Mine mindst stolte øjeblikke…

Det kunne måske nok – sådan udefra set – virke en lille smule (for) idyllisk, med dén der ferie, som vi netop er vendt hjem fra. I hvert fald hvis man har fulgt med fra sidelinien på instagram, hvor jeg dagligt har delt små lykkeglimt og fine øjeblikke fra noget af alt det gode der har været. For der har bestemt været meget godt! Men midt i alt det gode, har der (selvfølgelig) også været de der små øjeblikke jeg bilder mig ind at vi allesammen oplever, men som ingen rigtigt taler om og som jeg altså nu har besluttet mig for at dele med jer. Sådan i al almindelighed, tænker jeg 🙂

Det var måske ikke mit stolteste øjeblik da jeg…

… Da jeg på feriens første dag åbenbart kom til at bede receptionisten om at forudbestille aftenens måltid til hele banden, for selv at have forstået, at dét ikke var muligt før dagen efter.  Således spiste vi på restaurant ude i byen – og den søde kok på vores lillebitte hotel kunne så – formentlig ret bitter – smide al den mad vi aldrig kom og spiste, i skraldespanden. #undskyld

… Da jeg endnu engang lod jeg som om jeg kan spansk, nærmest alle steder vi kom. Butikker, restauranter og parker – you name it! For konsekvent, efter halvanden sætning, som mest af alt nok bare var et forspansket engelsk, at se mig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen og bekende kulør. Værst gik det i en McDrive, hvor jeg pure nægtede at resignere og på én eller anden måde derved præsterede at bestille fem is. Som det eneste. Til aftensmad til fire mennesker…

… Da jeg lavede klassikeren i poolen: Hovedspring med bikini. Heldigvis var vi alene.

… Da jeg tabte i 500 hver evig eneste gang. Seriøst – hvordan kan man være så dårlig til noget, der er så nemt?!

… Da jeg en aften lokkede de andre med ud for at spise en is et sted vi var blevet anbefalet – og mums, siger jeg bare! Det var kongeis. Til gengæld kunne det måske godt have klaret bare en lille smule mere stabilisator, eftersom jeg – omtrent tyve sekunder efter jeg havde fået stukket min is i hånden (og fået Simon til at knipse et blogger-agtigt billede af mig) – præsterede at spilde chokoladeis lige direkte ned ad min hvide t-shirt.

… Da jeg fik lidt – ahem – særlige bivirkninger i ét af de lokale vandland. Den der vandrutsjebane der bare går direkte og megagiga hurtigt ned, hvor man ligger helt alene og skal krydse armene over brystet, ik’? Den prøvede jeg. #hejtarmskylning

… Da jeg checkede os ud fra hotellet og det gik op for mig, at jeg – selvom der var gratis filterkaffe – havde bestilt intet mindre end 14 kopper espresso, hvoraf kun 2 af dem ikke var til mig selv.

… Da jeg for et øjeblik siden, herhjemme i sofaen hvor jeg sidder og fletter tæer med Simon; helt vildt træt efter at have fortæret intet mindre end en helt pizza, minus ét stykke opdagede, at jeg har spildt tomatsauce ned ad min, ja, engang helt hvide t-shirt.

… Da det gik op for mig hvor absurd store mine bryster ser ud fra den der vinkel som jeg sad og holdt mit kamera (altså, min telefon) i, da jeg tog billedet ovenfor. Men det er altså tomatsaucen lige til højre for halskæden I skal lægge mærke til 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

    1. Jamen det er jo perfekt! Mine kluntede udskejelser er hermed væsentligt mindre pinlige, overfor alle der kigger på mig let nede fra 😀

  1. Det øjeblik hvor jeg selv prøvede at tage et billede i den vinkel, men opdagede at mine bryster stadig bare ser små ud ? -det må være forkert t-shirt jeg har på!!

  2. Den bandrutchebane tur tog jeg på Cypern inden børn… #hejtarmskyl og Olfert helt ind i det næste århundrede…. Måtte svimmel støttes ud på toilettet hvor vand væltede ud af mit blødende numsehul ? av!!!

    1. Åååårh nej dog!!! Det lyder godt nok voldsomt! Jeg slap heldigvis noget lettere 😀

  3. Nå så slet ikke tomatsovsen:-)
    Ha, ha, vi begår alle sammen sådanne tossede dumheder.
    Tak for et godt grin og velkommen hjem igen:-)

    1. Ha ha, tak! Og altså, jeg gad virkelig godt det der kursus, faktisk. Måske skal det være på listen over to-do’s når sommeren gå på hæld 😉

  4. Hmm ved ikke om det så er nu jeg skal bekende ? at jeg nærmest skal have telefonen på lårene, for at få det “hele med”?
    Som min lille plejesøn siger “mor jeg går dig til brysterne hmmm os imellem går han mig til navlen ?

    1. AHAHAHA!!! Jeg er altså vild med dig – og med din plejesøn, som med garanti bare går og føler sig lidt højere end han er 😉