Fødselsfredag – en fødsel efter urtekussebogen

Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg elsker allermest ved denne fødselsberetning, for den er virkelig skøn. Jeg følte mig som en flue på væggen ved en fantastisk oplevelse – og ja, så skal det selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker jordemoderens kommentar om veer og orgasmer. Det er jo så rigtigt!

Veer er som orgasmer: Hvis du ikke tager den i hånden og går med den, så bliver den aldrig rigtig god.

Da jeg blev gravid med mit første barn var jeg 21 år gammel. Det var planlagt og vi glædede os meget.

I min mands familie er alle børnene født hjemme og jeg blev hurtigt hookede på ideen om at det skulle vores barn da også blive. Vi boede i en toværelses på Ama’r, så mine svigerforældre slog generøst dørene op for at vores barn kunne komme til verden hjemme hos dem i Nordjylland. De indrettede et rum til fødslen og vi fik gæsteværelset og stuen som base.

Min graviditet var god, men havde alligevel et par bump på vejen. I 12 uge begyndte jeg at bløde pga for blød livmodermund og måtte ligge HELT stille i 4 uger. I uge 22 fik jeg en virkelig alvorlig influenza og fordi baby stod højt kunne jeg ikke hoste mine lungerspidser rene og influenzaen satte sig til lungebetændelse.

Jeg blev indlagt på Hvidovre Hospital i ca 24 timer og så overflyttet til Riget pga. fare for blodforgiftning og dermed fare for at barnet skulle blive så påvirket, at det måtte tages med akut kejsersnit. Det gik heldigvis godt og efter 10 dage blev jeg udskrevet nu med en ordentlig babybule på maven.

10 dage før termin flyttede vi hjem til mine svigerforældre og fik os indrettet med vugge, pusleplads, babytøj, bleer osv. Og så ventede vi og vi ventede og 7 dage efter termin var jeg ved at gå til i opsvulmet utålmodighed. Vi lå i sengen den morgen og snakkede om at nu måtte der altså godt snart ske noget ellers måtte vi tage mere drastiske midler end sex i brug. Mine svigerforældre, som eller havde holdt fri omkring min termin, var begyndt på arbejde igen så vi havde alle husets rum for os selv da veerne begyndte senere den dag, omkring kl 14.30.

I starten var veerne meget uregelmæssige og var bare sammentrækninger i maven som ikke gjorde ondt.

Under min graviditet havde jeg købt bogen ”Aktiv fødsel”. En bog fuldt af yogaøvelser, teoretiske refleksioner og forklaringer om aktiv versus passiv fødsel og meget naturlige billeder af fødende kvinder med meget naturlig kønsbehåring som blev støttet af mænd med skæg, langt hår og perlehalskæder. I daglig tale og blandt venner kaldt: ”Urtekussebogen”.

Under et af mine jordmoderbesøg havde en jordemor, som vidste jeg ville føde hjemme, givet mig disse visdomsord: ”Veer er som orgasmer- hvis du ikke tager den i hånden og går med den, så bliver den aldrig rigtig god ”.

Jeg var ung og troede på mig selv og min krop og det gav mig ro og overskud. Jeg var forberedt på de ting som skulle ske med min krop og indstillet på at gå med den, lige meget hvor jeg blev bragt hen.

De næste par timer gik meget stille og roligt. Vi ringede til mine forældre som skulle være tilstede i huset under fødslen og gik og grinede og hyggede mellem veerne. Og jeg tænkte i mit stille sind at alle fortæller hvor ondt veer gør- alle glemmer at sige at de jo kun vare et minut. Jeg var ovenpå og helt tryg.

Kl 1800 spiste vi aftensmad; sovs, kartofler og kød. Og dét var så en fejl – som min krop rettede op på ca en halv time senere hvor jeg brækkede det hele op igen. En maratonløber spiser jo heller ikke et fuldt aftensmåltid en time før løbet starter, vel?!

Veerne kom med ca 10 min i mellem og når jeg trak mit vejr helt ned i mellemgulvet og ellers gik stille og roligt rundt under veen, kunne jeg sagtens være i det.

Kl 20.00 Ringede vi til fødeafdelingen som ville sende en jordemoder indenfor en time.

KL 20.30 kravlede jeg i i det almindelig badekar fyldt med dejligt varmt vand. Det kravlede jeg så op af efter to veer. Duer ikke – så væk med det.

Mine forældre og jordemoderen dukkede op næsten samtidigt, imens jeg trissede rundt i badekåbe, trusser og t-shirt og tennissokker.

Imens min mor satte kaffe over, undersøgte jordmoderen mig. Jeg var 7 cm åben – og 9 under ve. Det var faktisk første gang under hele forløbet at jeg tabte min vejrtrækning. Det at ligge på ryggen og ikke kunne gøre noget kativt imens jeg blev undersøgt var godt nok ubehageligt!

Jeg rykkede mine traveture under veerne fra stuen til køkkenet og nu travede jeg troligt rundt om kogeøen hver gang veerne stemplede ind.  Jordemoderen og mine forældre fik noget kaffe og vandrejournalen blev tjekket og fødselsjournalen startet.

Min mand redte fødelejet med de lagner jordmoderen havde med og hun blev præsenteret for bordet til hendes remedier (et strygebræt) og den ekstra kraftige lampe vi havde installeret i rummet.

Efter ca 10 veer begyndte smerterne at rykke om i lænden og det nappede lidt mere til end tidligere. Fik vist fyret et par eder af men fik så fat i mit åndedræt igen og så gik det. Og som sagt, så gik de jo over igen.

 

Jeg skulle tisse, troede jeg men der kom vist kun et par dråber og pludselig stod jordmoderen i døren til badeværelset og spurgte hvad jeg lavede.

”Tisser!” 

Næ” sagde hun “jeg tror du har presseveer – og du må gerne begynde at presse.”

Jeg måtte fortælle hende at jeg altså ikke vidst hvordan man gjorde og hun kunne forklare at det var som når man skal rigtig, rigtig, rigtig meget på toilettet.

Som beskrevet i ”Urtekussebogen” hængte jeg mig om halsen på min mand og forsøgte at presse. AHHHH det gjorde naller. Og jeg holdt straks op, rejste mig op og kiggede på jordmoderen – vist med lettere bebrejdende øjne. Hun kunne fortælle mig at det var livmodermunden der skulle udslettes. Nååh men hvis det bare det så gør jeg det da bare igen svarede jeg friskfyrsagtigt. Jeg hængte mig om halsen på min mand og pressede – Fuck, det var slemt, men kun i 3 veer, så blev de ligesom anderledes.

Jeg vraltede fra badeværelset i bar mås, t shirt og tennissokker ind i føderummet.

Efter råd fra min fine bog, lagde jeg mig på alle fire og begyndt at presse.

Hver gang en ve pressede sig på, lukkede jeg øjnene og dykkede ned i puden og PRESSEDE det bedste jeg havde lært. I Starten brølede jeg med lyd på sådan ARHHHH-agtigt,  indtil jordmoderen bad mig bruge luften og kraften ned i mit mellemgulv i stedet for.

Under hele pressefasen var min mand lige omkring mig, med en hånd at holde i og kolde klude til panden og et stort glas vand. Min mor sad i en lænestol så vi kunne få øjenkontakt når jeg havde brug for det. Det gav mig ro, at jeg kunne aflæse på hende at det hele gik som det skulle.  

CD-afspilleren spillede vores  klassiske yndlingskoncerter og alt var trygt i vores lille fødselspuppe. Men tag ikke fejl- der blev arbejdet og hold fast jeg svedte!

Efter omtrent 20 minutter med gode veer havde jeg presset fosterhinden helt udenfor  og den var stadig hel. Jordmoderen kunne se at hinden var grønlig og for at sætte lidt gang i det hele tog hun vandet som heldigvis var klart. (senere talte vi om at det nok var barnets stress og lort i vandet under lungebetændelsen tidligere i graviditeten, som havde sat sig i hinderne).

Efter ca 10 min udbrød jordemoderen: “Nu kan jeg se for en femmer” og lidt senere “Ihh hvor har den meget hår” og så hev hun ud i babys hår som så stak ud af min hoo-ha, som en lille sort nissehue.

Jeg lukkede mig helt ind i mig selv og var bare krop og ingen bevisthed andet end at alt mit vejr skulle trækkes helt ned til baby.

Min mand var lidt bekymret og stak hovedet helt ned til mit og kaldte på mig. Det var træls. Jeg kunne kun rumme mig selv og det stykke arbejde jeg var ved at udføre.

Da der var gået tre kvarter bad jordmoderen min mand gå ud at varme håndklæderne  som barnet skulle svøbes i. Og med ét kunne jeg lige pludselig ikke presse. Jeg glemte simpelthen hvordan jeg skulle gøre da han gik. PANIK ! Men han var heldigvis på pletten inden den næste ve indfandt sig.

Jordemoderen mente der skulle lidt mere fut i det hele og ville gerne have mig op at sidde.

Jeg satte mig på hug, og hu-hej hvor det gik. Desværre spændte det for meget i mellemkøddet så jeg skulle lige rejse mig og gå rundt om sengen til fødeskamlen, som stod i enden af sengen. Mens jeg stod tog jeg lige en ve og så kunne jeg mærke babys isse.

Jeg satte mig op på skamlen hev t-shirt og strømper af og var nu helt commando – og helt ligeglad.

Min mand satte sig på knæ bag mig  og holdte om mig og maven så jeg ikke skulle koncentrere mig om at holde balancen.

Med inspiration fra ”urtekussebogen” satte jeg mig i bedste hesteprangerstil med spredte ben, let fremadlænet  og maven tungt mellem lårerne. Mine hænder var godt plantet under mine lår, så jeg kunne trække i dem når jeg pressede og derved også bruge mine rygmuskler til at presse baby ud.

Jordemoderen sagde at jeg selv kunne bestemme hvilken dato baby skulle fødes på, d. 6. eller d. 7.

Jeg pressede alt hvad jeg kunne og pludselig var hovedet født!

Hun bad os massere maven med vores hænder så livmoderen ville trække sig sammen endnu en gang. Og mens vi gjorde det kunne vi begge mærke at baby sparkede en sidste  gang lige under mine ribben som den havde gjort en million gange under graviditeten.

Og så blev han født. Med et dejligt livgivende skrig kom han til verden.

Han blev lagt op i mine arme og jeg var vildt bange for at tabe ham. For han var glat og fedtet. Men jordemoderen gav mig, med et enkelt ”selvfølgelig kan du holde ham modet tilbage.

Navlestrengen blev klippet af hans far og så tog jordemoderen ham, imens jeg kom ned fra skamlen og tilbage i sengen. Efterbyrden- de 4 små sting blev hurtigt overstået og så kunne jeg få min lille søn ned og amme for første gang.

Vi havde fået den dejligste dreng og cirka 5 minutter efter han var blevet født, 2 minutter over tolv, måtte jeg kigge på min mand og fortælle ham at det kunne vi godt gøre igen.

Vores søn var en stille, observerende og meget lyttende dreng med alle sanser åbne. Og han tunede for vildt ind på os når vi talte til ham eller han hørte en lyd udenfor. Han var helt færdigbagt, med alle træk på plads og olive-teint og grå øjne som blev brune efter et par dage.

Et par timer efter fødslen tog jordmoderen afsted og vi kunne tage ham på armen og gå op i vores egen seng hvor vi bare lå og så og snakkede og forstod alting for første gang, indtil kl 0400, hvor vi endeligt faldt i søvn. Som en familie. 

Bonusinfo: Min søn er i dag 20 år og på vej  til sin studentereksamen. Stadig Buddha-blid og nysgerrig på verden.

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Ååååhr en skøn beretning. Er VILD med den – sjov, rørende og fantastisk dejlig. Sidder med tårerne ned ad kinderne og én tanke: Vi skal da ha’ den 4’er 😀

    1. Også mig!! Jeg har dog kun to, så jeg vil have en treer (: Så en næsten nyfødt i venteværelset hos lægen i dag. Åhhh altså…

    2. Jeg melder mig i koret af kvinder der bliver skrukke af at læse om fødsler! Vi planlægger en 3’er næste pr og jeg vil så gerne føde hjemme. Nu vil jeg VIRKELIG gerne føde hjemme!

    3. Ha ha ha!! I er fand’me skønne, er I! Lov mig at give lyd, hvis nogle af jer faktisk ender med at blive gravide og planlægge den dér hjemmefødsel 🙂

  2. Wow! Helt fantastisk fødselsberetning! Sjov, underholdende og smuk! Virkelig smuk! Måtte også fælde et par tårer eller 10 da jeg læste de sidste par linjer. Hvor er det fantastisk at man 20 år senere, stadig kan huske en fødsel så intenst og nærværende!