Workation og skjul-enhver-delle-kjolen!

Det føles lidt underligt at svare, når folk spørger mig, hvornår og hvor længe jeg holder ferie denne sommer, for ligeså meget jeg planlægger at holde mega-meget ferie (indtil midten af august), ligeså meget ved jeg også godt, at det ikke kommer til at ske. Bevares, i de uger jeg har mine børn og hvor vi rejser, vil jeg naturligvis ikke just svømme rundt i arbejde, jeg kan ikke finde ud af at holde sådan helt og aldeles ferie, fordi jeg simpelthen knus-elsker mit arbejde. Det er jo min hobby, for fa’en! Det er her jeg også slapper af, flader ud og nyder livet, som man skal når man er på ferie. Og til at veje det op ved jeg til gengæld også med sikkerhed, at jeg kommer til at holde en hel masse fri, fordi alle andre gør det samme og muligheden for festlige anledninger, sene aftener og spontane legeaftaler på dén måde bliver højnet med ikke uanseeligt mange procent og hvis der er noget jeg er til falds for, så er det dét!

Workation, som min søde agent har lært mig at det hedder.

Og til at gå min lange workation i møde, har jeg simpelthen fundet den perfekte kjole! Det er egentlig ved at være noget til siden jeg købte den – sammen med en masse andre ting, som I kan se HER – men det er altså kun en lille uges tid siden jeg brugte den for første gang og siden da, har jeg elsket den endnu mere end da jeg så og prøvede den første gang. Den har nemlig vist sig ikke bare at være pæn, men altså også at være ganske glimrende til at skjule buler. For ja, selvom jeg er slank – også slankere end jeg var sidste år på dette tidspunkt – så har jeg altså stadig buler og især når dagen går på hæld, kan jeg have svært ved at skjule det faktum at min krop engang har rummet to børn. Dunken vil simpelthen frem i verden, men med denne her kjole, er der ingen som opdager det!

På billederne her har jeg gjort kjolen lidt mere “hverdagsagtig” med et par sneaks, men hvis nu jeg for eksempel skulle til bryllup (og ikke lige havde en diskusprolaps i lænden) så ville jeg elske at gøre den florfin med et par stilletter i stedet. Den kan mønstre begge dele og akkurat dén slags kjoler, er mine yndlings.

Jeg tror simpelthen – medmindre man har en ting med at man ikke vil vise overarme – at den vil være god til de fleste, altså og så er den sgu ovenikøbet lige nu nedsat med 30%, hvilket faktisk var udløsende faktor for at jeg besluttede mig for at skrive indlægget her 😀 Som en lille skjul-delen-med-en-pæn-kjole-service.

Find kjolen HER.

.. Og med dét sagt, tror jeg at jeg vil iklæde mig lige akkurat dén og sætte mig i solen, som jeg er overbevist om bryder frem bag skyerne om et øjeblik, med en veninde og sige, at det var dét arbejde for i dag. Feriestemningen kalder!

Skriv din kommentar

Kommentarer (9)

    1. Ih hvor ærgeligt – men hold endelig øje med den. Asos er tit gode til at få deres populære kjoler hurtigt tilbage på lager 🙂

  1. Det glæder mig, at du også vil skrive i ferien. For jeg syntes der mangler indlæg fra dig.
    Da jeg begyndte at følge dig, var der som minimum indlæg hver dag og nogle gange flere ?

    Men det er der ikke rigtig mere. Og de indlæg der er tilbage, er alt med reklamer, eller en fødsel fredag, som du ikke selv har skrevet..

    Jeg savner mere af DIG ❤️

    1. Hvor er du bare sød, at du sådan gerne vil have mere af mig-mig. Jeg skal gøre mit bedste 🙂

  2. Den kjole er også superfin:-)
    Husler fra mine dage som butikchef i en brud- og festkjole forretning at lige præcis den model var det alt store hit og vi søgte mindst 4-5 styks hver weekend – i forskellige farver og mønstre – fordi den lige dækker det, som vi kvinder er allermest kede af , nemlig mavedellen;-)
    Men jeg har da svært ved at tro at det er derfor du har købt den, for med din krop er der da vist ingen deller midt på? 😉
    God aften til dig og dine!!