… Lus!

Det var egentlig meningen at jeg ville have skrevet et blogindlæg med en status på hvordan drengene har taget at være kommet  hjem i den nye lejlighed for første gang i dag, siden vores ting er blevet flyttet hertil. Jeg havde håbet på at indlægget ville blive sådan et sejrs-agtigt ét af slagsen og jeg havde ligefrem set billedet af den stadig sporadisk indrettede lejlighed fyldt med legende børn og legetøj for mit indre øje, men ak, sådan bliver det ikke. Bevares, drengene er vilde med lejligheden og de elsker deres nye værelser, hvor de lige nu sover sødt, men mit fokus har ligesom bare ligget et andet sted. Ikke alene fik jeg to glade drenge hjem, her til eftermiddag. De havde simpelthen en omgang lus med sig.

Fuck mig, mand.

Okay, jeg ved godt at det er sæson sådan oven på en lang skoleferie, hvor det formentlig er de færreste, der har bekymret sig om ugentlige kæmninger og dén slags og at jeg selvfølgelig kan forvente at mine små fuglereder haler dén slags med hjem, men fuck mig, mand.

På den gode side, har vi egen vaskemaskine og på den endnu bedre side, så opdagede jeg det i dag, inden der kom dyner og sengetøj og dén slags ind i billedet.

Alene kæmning af ét barn tog knap to timer og hvis ikke det havde været fordi jeg undervejs overtalte begge børn til en trimning (okay, en voldklipning for den enes vedkommende), så tror jeg vi havde været igang endnu. Kæft mand.

Som en selvfølge har jeg naturligvis informeret hvor jeg kan i skole og børnehave og for at være på den (lidt mere) sikre side, så holder jeg begge børn hjemme i morgen, men jeg kunne egentlig godt tænke mig – når jeg nu faktisk har muligheden – at sprede ordet endnu mere og opfordre samtlige forældre i hele landet om at kæmme deres børn i morgen. Ja, eller i dag, hvis dét kan nås endnu.

Tænk nu, hvis vi allesammen kæmmede, fangede og behandlede de forbistrede små lortelus på samme tid, så kunne vi komme af med skidtet én gang for alle. Næsten, i hvert tilfælde.

Se dét ville gøre en mor til to børn med rigtigt, rigtigt mange krøller, meget, meget glad!

Skal vi gøre det? Fortæl, del, tag, gør hvad I vil for at sprede ordet – og kæm så de unger. For alle 😀

Ps. Jeg er klar over at billedet her absolut ingen relevans har for indlæggets indhold. Jeg kunne slet og ret bare ikke finde på noget bedre lige i dag…

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (27)

  1. Vil blot fortælle at du kan få en spray til håret der holder lus på afstand. I med det hver morgen og så er der i gen lus… Tænker med dine drenge og deres helt fantastisk hår, at det vil være den bedste løsning for jer.
    Vi er glade for det herhjemme – så blot et lille råd.

  2. Og så fortalte en lusedame forleden i godmorgen dk at man ikke behøver at vaske og fryse alt.
    De lever kun i hår. Så kæmning og luseshampoo er vejen frem.

  3. Jeg er typen der nu har lært at have en lusr behandling i skabet… Min langhårede bonus pige gav den gas med lus sidste år…
    Jeg har dog købt et forebyggende shampoo fra Eco kids ? Satser på at det hjælper!!

  4. Jeg savner et billede af de skønne nyklippede drenge ? og så støtter jeg såååå meget op om flere storelusedage så vi kan komme de små bæster til livs!
    Hilsen moren/bonusmoren der har bekæmpet en del lus i år i meget smukt langt og tykt hår?

  5. Støtter helt klart op om folk skal blive meget bedre til at kæmme deres børn osv så de lus kan blive bekæmpet.. jeg var angrebet hele tiden, da jeg var barn …i know .. det mere end 10 år siden, men shit jeg glemmer aldrig de mange timer i det bad med min mor der kæmmede og kæmmede hver dag fordi nogle andre i klassen ikke blev kæmmet… #dølus

    PS. Du ku da ha vist drengenes nye fine hår, som billede??

  6. For det første – Fuck altså! Det er så træls og ulækkert syntes jeg!
    Der er faktisk national kæmme dag hvert år fredagen inden skolestart.
    Da min dreng, sidste år 2 gange inden for en måned, slæbte de lorte dyr med hjem og overførte dem til mig var jeg ved at gå amoooook! Men så fik jeg fif om at bruge shampoo eller dråber med tea tree oil en gang om ugen. Jeg bruger tea tree oil fra australian badycare, når jeg vasker mit hår den ene gang om ugen jeg orker det, det har holdt dem væk, i halvandet år indtil videre sgu!

  7. Kunne man ikk kontakte en af de store aviser og få et eller andet budskab ud med at sidste søndag i em ferie er store kæmme dag i hele landet.

  8. Fem børn med lus i:
    Et og 9 mdr….. !!!! Lige nu har vi ingen, men det er en stakker frist…. jeg ved det bare. Hver gang man tænker yes 14 dage uden lus, så er der en der klør lidt for meget over aftensmaden!!!!! HADER LUS!!!!!

  9. Jeg ved præcis hvordan du har det. Jeg har en datter som har Jens’ og Peters hår til sammen, det er et rigtig flot hår. Men fucking træls at kæmme for lus i, det tager flere timer ig gør afsindig ondt.

    Fra forsommeren havde og indtil nu hat min datter haft lus flere gange og jeg er helt sikker på der er nogle børn i hendes klasse som ikke bliver kæmmet og evt behandlet hvilket resultere i hun får det?
    Jeg har opfordrer til at vi bekæmper de lus alle sammen i hendes klasse.

    Vi truer med at klippe hende skaldet og hun hader hendes hår endnu mere når det er kæmmetid.
    Hun er dog begyndt at bruge tea tre oil shampoo og det håber jeg kan hjælpe lidt på det i en periode.

  10. Da mine 2 døtre var små, da kæmpede vi mange år. Frygtelig lang tid, og købte os fattige i diverse midler fra apoteket.

  11. uha de er for klamme! som mor til 3 langhårede piger, kæmpede vi også en lang og træls kamp da de var små.( og store) og det lykkedes mig ikke den gang, trods vedvarende opråben og hysteri, at samle de andre forældre til en fælles indsats. Det er omkring 25 år siden så jeg håber da at forældre er bedre til at samarbejde omkring det idag.
    Det jeg fandt ud af dengang var, at de voksne lus egentlige er ret lette at komme af med. Med en gang vask med shampoo fra apoteket er de stort set væk.Det der er det store problem er æggene.De smutter som regel igennem lusekammen da de er klistret fast på hårstrået. Venter man så en uge med at vaske hår i luseshampoo igen er luseæggene allerede udklækkede og er igang med at sætte nye æg fast på hårstrået. Så starter man forfra igen og bliver fastholdt i en helvedes cyklus.
    Så mit bedste råd er: træk æggene af hårstrået…

  12. Åh, jeg føler med dig.
    Min store pige startede i 1. klasse i sidste uge og det kunne vi så fejre med den store kæmning i går 🙁
    Hun har helt galt hår, men så tæt at de små sataner ikke bliver taget af tættekammen, men skal tages med fingrene..
    Så nu ved jeg hvordan det er at være to negle med en lus imellem 😉

    Men heldigvis bruger vi den her shampoo: http://cool-kidz.dk/shop/krible-krable-shampoo-2/ , så angreet var ikke så slemt, men vi fortsætter med kæmningerne.

  13. Kokosolie i hele håret natten over kvæler lusene. En hurtig kæmning med olien i om morgenen sådan de døde lus kommer ud og så vask olien ud bagefter – husk at komme shampoo i håret FØR vand, ellers kommer olien ikke ud af håret!! Det virker tilmed som en fantastisk hårkur 🙂

  14. Der er jo en national lusedag i Januar og det har der været i mange år. En dag, hvor alle opfordres til at tjekke for lus.. Desværre er alle ikke informeret om dette og desværre er det svært at få alle med på sådan et tiltag.
    Jeg ved i hvert fald at jeg vil tjekke mine børn i aften IGEN..! Da der både er lus i skolen og i børnehaven. Suuuuk altså!

  15. Det nye middel til at dræbe lus her hjemme er mundskyld, ja det virker. I håret med det under en badehætter eller andet der lukker tæt. De skrev det skulle sidde en time ? og så hvidvinseddike oven k ny time så skulle æggene være til at få med ud.
    Mundskylle. Virkede efter hensigten ☺️ Æggene er sværer at få bugt med ? så vi kæmmer pt meget ofte.

  16. Ej sjit
    Nåede lige at læse bloggen her færdig før aftensmad også klør den store sig i håret – resultatet er at de blev puttet for 1/2 time siden da der skulle kæmmes og vaskes og mor og far skulle
    Skifte sengetøj + vi også skulle vinke ceremonielt farvel til lusene i vasken da de skulle skylles ud!!

  17. Vi at heldigvis været forskånet for de store luseomgange. I mange år blev alle tre unger kæmmet en gang om ugen forebyggende (forstået sådan at vi kunne tage et evt angreb i opløbet). Og har der været gevinst, har det været to uger med kæmning i hårbalsam hver anden dag. Jeg var ret glad for Bugbuster, som også har en kam til luseæg.
    På et tidspunkt havde en pige i min ene datters klasse lus hele tiden. Moren skrev fortvivlet på intra og bad os alle kæmme. Det mærkelige var, at jeg følte mig skyldig, selvom jeg aldrig fandt en eneste lus i min datters hår (der var taljelangt) i al den tid den anden pige fik lus igen og igen. De to hang nu heller ikke meget ud sammen.

  18. Børneorm er nu heller ikke for sjovt. Selvom de ikke umiddelbart kan ses, er de dæleme også nogle stride sataner at slippe af med. Pludselig er der noget, der føles forkert, hvorpå man kan konstatere, at familien har fået blinde passagerer. Så kan man ellers piske rundt og behandle hele familien og huske alle pillerne. Vaske alt sengetøj og støvsuger madrasser og hele hytten virkelig grundigt og følge alle forskrifter og gode råd til man næsten fslder udmattet om. Men der gå da lige nogle måneder, så starter man forfra. Sådan er det i perioder. Børneorm er noget lort!!

  19. Døjede meget med lus som barn. Det eneste der virkede var en kur af 1/2 kop husholdningssprit og 1 kop eddike. Det skal sidde i 3-4 timer ca., med en plastikpose omkring håret, og skylles efter 3-4 gange, og så er lusene helt væk, inklusiv æg.

  20. ADR! Det er bare det værste! Jeg opdagede lus på min ældste, da vi var i Spanien i sommers. Hurtigt på google og finde ud af hvad lus hedder på spansk (de talte naturligvis ikke engelsk, hverken spanierne eller lusene)
    Børneorm er dog værre. Alt skal vaskes, og alle skal behandles, og man skal følge op efterfølgende… Forleden kom der også en besked på Intra om at der var fundet fnat! Det er bare det klammeste, og i min optik en ægte sømandssygdom.. (eller mide er det jo, men stadig ulækkert)
    De kære børn… 😉

  21. Nu er det godt nok over 15 år siden jeg selv var barn med lus i håret, men jeg husker tydeligt hvordan det føles at blive kæmmet. Jeg havde langt og tykt hår, og det mindst smertefulde og mest effektive, viste sig ikke at være diverse dyre produkter. Min mor gjorde mig hår vådt og fordelte store mængder balsam i det. Så var håret glat og nemt at kæmme, og med minimale smerter for mig.