Fordi… Life with kids

Som så mange andre gange, blev mine planer i dag ikke helt som jeg havde tænkt. Selvfølgelig, fristes jeg til at sige. I dag er trods alt en ret stor dag og jeg plejer sjældent at komme fuldkommen gnidningsfrit igennem dén slags, så jeg burde næsten havde forudset det.

Det er en stor dag, fordi vi i Confetti CPH som jeg var med til at starte op for et år siden, har besluttet at fejre os selv med et eftermiddagsbash for alle vores forretningspartnere. Og dét ovenikøbet på det bedste sted jeg overhovedet kan forestille mig at gøre dén slags: på Restaurant Trio, hvor min Simon er køkkenchef.

Helt oprindeligt var min plan, at dagen skulle gå gennemgang af 2. korrekturrunde på min kommende bog, med fordi jeg fik dén del afsluttet i aftes, kunne jeg i stedet se frem til en luksusagtig dag med god tid til at gøre mig klar til eftermiddagens fejring.

Planen var at jeg skulle aflevere drengene her til morgen, for så at drøne hjem og lukke min søde Happy Helper (min rengøringshjælp, som gudskelov har sagt ja til at “flytte med” ned i min nye lejlighed) ind, inden jeg skulle på jagt efter nye sko og måske også et par øreringe til at matche den kjole (reklamelink) jeg med 90% sandsynlighed ender med at tage på. Måske ville jeg også have gjort et forsøg på at få en tidlig tid til spraytan, ligesom jeg overvejede om jeg skulle få ordnet negle af en professionel, eftersom de slet og ret har lignet noget der er løgn siden jeg for en måneds tid siden simultant satte gang i projekt-flytning og projekt-skriv-bog-færdig.

… Og så skete der bare dét, at Jens lidt klatøjet tog en enkelt skefuld af sin skyr her til morgen, inden han brækkede sig. Ud over det hele. Som han har gjort siden. Selv turen til børnehaven (som vi var nødt til at tage på, fordi Peters stue skulle have taget fællesfoto), blev en tilbrækket affære. Arghmen altså… Stakkels lille barn.

Således har jeg altså i stedet for at dulle rundt, dimse og gøre klar til fest, ageret sygepasser og tømt jeg-ved-ikke-hvor-mange margretheskåle for udtømt maveindhold, imens jeg efter bedste evne har forsøgt i det mindste bare at lakere mine negle. Det lykkedes nogenlunde med neglene, indtil jeg glemte at jeg lige havde lakeret dem og jeg kom til at ridse højre tommeltot og ventre ringfinger. (Nej, jeg aner ikke hvordan dén kombination af neglerids er gået til).

Det var noget værre hejs, men til gengæld fik det mig til at skrive nærværende blogindlæg, hvor jeg allermest bare lige ville dele et ret godt jeg-kan-ikke-finde-ud-af-at-holde-hænderne-i-ro-når-jeg-har-lagt-neglelak-tip med jer. Kom glimmer på! For reals, det holder hundrede. Godt nok ser det måske lidt underligt ud sådan med glimmerneglelak på tommel- og ringefinger (på hver sin hånd), men jeg tænker at u-indvidede måske bare tænker at det er en slags fashion-statement og det er længe godt nok til mig, når bare det betyder at jeg i det mindste ikke ser sjusket ud 😉

Således sidder jeg nu, i selskab med en patient som heldigvis er så meget i bedring at han faktisk er begyndt at spille playstation, med lyserøde (og lyserøde-med-glimmer) negle, halv make-up, absolut skokrise og venter på at barnefaderen dukker op og bringer kimen af dét, der engang var kærlighed med sig hjem, så jeg trods alt kan gøre mig klar og komme ind og holde fest med mine damer og alle vores mange gæster, som jeg sådan glæder mig til at se.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Er kaldt hjem fra arbejde til barn med dårlig mave… Og det regner… Og jeg er lidt i krise over det
    Håber I/vi andre går fri af smitte!

  2. Må jeg anbefale Le Mini Macron, som alle mødre seriøst burde være i besiddelse af (hvis de vel og mærke kan lide at bruge neglelak)?
    Slut med at ridse nææææsten tør neglelak, eller sidde stille og vente på at det tørrer.
    30sek, og så kan du gøre lige hvad der passer dig. OG det er pænt og holder meget længere tid 🙂