mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Manglende blogtusiasme

Man kunne måske tro, at min manglende blogtusiasme – ja, det er et ord jeg lige har fundet på og efter at have tygget lidt på det, er jeg altså ret begejstret – for tiden, udelukkende skyldes flytning og alle de praktiske ting der følger med dén slags, men nej. Virkeligheden er faktisk, at det ikke er dét, der fylder allermest i mit liv lige nu. Det gør i stedet finjusteringen af min kommende bog, 40 Uger Inden, som udkommer 1.november. Jeg fik den retur med min redaktørs kyndige bemærkninger præcis samme dag som vi flyttede ind i den nye lejlighed – for én uge siden – og nu skal jeg altså sende den reviderede og forhåbentligt tæt på endelige udgave tilbage til hende. Inden i morgen.

Det er en kæmpe opgave sådan at redigere en hel bog, kan jeg godt sige jer, men det er samtidig også helt vildt fedt, fordi jeg nu for alvor kan begynde at fornemme den endelige bog. Jeg har set nogle af tegningerne der kommer til at illustrere bogen, kapitlerne er så godt som skrevet og på plads i kronologisk rækkefølge og jeg tror simpelthen det bliver så godt, det her!

… Lige nu – midt i flytning, opstart efter sommerferie, luseangreb, diskusprolaps, flytning af kontor og fandens til momsregnskab som jeg også har hængende over hovedet – er det bare en lille smule hårdt også at have sat slutspurten på bogprojektet, så det er altså derfor at I er blevet syltet en smule herinde. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide jer. Tværtimod.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Spørgsmålet har godt nok ikke noget at gøre med dit blogindlæg, men savner du aldrig dit gamle job som jordemoder?

    1. Jeg kan godt savne funktionen, men ikke arbejdsvilkårene og det afsavn jeg havde til mine børn, da jeg ofte skulle arbejde i weekender, på helligdage, om aftenen og om natten…

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven