Mine træningsresultater – med billeder

Det er lige omkring to måneder siden jeg begyndte med at træne, efter i årevis ikke have lavet en fløjtende fis. I hvert fald ikke når det kommer til den slags træning, som har til primært formål at styrke kroppen. Og altså, hvis vi lige ser bort fra den seneste uge i Spanien, hvor jeg primært levede af hvidt brød, oliven og is, uden så meget som at tænke på en kettlebell, så går det faktisk ret godt, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg er blevet tilknyttet en personlig træner, Marie, ude i Kål og Kugler i Lyngby, efter de – da jeg havde skrevet dette indlæg om mine voldsomme smerter omkring bækkenet – skrev til mig og tilbød deres hjælp til at komme mine smerter til livs. Først var jeg temmeligt forbeholden omkring deres idé, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue hvordan min krop, som gjorde ondt hele tiden, skulle kunne have godt af at bevæge sig på en træningsagtig måde. Men da de lovede mig, at det netop var smertebehandling, de gerne ville hjælpe mig med, takkede jeg altså ja til deres i øvrigt fine tilbud. Og heldigvis for dét!

Jeg har været derude fire-fem gange nu, hvor jeg hver eneste gang har fået nye øvelser med hjem, som det så er meningen at jeg skal udføre hver dag. Det gør jeg ikke helt med dem allesammen, men næsten! Det er uden tvivl første gang jeg på dén måde er i stand til at overholde hjemmetræning så konsekvent som jeg gør det for tiden, men det er som om at de hurtige resultater og udsigten til forhåbentligt en dag helt at blive smertefri, er en kæmpe motivation. Nårh ja – og dét faktum, at jeg ikke behøver at skifte til træningstøjet hver gang, eftersom jeg praktisk taget endnu ikke har fået sved på panden af min træning. Det må gerne føles nemt, så længe det er effektivt, siger de derude og selvom jeg i begyndelsen også var ret skeptisk over for dét, så må jeg bare sige, at det altså virker.

Jeg er langt – langt – fra mål med hvordan jeg gerne vil have det i min krop og med at opbygge den muskulatur (på den rigtige måde!) som jeg har manglet i årevis, hvor jeg i stedet har lavet en masse ubevidste overkompensationer andre steder, som altså har givet mig det solide bagslag, der ligger til grund for mine smerter – og at jeg nu endelig tager tyren ved hornene og gør noget godt for min krop.

F.I.N.A.L.L.Y.

Nogle af de øvelser jeg laver er meget, meget lette, sådan styrkemæssigt. For eksempel handler én om, at jeg skal dreje mine håndled i ottetaller, med armene strakt ud foran mig, uden at aktivere mine albuer. Eller én, som handler om at jeg skal stille den ene fod lidt foran den anden og laaaaangsomt bukke den forreste fod udad. Det er primært denne type øvelser jeg har sværest ved at få gjort, fordi jeg – selvom Marie fortæller mig at de er både gode og vigtige for mit nervesystem og min krops forståelse af hvilke muskler den skal aktivere til hvad – stadig kan have lidt svært ved at banke ind i min hjerne, at de rent faktisk gør en forskel.

Andre øvelser er lidt mere krævende og de seneste par stykker jeg har fået, hvor jeg tilmed er begyndt at bruge en kettlebell, er klart nemmere for mig at huske at få gjort, fordi de giver mig en tilfredsstillelse i, at jeg kan mærke mine muskler imens. Ikke på nogen smertefuld eller fuck-det-er-hårdt-måde, men på en lækker jeg-bruger-min-krop-måde, som giver mig blod på tanden og kæmpe motivation for at fortsætte.

… Næsten lige så meget motivation, som jeg får af rent faktisk at kunne mærke forskellen på min krop.

D’damer – jeg har simpelthen fået vakt mine mavemuskler til live! De er stadig lidt en vattet omgang, men jeg tror simpelthen at jeg har fået gang i dem allesammen. De lige, de skrå, de indre og de ydre. Det er i alle tilfælde sådan det føles og dét er, med en slatten mor-mave, eddermamer en god fornemmelse, kan jeg godt lige sige jer.

Nuvel, ikke så meget mere snak, tænker jeg. I må hellere bare få giraffen at se. Billederne nedenfor er taget for halvanden uge siden, hvor jeg pludselig tog mig selv i at have optur over at kunne ane mine mavemuskler i spejlet, da jeg var på hotel i Sønderborg. Altså, ane, for som sagt, så er jeg stadig langt fra at være i mål med træningen af både mave-balde- og alt-muligt-andet-muskler, men jeg synes faktisk at jeg er kommet godt på vej og dét er jeg både stolt over og glad for! Og så skide være med at min mave er fuldkommen rynket af sammenfaldne strækmærker og løs hud, syd for navlen, for lige om lidt – altså, når ferien er forbi og træningen igen kan blive søsat som en fast del af hverdagens rutiner – så kommer musklerne forhåbentligt for alvor til syne og hvad gør så egentlig lidt krøllet hud, som trods alt stadig kan gemmes nogenlunde ordentligt væk bag et par bukser 😉

… Og hvis så I skulle have lyst til også at se hvordan det står til med mormor-armene, så hop over på instagram se dem dér 😀

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Inspirerende!!!
    Kommer der ikke videoer med dig der laver øvelserne, så vi kan lave dem sammen med dig????

    1. Åååh, det vil jeg i udgangspunktet gerne, men som det er lige nu, kommer jeg nok næppe til det af to årsager.
      1) Øvelserne er skræddersyede til mig lg mine problematikker og jeg er simpelthen ikke sikker på om andre vil have gavn af at lave de samme – og om jeg kan gøre det godt nok, til at lære det fra mig.
      2) Hvis jeg begynder at dele videoer med de øvelser jeg får hos min personlige træner, giver jeg jo nærmest en del af hendes ydelser videre, uden hun reelt får noget ud af det, andet end at jeg “stjæler” hendes potentielle kunder og dét har jeg selvfølgelig ingen interesse i når jeg nu så godt kan lide hende 🙂 Til gengæld så jeg på Anna Bogsanovas Instagram i går at hun fifler med at lave en yes gratis træningsprogrammer, så det var måske værd at tjekke ud. Hun er eksperten!

  2. Det er så befriende at se en kvinde der viser en helt normal efter-graviditeter-mave! Tak for det 🙂

    Sejt med de gode resultater. Det er så godt for ens velbefindende at ha’ en stærk kærne.

  3. Jeg er vild med at du viser din flotte mave. Sådan så jeg også ud, som 23 årig, efter mit første barn. Det er ren kærlighed, og helt vidunderligt. Faktisk er min mave, nu som 61 årig og efter 4 børn, temmelig pæn. Masser af strækmærker, og rund og dejlig.

    1. Manner, hvor jeg også håber at jeg kommer til at sidde som 61-årig og synes at min mave er pæn ❤️

  4. Hvor er det godt gået – både at vise en mave der har været igennem flere fødsler og at få genopvækket mavemusklerne.
    Hvordan er det gået med smerterne?