pæne ting (okay, faktisk kun pænt tøj) her op mod min fødselsdag, og hvis nu noget af nedenstående skulle falde af til mig, ville jeg da ikke just blive ærgelig over dét 😉

Denne her usandsynligt seje strik fra Bubbleroom, for eksempel. Aw, den er god med de puffede ærmer og perlebroderingen – og så koster den faktisk ikke alverden. I kan finde den HER

Uh, eller denne her flotte lyserøde sag. Den kan I finde HER.

Denne her florlette blå silkekjole fra Filippa K måtte altså også gerne flytte ind hjemme hos mig. Den er i den liiiidt (okay ret meget) dyrere afdeling, men jeg tænker til gengæld også, at den er evighedsholdbar, hvis bare man passer på den. (Som om jeg nogensinde kan passe rigtigt godt på mit tøj – det kan jeg ikke. Til gengæld er jeg efterhånden blevet ret ferm til at farve det, når det er blevet plettet og på dén måde, ville en kjole som denne måske nærmest få to liv). I kan finde kjolen HER.

I virkeligheden har jeg nok meget mere brug for en jakke end en silkekjole og denne her jakke fra Bubbleroom kunne – især prisen taget i betragtning – altså godt være et rigtigt godt bud på en hverdagsjakke i den kommende måneder. Find den HER.

Jeg ved godt at den deler vandene, men shiiiit hvor gad jeg godt føre mig frem i en perfekt lyserød faux fur som denne her. Kæft, den er pæn. Og sej. Og pæn, fik jeg sagt det? I kan finde den HER.

Tænk, om man kunne være så heldig at gå efteråret i møde i noget af det her – dét ville altså ikke være helt dumt!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Ikke barnagtigt at glæde sig til sin fødselsdag, det er da dejligt man stadig kan det som voksen !
    Så tillykke med dagen ?? Må den blive dejlig , minderig og en lille smule indbringende ?

  2. Jeg kan sagtens se dig i den fake fur gammelrosa jakke. Det er lige dig. Do it do it! (knappen nedenfor med ‘skriv kommentar’ har samme farve…it’s a sign)
    Gaven fra dig til dig, og som kan pynte lidt hvis nu der skulle snige sig en prut eller to ind i bjerget af gaver og en masse LOVE 😉