mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

“Det passer ikke til mine præferencer”

Det var et par minutter over vanlig sengetid, men fordi drengene legede så godt, gik jeg ind og varslede, at de måtte få fem minutter mere til at lege i, inden det var tid til at tisse og børste tænder, da det skete første gang. Min førstefødte, som i min verden altså stadig lidt er min lille baby, kiggede hurtigt op på mig og svarede: “Okay mor, det anerkender vi”, inden han igen vendte blikket upåagtet tilbage på sine legoklodser og legede videre. Det anerkender vi. Hvad dælen var dét nu for noget voksensprog? Jeg mener, han er kun syv år gammel og synes altså stadig at prutter og tissemænd er noget af det sjoveste i verden. (Okay, jeg er 31 og synes i nogle sammenhænge det samme, men I ved hvad jeg mener, ik’?).  Det er nogle dage siden det skete, og sør’me om det så ikke skete igen her til aften. Jeg havde lavet omgang spaghetti med “kødsauce” (uden kød, men fyldt med linser og grøntsager) og spurgte drengene om de ville have revet ost på. Peter nikkede ivrigt. Han elsker revet ost, ligesom mig. Og ligesom Jens plejede at gøre, men i dag rynkede han på næsen og sagde: “Det passer altså ikke lige til mine præferencer”. Passer ikke til mine præferencer?! Seriøst? Han er syv år. Syv.

Bevares, så er der så meget han ikke aner en fløjtende fis om og han bruger også stadig nogle fremmedord helt forkert, men den seneste tids ordveksling imellem os, har virkelig fået mig til at indse, at han er ved at blive stor. Sådan rigtigt.

Han er sådan én der kigger på sine venner i tivoli og helt oprigtigt spørger dem, om ikke de også synes at piratskibene er lidt for “barnlige” – og jeg begriber simpelthen ikke hvordan eller hvornår det er sket.

Min lille dreng. Mit barn. Mit uskyldsvæsen. Pludselig så stor og vidende og momentorisk hungrende for at blive endnu større, på præcis samme måde som jeg husker det ved mig selv, da jeg var barn. Jeg følte mig så stor og jeg kan pludselig mærke, at min store søn gør det samme.

Han er stor. Jeg mener, han bruger et ord som præferencer, for pokker. Så er man altså ikke længere nogens lille baby, kan jeg godt afsløre.

Det kan jeg mærke, at jeg lige skal fatte. At min lille baby er ved at blive sådan rigtigt stor.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Kender det alt for godt! Har selv en datter samme årgang som din søn. Den anden dag, da jeg ville give hende en Barbapapa gaffel med til frugten i skolen kiggede hun forarget på mig og sagde “mor, så tror de andre jo bare at jeg er et barn!” Bevares, lille ven selvom du går i 0. klasse og snart skal i 1. er du altså stadig et barn! Synes der er sket en kæmpe udvikling med hende, på dette første skoleår ❤️ Og ja, jeg ved ikke helt om jeg er parat til, ar hun bliver så stor?

  2. Da jeg den anden dag bad min 6 årige om at finde sin læse bog frem kiggede hun på mig med skuffet øjne og sagde mor jeg har lige en matematik bog her der savner lidt kærlighed? ved ikke hvor de får alle de vendinger fra men ja det går alt for stærkt lige nu… Go weekend til jer?

  3. Vidunderlig historie at starte dagen med , tak <3

    Husker for mange år siden en ældre kollega fortalte om "lille Viktor" der havde sunget en koncert, og jeg spurgte hvor gammel Lille Viktor egentlig var?
    Svaret var: "35 år"
    Børn bliver de ved med at være af os forældre
    <3 <3 <3

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven